Det Gule Rev

Årets første tur til Det Gule Rev er altid spændende, og jeg havde hørt om gode fangster i den seneste uge.

Søndag klokken 6.00 tog vi af sted med kurs mod det første vrag, og efter 2 timers sejlads kunne fiskeriet begynde. Der var generelt mange fisk på vragene, og det varede ikke længe før alle havde fisk i kurven. Omkring middag kom vi til et vrag hvor der var mange lubber, og jeg fangede en dublet med den største på 4,8 kg.

Fiskeriet fortsatte godt om eftermiddagen, og alle havde flere fisk, primært torsk og sej i kurvene, da vi sejlede mod Hanstholm. Der blev ikke taget nogle “målere” men alle havde en god tur og sæsonen på revet er nu i gang.