Home sweet home…

Det er altid underligt at vende næsen hjemad – “ude godt men hjemme bedst”

Vi forlod spanien tidligt om morgenen for at køre et par timer uden bagende sol. Alerede da vi startede pigerne første gang syntes vi at Gittes motorcykel lød lidt underligt – tomgangen var lidt høj. Vi justede på tomgangsskruen og skød det hen med at de havde stået tre dage i bagende sol. – Samtidig føltes min motorcykel meget treg og havde tendens til overstyring – igen fik de tre dage i varmen skylden. – Efter ca 20 km var den gal – Gittes choker sat sig fast og den overskydende benzin antændte i udstødningen med knald til følge. Motorcyklen blev skildt og vi fik løst problemet – chokeren havde simpelt hen ikke været brugt ca. 2000 km og skidt og møj havde låst kontakten med motoren fast. – Vi kontrollerede luttrykket på pigerne – ingen problemer, dog havde jeg ca. en tredje del luft i mit fordæk – lige lidt nok, men ok den hvilede på fordækket da den holdt stille i Spanien.

Afsted det gik – ca. 600 km, gennem Lyon i øsende regn (omkring midt i Frankrig). Mit dæk føltes igen trægt og vi pumpede det igen, kørte ca. 50 km og fandt en campingplads. Her så Gitte luft boble ud af mit dæk – to steder… – ikke noget godt tegn:-(

Vi parkede min motorcykel på et Citroen værksted for natten, således at det ikke stod på en tilfældig mark uden luft om morgenen