Månedsarkiv: september 2003

Søerne vågner…

Perfekt gedde på lidt over de 5 kilo fra dette efterår. Fanget på Furesøen en blæstfyldt dag uden meget liv

Geddefiskeriet er ved at komme godt i gang på landets søer. Den første rigtige frost kom for et par dage siden og det plejer at indikere, at det er med at være på plads med store woblere og naturlig agn. Snart “falder” grøden og det er muligt at fiske steder der ellers har været dækket af rankegrøden, vandpest, åkander eller lignende.

Temperaturen falder til et leje hvor gedden jager mere aktivt og den kan nu findes på lavere vand. Springlaget på de større søer er væk og gedden er i topform og jager i næsten alle vandlag. Smældfed af sommerens og sensommerens ædegilde jager de flotte velnærede gedder rundt og der er langt fra en efterårsgedde i topkondition til maj måneds slunkne grovædere.

Et udvalg af gennemprøvede geddeagn: klassiske skeblink, kæmpefluer og glideflåd med tilhørende stålforfang og trekrog.

Chancen for en virkelig trofæfisk er til stede netop nu og topagnen til storgedden er som altid: naturlig agn. Selv fisker jeg som regel på den traditionelle måde med et glideflåd, kuglebly, langt forfang og så en stor trekrog der sidder i ryggen på en levende skalle eller karusse (de holder længere). Det er en stor fornøjelse at fiske efter gedder med levende agn på de større søer og mens flåddene vugger kan man passende prøve at redde sig et par aborrefileter på spinnegrejet.

Gælder det de mindre søer eller moser er det stort set kun fluestangen der er i brug. Det er en fantastisk oplevelse når en gedde hugger på fluegrejet og for mange er det den ultimative fiskeform. Fluefiskeri efter gedder er absolut ikke længere et særsyn og selvom det er svært at konkurrere med de bedste spindefiskere er oplevelse for mig så meget større.

Fluerne er et kapitel for sig. Fællesnævneren er store, fyldige “jern” der flytter noget vand. Polarræv og kanin er fremragende materialer når det gælder bevægelse, men desværre kaster de meget dårligt, da fluer bundet af nævmte materialer suger meget vand. Mellemløsningen er at bruge Fishhair eller nogle af de andre syntetiske materialer der gør at man uden problemer kan kaste selv store fluer på grej helt ned til klasse 6. Det anbefales dog ikke at bruge så let grej. En klasse 8 er standard og helst en hurtig stang der bedre kan slynge fluerne ud med få blindkast. Der findes flere specialliner på markedet, men jeg bruger som regel hjemmelavede skydehoveder i enten flydende eller intermediate. Skydehoveder mellem 9 og 9.5 meter med en kraftig tapering syntes jeg giver problemfrie kast dagen lang og samtidig har de et godt “turn over” med de store fluer.

Kæmpe fiskekonkurrence i Jels

Traditionen tro afholdes der hvert år den sidste søndag i september måned en international fiskekonkurrence. Konkurrencen i år afholdes den 28. september 2003.

Der startes med salg af deltagerbevis kl. 5:30 på Jels Hotel. Konkurrencen starter kl. 6:00 om morgenen og der fiskes hele dagen med afslutning 10 timer senere – kl. 16:00. Vejningen foregår igen i år på torvet i Jels.

De sidste 15 år er foretaget yngel pleje for kr. 44.000 pr. år, hvilket giver stor mulighed for at fange nogle flotte fisk under konkurrencen. Det er hovedsageligt ørreder, sandart, ål og gedder der er udsat. Bestanden af gedder er i øvrigt meget god, det blev bevidst da Jels Fiskeriforening trak vod sidste gang.

Præmiesummen slår ligeledes rekorder i år. Der er en gevinst på 12.000 kr. til den største gedde over 10 kg., og den samlede præmiesum er på kr. 25.000

Johannes L. vraget alle kan nå

Det ideelle vrag

Hvis dykkercentre og dykkerklubber skulle beskrive det helt ideelle vrag for deres elever at få den første erfaring på ville det lyde nogenlunde sådan her.

