Månedsarkiv: september 2003

Klumpfisk i Køge bugt

I mandags den 1. september ved 9 tiden mødte der fisker John Ring og hans 2 medhjælpere et specielt syn da de trak bundgarn op. Der sad en enorm fisk i nettet, og fiskerne måtte skære garnet i stykker for at få kæmpen ud.
Det viste sig at være en 32 kilo stor klumpfisk.

Det er første gang at John fanger sådan en fisk, og han regner med at den kan indbringe nogle gode penge på en auktion.

Der er netop afholdt auktion over fisken og flere bød på den meget usædvanlige fangst, som vakte stor opmærksomhed, og fiske endte med at blive solgt for 1650 kroner.
Klumpfisken er sendt til højest bydende i Århus, fortæller John. Der skal den bruges til reklame.

Det sker et par gange om året at der fanges klumpfisk i Danmark. Hvis klumpfisken skal opleves i rette omgivelser kan de lade sig gøre i Nordsømuseet i Hirtshals, hvor der findes en på ca. 150 kg.

www.nordsoemuseet.dk

Makrel i Øresund

Der fanges for øjeblikket mange makrel i Øresund.

John Børgesen og Boye Pedersen var lørdag den 27/9 ved Ven med en af Fiskeringen’s Crescentjoller fra Rungsted havn. Her fandt de sildestimerne og fangede106 sild. Men det bedste var 13 makrel på op til kiloet der dels blev taget under kastefiskeri i sildestimen og ved flådfisket sildestrimler.

Team Mågeklatten fra Sjællands småbådsfiskeklub har også været på Øresund for at fiske makrel. Her fangede de 51 makreller med 28 over 1 kilo. Det er første gang at de fisker efter makrel!!!

Ledige pladser på Bonito

Bonito som plejer at gøre det meget godt har indtil nu allerede fanget 36 målere med den største på 20,1 kg.

Fiskeriet er for øjeblikket noget svingende, nogle dage er der godt med torsk og andre dage er det mere sløjt. Generelt kan det siges at der er flere mellemfisk på 4-8 kg end der var sidste år.

Normalt er det umuligt at booke pladser på sundets bedste turbåde på nuværende tidspunkt, men på grund af en fejl i bookingsystemet er der ledige pladser på Bonito.

Det drejer sig ofte om nogle enkelte pladser og hvis man er interesseret skal man kontake skipper Hans Hagerup på telefon 23 84 08 89.

Go Fishing torskefestival

Som tidligere år var det igen muligt at vinde en rejse for to personer til Kenya på biggame fiskeri, ligesom sidste års vinder, der her ses med en Sailfisk fra Kenya, februar 2002.

Vejret var ikke med arrangørerne men skipperne var dog enige om at sejle ud trods store bølger. Vejrudsigten havde lovet kuling fra nord-øst som skulle aftage i løbet af dagen, og det blev også mere stille og solskin hen på eftermiddagen.

Det var meget svært at fange torsk og omkring middag var der over radioen meldt om flere torsk på 2-3 kg, men ikke nogle store. Der deltog i alt 5 turbåde og mere en 100 lystfiskere og pladserne på de forskellige turbåde var fordelt ved lodtrækning. Fiskeriet foregik fra klokken 8.00 og til kl. 11.30 hvorefter man byttede plads op skibene og fiskede på den modsatte side indtil klokken 14-14.30 hvor skibene sejlede i havn til afslutning klokken 15.00.

Der blev indvejet mere end 70 torsk og den største var 4,4kg og blev fanget af Asbjørn fra Nyborg.

Nr. 2 blev fanget af Peter fra Nyborg og Andy som også er fra Nyborg fangede den 3. største.

Det skal desuden nævnes at de 3 største alle kom fra samme turbåd, FIE.

Mange fisk på Det Gule Rev

I weekenden har havfiskeklubben Måleren haft den næstsidste tur til Det Gule Rev, og der er fanget mange fisk.

De fleste havde regnet med at søndagens tur skulle aflyses på grund af dårligt vejr, men det blev ikke så slemt som frygtet. Fiskeriet var meget præget at det ene vrag holdt rigtig mange sej, som gjorde at alle fik fyldt mange fisk i kurvene.

Læs mere på: http://rpiil.dk/maaleren/