To kulturer mødes

Under et ophold i Kangerlusuaq eller Sønderstrømfjord som byen hedder på dansk, var jeg ude at køre på isen 2 gange, og det var meget forskellige oplevelser.

Der er en stor oplevelse at sidde på en slæde efter 12 hunde, som trækker med alle kræfter hen over isen. Hundene er trænet gennem mange generationer og for dem er det lykken at komme ud og trække en slæde. Vi blev inden turen klædt på med sælskindstøj og store støvler så det var muligt at holde varmen.

Det viste sig dog ikke at være noget problem, for temperaturen var minus 5 grader og det er ikke ualmindeligt med minus 20 til 30 grader i april måned. Det betød at også hundene havde det varmt.

Efter turen på hundeslæde var det tur til at prøve den moderne form for slædekørsel, nemlig snescoter.

Hvor man på hundeslæden var et med naturen var turen på snescoter meget mere præget at action. Vi fik hver sin scoter og en kort instruktion i hvordan man gav gas og bremsede. Herefter var det bare at begive sig afsted over isen.

De første kilometer gik det stille

og roligt men efterhånden som vi blev mere dus med scoteren steg hastigheden. Der er nogle meget hurtige maskiner og når man kører over ujævn havis føles det endnu vildere. Hastigheden på snescoteren er 10 gange så høj som på slæden og nogle af scoterne topper først ved 160 km/t.

Det er en lige så stor oplevelse at køre scoter som hundeslæde, men der er 2 så forskellige ting at man ikke kan sammenligne det. Jeg vil på det kraftigste anbefale at man kører hundeslæde hvis man tager til Grønland, og hvis man er til fart og spænding skal man også prøve snescoteren.

God tur.