Det skal være velbevaret, stå på beskeden dybde, være stor nok til at man ikke keder sig men på den anden side ikke så stor at det skræmmer nogen.

For de centre der tænker i videreuddannelse af deres elever må der også gerne være gode muligheder for at træne korrekt penetrering. For de der er interesseret i undervandsfoto bør vraget ligge et sted hvor der fin sigt det meste af året.

I forårs månederne kan man opleve den bedste sigt i Øresund

Jamen, hele 5 ting på én gang, det går virkelig ikke.

Jo, det er faktisk muligt, en gang imellem har vi lov at være heldige. Her har vi et vrag der opfylder de kriterier, det eneste der kan siges at være kun næsten perfekt, er at Johannes L ligger på sin bagbords side.

Ellers er alting sat op som en instruktørs drøm af et uddannelses sted.

Mange har taget sig en svømmetur ind igennem overbygningen

Før Johannes L lagde sig på sit sidste hvilested og blev et godt bud på en dykkertur gjorde det tjeneste under forskellige rederier.

1951 blev den bygget hos J.J Seilas i Hamburg under navnet Jacob Becker. Den blev fremstillet til Arnold Becker, Hamburg hvor den forblev indtil 1963. Der sælges den til Johannes Lünstedt og skifter dermed navn til Johannes L som den stadig kendes under i dag.

Den handles i 1971 til Ferdinan Gerkens, Hamburg der undlader navneskift.

Forliset

Mandag den 26. november 1979 tidligt om morgenen afsejler Johannes L fra Kopperverkshamnen i Råå med kurs mod Stralsund. Imidlertid kommer skibet forkert ud af havnen og får stævnen ind på lavt vand ved siden af molen. Kaptajnen Ferdinand Gerkens, får rettet skibet op og kan ikke registrere nogle skader. De sejler derfor ud af havnen for at gå sydover, men kun et par hundrede meter fra havneindløbet går alting galt.

Ved den uheldige molemanøvre blev der revet hul i forenden på bagbordsside og skibet fyldes hurtigt med vand. Kaptajn Gerkens udsender “MAYDAY MAYDAY” og beslutter sig for at søsætte redningsflåden i morgenmørket. Kaptajnen og besætningen samles op af lods, Herman Karlin fra Helsingborg, men kaptajnen vil tilbage til skibet, for at hente nogle vigtige skibspapirer. I forsøget på dette falder han i vandet og de høje bølger gør det umuligt for kaptajnen at komme ombord i lodsbåden igen. Efter et kvarter, hvor Gerkens bliver stærkt nedkølet og er i stor fare for at drukne, er han tæt på at opgive det hele. Lods Herman Karlin der ellers havde reddet ham én gang den morgen, ville det dog anderledes. Beslutsomt bandt han et reb om livet, sprang i havet og svømmede hen til Gerkens. Hans satsning lykkedes da han fik fat i Kaptajnen, trak ham hen til lodsbåden igen og hjulpet ombord. Herman Karlin reddede dermed, med fare for sit eget liv, kaptajn Ferdinan Gerkens fra Johannes L.

Denne dramatiske historie med lykkelig udgang er med til at gøre det til et godt dykkersted. Mange andre vrag bør dykkes med en vis respekt for de omkomne, men heldigvis er der ingen skeletter i skabene på Johannes L.

Der er måske nogle erfarne dykkere der rynker lidt på næsen over tanken at skulle dykke på et lægtvands vrag. Men det er faktisk et ganske underholdene lille vrag som man roligt kan tage både kæresten og svigerforældrene med til.

I stævnen er der stadigvæk ankre, ankerspil og indgangen til det tidligere reb rum. Pas på ålene !!

Fakta

  • Navn: Johannes L, tidligere Jacob Becker
  • Position: 56.00.107 N og 12.43.293 E
  • Område: Øresund
  • Vragtype: Coaster

Lastrummene er store og åbne

Tekniske data

  • Byggeår og sted: 1951 J.J Seilas, Hamburg
  • Længde: 48,5m
  • Bredde: 7,88m
  • Tonnage: 489 Brt
  • Reder: Ferdinan Gerkens
  • Besætning: 5 stk
  • Nationalitet: Tysk

Dybder

  • Max dybde 9m
  • Min dybde 1m

Seværdigheder : Vraget ligger på sin bagbords side, overbygningen er stort set intakt og mange begyndere er tilfredse med at dykke omkring overbygning og forskibs med generelle lasterum. De erfarne vil finde stor fornøjelse af penetrering af skibets overbygning og beboelses kvarter. Der kan med forsigtighed svømmes ned i maskinrummet, men da man her skal samme vej tilbage skal man absolut føre guideline, ellers får man en særdeles ubehagelig tilbagetur. For de slanke dykkere kan det også lade sig gøre at møve sig ned i reb rummet ude i forskibet. Vær dog opmærksom på at nogle af de reb der ses herinde er levende! Johannes er hjemsted for store mængder af ål og i særdeleshed i reb rummet.

Overbygningen har flere indgangs muligheder.

Dykkersikkerhed: Selv om vraget ligger relativt tæt på land anbefales at dykke det fra båd. Der skal som altid markeres dykning med A flag.

  • Sigt: 5 til 15m
  • Strøm: Yderst sjældent
  • Foto: Overbygning og for de avancerede gode penetrerings billeder.
  • Fauna: Musling begroning

Backpacking in South East Asia

-Klokken er knap to om eftermiddagen den 19. september. Jeg sidder i en minibus paa vej mod graensen til Laos ved Mohan/Boten. Med i bussen er udover jeg selv kun Englaenderen Steve, der bor og arbejder i Hanoi, men som er paa ferie i et par uger. Det virker besynderligt, at jeg snart vil besoege Laos, foer jeg har besoegt lande som eksempelvis Spanien og Polen. Dette havde jeg nok ikke regnet med for flere aar siden. Men Laos er nu aabnet op, og naesten alle backpackere har landet paa deres liste under rejsen i Syd Oest Asien, da det er relativt nyt og spaendende. Vi bruger vores sidste kinesesiske penge paa en sen frokost, foer vi uden problemer kommer gennem den kinesiske graensepost. Vi faar et lift til Boten, hvor det gaar ligesa smertefrit at komme ind i Laos. Laos er et aandehul i Syd Oest Asiens larm og menneskemylder, og landet er kendt for at have en meget afslappet stemning. Dette maerker vi straks. Der virker meget stille her i forhold til i Kina, hvor der er mennesker overalt. Vi tilbydes et lift med en lille lastbil til naermeste stoerre by, men prisen er alt for hoej, 25.000 kip per person, hvilket dog kun er 2,5 US Dollar. Men vi ved at man kan tage en 10 timers bustur i Laos for kun ca. 50.000 Kip, saa den hopper vi ikke paa.

Vi gaar i stedet ned ad gaden til busstationen, eller hvad jeg skal kalde det. Det er en ploejemark, hvor der i udkanten holder en enkelt bus. Klokken er 15.30, og ved forhoer i omraadet finder vi frem til, at bussen maaske vil koere kl. 16. Klokken bliver 16.45, et par kasser er blevet smidt ved siden af bussen, men ellers ingen tegn paa afgang. Her gaar det op for os, at klokken i Laos er en time efter Kina, og altsaa kun 15.45, saa bussen er maaske ikke forsinket alligevel. Tiden gaar videre. Kl. naermer sig langsomt 17 Laos tid, intet tegn paa afgang. Vi oensker at komme til byen Udomxai, der ifoelge et skilt burde koste 18.000 kip. Da der aabenbart ikke er nok folk til at bussen vil koere, faar vi at vide, at vi skal betale 30.000 kip per person ved 5 mennesker. Imellem tiden er en russisk familie paa 3 ankommet til Ploejemarken. Manden, Launas, kan rent faktisk snakke dansk, da han tidligere har arbejdet i Danmark. Meget pussigt og ganske fornoejeligt. Det er meget atypisk at se en russisk famile paa farten, og de har endda i sinde at rejse i et aars tid. De er dog meget naerrige, endnu mere end jeg selv, og oensker tilsyneladende ikke at betale 30.000 kip for turen. Pludseligt er de  vaek, og vi gaar ud fra, at de er gaaet ned ad gaden for at faa et lift, men biler er der ikke mange af. Kl. 17.45 giver Steve og jeg op, vi overgiver os og gaar med til at betale de 30.000. Vi skal dog foerst lige hjaelpe med at laesse bussen med de mange tunge kasser. Endeligt er vi paa vej, og laengere nede ad gaden maa russerne kapitulere og bide i det sure aeble ved slutte sig til busselskabet til den nye pris. Dette er stadig kun 3 dollar for en tur paa omkring 3 timer.

Vejen er rent faktisk asfalteret og i ok stand. Lige veje er dog ikke noget de kan finde ud af at lave, saa vejen svinger konstant fra hoejre til venstre. Vi koerer gennem et flot landskab, primaer skov og ikke andet, saa langt oejet raekker. Der er ingen stroem i dette omraaede og folk bor meget primitivt i traehytter paa paele. Efterhaanden bliver det moerkt, og vi kan se familierne sidde og hygge ved deres baal. Der er dyr naesten hele tiden paa vejen, baaede kvaeg, geder, grise, hoens og hunde. Ingen hegn kan anes, saa dyrerne vandrer hvileloest rundt i skoven og paa vejen. Buschaffoeren koerer staerkt i zig zag mellem disse mange dyr, og jeg undrer mig gang paa gang over, at vi ikke koerer nogle af dem ned. Kl. lidt over 21 ankommer vi til Udomxai. Jeg er meget smadret efter at have vaeret paa farten i over et doegn siden Kunming i Kina. Vi gaar straks i seng og gekkoer paa vaeggen minder mig om, at vi er ved at naerme os troperne.

Naeste morgen er Steve og jeg ved busstatioen omkring kl. 9. Vi tror at bussen til Luang Prabang vil koere klokken 10, men vi kommer foerst afsted kl. 12, saa det blev endnu en lang venten. Man skal have taalmodighed, og det er ikke noget vi danskere med skemalagt hverdag er saa vandt til. Det er dog paa en maade behageligt at det hele gaar saa langsomt og afslappet, men naar man kun har visa til 15 dage i Laos, er der ikke tid til at sidde og vente hele tiden. Russerne ankommer kort foer afgang og er med i bussen. Bussen er halv fuld, og lidt nede af vejen stopper vi, mens en af chaffoererne koeber nogle plasticposer. Han ved nok hvad der snart vil ske, og det ved jeg ogsaa. Fra Kina har jeg hoert at mange braekker sig i busserne i Laos. Og ganske rigtigt, snart er halvdelen af bussen igang med at braekke sig, mens Mr. Puke Himself (undertegnede) henslaengt og dopet af koeresyge piller stadig har foerste opkast til gode. Vejen svinger kraftigt, saa det forsaetter med braek og spytlyde i et par timer. Co chaffoeren putter loebende olie paa bussen, men der er ikke plads til at haelde, saa han suger luft ud af et plastic roer, opnaar et undertryk, hvorved han kan faa lidt olie ned i tanken. 5 timer senere omkring kl 17 ankommer vi endeligt til Luang Prabang.

welcome to Laos


 

The End

 

Tiger Leaping Gorge

Er man en verdens trekker, saa er Tiger Leaping Gorge i Kina et must. Kloeften er blandt de dybeste i verden i konkurrence med et par stykker i Peru og dalen mellem de to 8000 meter bjerge AnnaPurna og Dhaulagiri i Nepal. Sidste aar saa jeg Colca Kloeften i Peru, der ogsaa pastaaes at vaere den dybeste, og nu da jeg med egne oejne ogsaa har set Tiger Leaping Gorge, kan jeg maaske komme med en sammenlig-ning. Jeg synes disse 2 kloefter ligner hinanden en del, de er begge meget snaevre og meget groenne. Hvilken der er den dybeste kan jeg ikke rigtigt afklare, men begge har en hoejdeforskel paa ca. 3900 meter mellem flod og tilgraensende bjerge. Tiger Leaping Gorge er klemt ned mellem 2 hoeje snebjerge, Haba Snow Mountain og Jade Dragon Snow Mountain over en straekning af ca. 35 km. Begge disse bjerge er omkring 5600 meter hoeje, og floden (Yangtse) loeber i en hoejde af omkring 1700-1800 meter. Kloeften er stejlest op mod Jade Dragon bjerget, her rejser der sig en naesten lodret bjergvaeg fra flod og op til toppen af bjerget, ganske imponerende. Paa denne side af floden er der alt for stejlt til veje og bebyggelse, saa selve trekket finder sted paa den anden side af floden, hvor der er mindre stejlt, men dog stadig med store drop offs af og til. Kloeften har faaet sit navn, da en tiger under flugt menes at have sprunget over floden. Kloeften er meget snaever visse steder, maaske helt ned til en 10-15 meter, men om en tiger kan springe saa langt skal vaere usagt.

Yantze floden dybt nede mellem 2 bjerge. Foto: LN, September 2003

Info om trekket

Tilgang: Kloeften ligger i Kinas Yunnan Provins, der ligger lige nord for Burma, Laos og Vietnam. Det er nemmest at tage sit udgangspunkt i Provinsens hovedstad Kunming, endnu en af Kinas millionbyer. Her kan man nemt flyve til. Fra Kunming maa man tage en bus til Byen Lijiang, en bustur paa ca. 8 timer i nordvestlig retning. Lijiang ligger lige sydoest for Jade Dragon bjerget, mens kloeften er paa den anden side af bjerget. Trekket kan startes i begge ender af kloeften, enten i Quitau eller ogsaa i Daju. De fleste vandrer fra Quitau til Daju, da dette af en eller anden grund koster lidt mindre. Pt koster det 30 Yuan (25 dkr.) at trekke i kloeften, men starter man i Daju skal man aabenbart betale lidt mere. Jeg startede derfor i Quitau. Begge byer er ca. 3 timers buskoersel fra Lijiang, der er ikke saerligt langt, men det tager sin tid i disse bjergrige egne.

Vandrebeskrivelse: Det bedste kort over trekket kan erhverves paa hotellet First Bend Inn i Lijiangs charmerende gamle bydel. Det er en haandtegning af vandreruten, tegnet af en skotsk Orientering Mapper.(Neil) Jeg brugte selv det kort, og jeg for ikke vild, saa det var ganske godt og praecist. Hele vandreturen er paa ca. 40 km. Her foelger en kort rutebeskrivelse med udgangspunkt i Quitau:

Dag 1. Byen ligger i 1930 meters hoejde ved en sideflod til Yangtse. Trekket startes fra den nordlige side af denne flod. Gennem kloeften findes baaede en High Trail og en Low Trail. Low trail er en asfalteret vej, der loeber gennem hele kloeften. High Trail er en regulaer sti og er den egentlige vandrerute. Stien er rimelig nem at foelge, da der er masser af malede pile paa sten og traeer at foelge. Sidefloden foelges et par kilometer foer man kommer til selv Yangtse floden. Vandrestien loeber paa den nordvestlige side af Yangtse, altsaa den side hvor Haba Snow Mountain ligger. Dette er perfekt, da man saa har super views mod den anden side, der er den mest imponerende. Langsomt begynder stien at gaa opad, og ved 28 bends gaar det i haarnaalesving for alvor stejlt op. Man naar turens hoejeste punkt (2670 meter) ved toppen af disse sving, og her er der en breathtaking udsigt ned mod floden. Der er smaa landsbyer undervejs og flere Guest Houses, de fleste vandrere overnatter ved Half Way Guest House (2450 meter), ca. 7 timers gang fra Quitau. Naeste dag er det muligt at vandre hele vejen til Daju, men dette er en lang haard tur, hvis man ogsaa lige skal naa en tur helt ned til floden. Ydermere skal man krydse Yangtsefloden med faerge for at komme til Daju, og sidste faerge afgaar sidst paa eftermiddagen.

Dag 2. Her det normalt af vandre til landsbyen Walnut Grove, hvor der er et par steder at overnatte. Denne straekning er ikke saa lang, men tager man en detour helt ned til floden ved Middle Gorge (hvilket de fleste goer) saa bliver det snildt til en god dagstur. Kort foer Walnut Grove gaar High Trail ned til Low Trail (asfaltvejen), der naesten foelges resten af turen. Denne dag kan tage fra ca. 3 til 6 timer afhaengig af om man gaar helt ned til floden, hvilket jeg ikke synes man skal snyde sig selv for.

Dag 3. Fra Walnut Grove foelger man vejen over flere kilometer indtil kilometer sten 30. Herfra gaar man opover en skraent paa en mindre sti, og foelger den gennem 2 landsbyer indtil man kommer til faergelejet. Det er ikke sikkert faergemanden lige er der, saa man maa enten vente lidt eller haabe at faergemanden paa den anden bred har faaet oeje paa ‘en. Paa den anden side af floden er der ca. 45 minutters gang til Daju. Denne dag tager ca. 5 timer. Start tidligt, hvis du vil hjem til Lijiang paa 3. dagen, da sidste bus fra Daju gaar omkring kl. 13 eller 14. Man kan dog overnatte i Daju.

Generelt. Overnatninger koster omkring 10-15 Yuan og der er god og billig mad paa de forskellige Guest Houses. I regntiden Juli-September kan det regne rigtig meget, bedste tid er maaske maj og juni, men hoejsaessonnen er sidst paa sommeren. I aar var der saerligt faa trekkere, nok grundet efterdynninger af SARS. Trekket foregaar i hoejder omkring 1800-2700 meter, saa det er ikke specielt koldt. Jeg brugte ikke lange bukser, men et regnslag er et must. Bus til de to startbyer koster ca. 13 Y (Quitau) og 23 Y (Daju).

Tiger Leaping Gorge, Middle Gorge. Foto: LN    September 2003


 

The End

Finhval i Aabenraa fjord del 2

Onsdag den 3. september blev Finhvalen set første gang ud for Hostrup Skov der hvor det varme vand løber ud fra Enstedværket.

Siden da er hvalen set flere gange dagligt, og nu har jeg været ude at sejle i området flere gange de seneste dage hvor vi har set hvalen hver gang.

I går så vi hvalen ved Hostrup skov lige da vi kom ud, og herfra fulgte vi den i mere end 2 timer ud til Felsted skov. Hvalen var flere gange meget tæt på båden, og det lykkedes mig at få nogle billeder af den.

Da det ofte er inde på 5-7 meter vand at jeg har set hvalen kommer den ikke ret langt over vandet, som den ville gøre ude på dybt vand. Finhavlen kommer aldrig op med halen som flere andre hvaler gør.

Hvis der er nogle som ser hvalen skal man lægge mærke til om den har et ar på ryggen, og om der evt. er 2 hvaler.

På hjemmesiden www.hvaler.dk kan man følge hvalens færden rundt i Danmark.

Finhval i Aabenraa fjord

Onsdag den 3. september blev Finhvalen set første gang ud for Hostrup Skov der hvor det varme vand løber ud fra Enstedværket.

Siden da er hvalen set flere gange dagligt, og i går aften sejlede jeg ud for at se den sammen med nogle gode venner. Vi ankom til området efter spisetid, og allerede 18.50 så vi hvalen. Den følgende halve time så vi hvalen 5-7 gange, den ene gang var den kun 100 meter fra båden.

Hvalen er oftest set inde i den lille bugt mellem Hostrup skov og Enstedværket og den er typisk 200-400 meter fra land.

Hvis der er nogle som ser hvalen skal man lægge mærke til om den har et ar på ryggen, og om der evt. er 2 hvaler.

På hjemmesiden http://www.hvaler.dk kan man følge hvalens færden rundt i Danmark.

Vejrudsigt fra Danmarks Meteologiske Institut

På Danmarks Meteologiske Institut’s hjemmeside er det ikke bare muligt at få morgendagens vejrudsigt, her er mange interessante oplysninger til dem som færdes i nature.

Hvis man går ind under sejlervejr er det muligt at få en grafisk visning af vindstyrken de kommende 24 timer, hvor de forskellige farver viser vindstyrken.

Det er ligeledes muligt at se vandtemperatur, vandstand, strømforhold mm. En funktion som er meget nyttig er prognosen for strøm, her kan man se hvordan strømmen forventes at udvikle sig i de kommende 24 timer. Det kan være nyttigt for både fiskere og dykkere at se hvornår den er kraftigst og hvornår den vender.

For dem som færdes på havet er det vigtigt at se efter farvandsudsigterne, som er opdelt i nedenstående farvande. Derved får man en specieludsigt som henvender sig til fiskere mm. Det sker nemlig ofte at forholdene på havet er meget forskellige fra vejret på land.

Oplysningerne findes på  www.dmi.dk

Store makreller i Øresund

Sammen med min far forlod jeg Rungsted havn klokken 7.00 lørdag morgen, for at sejle ud til Ven, hvor vi skulle fiske efter makreller.
Jeg mødte nogle fiskekammerater derude, som fortale at der var fanget mange gode makreller på trolling, med sildestykker i ca 30 fods dybde.
Jeg fik 4 sild af dem som jeg skar i strimler og monterede på dobbelt krogsæt. Herefter satte jeg downriggerne og fiskede i 28 og 33 fod.

Det varede ikke længe før der var fisk på, men det var bare en mindre makrel på ca. 400g. Vi fangede nogle flere i den størrelse, men efter 1 time fik jeg en som fightede meget bedre. Det var en rigtig flot makrel på 55cm og 1650g, og så var turen reddet for vores vedkommende.
Hen på dagen begyndte vi at fiske med flåd hvilket også gav nogle gode makreller.

Vi fangede tilsammen 22 makreller og rigtig mange flotte sild. De største makreller var 1100, 1200 og 1650g.

Backpacking In South East Asia

Tiderne skifter, men i Kina gaar det maaske staerkere end noget andet steds. I storbyerne i oest er der stor oekonomisk fremgang og et byggeboom, der er helt ufatteligt. Jeg har sjaeldent set saa mange kraner i gang paa samme tid som i Beijing. Byen skal afholde sommer OL i 2008, saa der bygges masser af nye hoteller, storcentre og veje. Byerne i Oest er meget amerikaniserede med hoeje glasbygninger, shopping malls, og en MC Donalds restaurant paa hvert andet gadehjoerne. Shanghai er endnu vildere end Beijing og laengere fremme i udviklingen end soesteren i nord. For 10 aar siden var Pudong omraadet af byen naermest kun marker, men nu er det skyskrabere der praeger dette nye areal af byen. Jin Mao tower paa 420 meter er nu Kinas hoejeste bygning, og verdens 3. hoejeste. Lige ved siden af er de foerste spadestik til Shanghai World Financial Center taget, denne bygning skal blive 490 meter, saa man maa sige at Asien er ved at give USA baghjul inden for nye vilde bygningsvaerker. Er der nogle skyscraberfreaks derude (jeg er jo nok selv en af dem), saa tjek siden www.skyscraperpage.com

Men, det oprindelige Kina er lige om det naeste gadehjoerne. Gaar man ind i de snaevre gader i de saakaldte hutonger, de gamle bykvarterer, saa er man pludseligt i en ny verden. Her er nye lugte, markeder, og nogle gange saa stille, at man skulle tro man var i en lille landsby, og ikke i en by med over 10 mio. indbyggere. Dette oplevede jeg baaede i Shanghai, men ogsaa i Beijing. I Beijing er Den Himmelske Fredsplads fuld af turister og gadesaelgere, men gaar man et par meter vaek fra denne plads, befinder man sig i en labyrint af smaa gader, hvor folk maaske aldrig har set en turist foer. Dette er en meget speciel kontrast at opleve.

Den originale Pagode                    Fremtidens Pagode?

Ogsaa ude paa landet er der enorme forskelle. I landsbyerne har mange mobiltelefoner og motorcykler, men tager man sin cykel og koerer ud til landbrugsarealerne, saa oplever man primitivt landbrug, hvor markerne ploves ved hjaelp af vandboefler, der luges ved haandkraft mm. Dette er et smukt syn, et droemmebillede af Kina, man skuer ud over marken og ser kvinder med straahatte og maende der gaar tur med boeflen, men paa asfaltvejen lige bagved luer fremtiden og udviklingen, personificeret af audier or ringende mobiltelefoner.

At rejse i Kina

Kina er foerst rigtigt begyndt at blive et godt backpackerland, for mange siden var det vanskeligt at rejse rundt i dette maegtige rige. Stadig idag kan der forekomme problemer for den individuelt rejsende. Kineserne er stadig ikke saa gode til engelsk, men der er en stigende interesse for det. I de stoerre turistbyer er der ikke saa mange problemer, og saelgerne kan lige de ord, der kan give dem penge, “hello water, hello hotel, look alooka, postcard? etc. meget sjovt. Man maa tage hatten af for de gamle damer og maend, der hver dag loeber efter turister over flere kilometer paa den kinesiske mur eller andre smaabjerge for maaske at saelge en enkelt vand eller cola, de proever ihaerdigt med deres ” hello water. long way, 3 hours”

Hvad oplever man ellers paa sin rejse igennem Kina? Kineserne har absolut ingen koekultur. De presser sig snildt foran uden respekt for medmennesker, og de myldrer ind i metrotoget, foer vi andre er kommet ud!, temlig irriterende. Kineserne spiser naesten alt, og de sviner utroligt meget under middagen, nogle gange havner halvdelen af maden paa gulvet, sammen med en del spytklatter, meget appetitligt. Det er ogsaa svaert i trafikken, trafiklys overholdes ikke, saa det er isaer svaert at vaere fodgaenger, men det er en spaendende udfordring selv at komme ud at cykle i dette inferno. Hvad ellers? Jo, kineserne snorker rigtig meget, isaer naar man koerer i tog og gerne vil sove! Endvidere kan de godt li at gaa baglaends, giver det en bedre kondi? Som turist opfattes man som en atm maskine, der er penge at hente, men da Kina endnu ikke er den stoerste turistnation, er det sikkert mere slemt i andre lande i Sydoestasien. Der er dog isaer mange piger der kommer op til os fyre, de vil gerne snakke lidt engelsk med os, laere lidt, men er det mon det hele? Som foelge af den begraensede turisme bliver man ogsaa stirret paa ustandseligt.

Der er ogsaa masser af gode oplevelser, men dem maa du selv komme ud at se naermere paa! By the way, SARS is over, so no problem.

Lidt guf: Rismarker, risterrasser, flot natur, anderledes kultur, kinesiske mur, etc.


 

The End

Jin Mao Tower, Shanghai, Kina straeber opad.