Månedsarkiv: marts 2003

Det Gule Rev

Årets første tur til Det Gule Rev er altid spændende, og jeg havde hørt om gode fangster i den seneste uge.

Søndag klokken 6.00 tog vi af sted med kurs mod det første vrag, og efter 2 timers sejlads kunne fiskeriet begynde. Der var generelt mange fisk på vragene, og det varede ikke længe før alle havde fisk i kurven. Omkring middag kom vi til et vrag hvor der var mange lubber, og jeg fangede en dublet med den største på 4,8 kg.

Fiskeriet fortsatte godt om eftermiddagen, og alle havde flere fisk, primært torsk og sej i kurvene, da vi sejlede mod Hanstholm. Der blev ikke taget nogle “målere” men alle havde en god tur og sæsonen på revet er nu i gang.

Guide til trekking i det Sydvestlige USA

Ørkenstaterne i det Sydvestlige USA er et mekka forvidunderlige treks på alle niveauer. Der er noget for enhver smag, både for dem, der er til de korte dagstreks tæt på den civiliserede verden, men også dem der vil ud i ødemarken og overnatte primitivt. Naturen er varieret i dette område, men er især kendt for nogle af de smukkeste ørkenscenarier i verden og klippeformationer i alle former og farver. Jeg tager udgangspunkt i nogle af de bedste treks, som jeg selv har været på, men der vil også være links til andre treks. Mange af de bedste vandreture findes i de Nationalparker, som jeg har beskrevet i en anden artikel (guide til Nationalparker i det Sydvestlige USA), og der er god information om trekking muligheder under disse parkers hjemmeside.


DAGS-TREKS

Navaho loop trail

Sted: Bryce Canyon National Park, Utah

Længde: ca. 2 km. (rundtur)

Niveau: let

Natur: Kalkstenssøjler (hoodoos) i flotte farver og former

Højdemeter: ca. 100 m. ned og op igen

Thors Hammer (hoodoo)

Varemærket for Bryce Canyon er de i tusindvis af lyserøde kalkstenssøjler, der som nåle peger mod himlen.

Fra diverse udsigtspunkter er dette et imponerende syn, men det bliver mere spændende, når man går ned blandt dem, og på “Wall Street”, en del af Navaho loop stien, føler man sig noget lille mellem disse enorme erosionssøjler. Der er mange andre suveræne vandrestier i parken, se herunder.

Oversigt over treks i Bryce Canyon NP: www.nps.gov/brca/hiking.htm

“Wall Street”


Angels Landing

Sted: Zion National Park, Utah

Længde: 8 km. (rundtur)

Niveau: middel/hård

Natur: Super udsigter over Zion kløften fra toppen af et klippefremspring

Højdemeter: 453 meter op og ned igen.

Udsigt fra Angels Landing

Dette er et meget godt trek hvad angår både skønhed og udfordring. Målet med turen er at nå ud på spidsen af et klippefremspring, der bærer navnet Angels landing. For at komme dertil skal man ikke være alt for bange for højder og store dropoffs på op mod 400 meter. Flere steder er stien så stejl, at man må holde ved kæder for ikke at falde i afgrunden.

400 meter drop of fra stien

Stien er asfalteret i starten, men de sidste meter mod toppen er det mere mild klatring end vandring. Udsigten fra toppen er formidabel.

Zion National Parken byder på rigtig mange gode treks, og også mange af flere dages varighed, hvor man kan overnatte ude i den vilde natur. Et meget berømt trek er “The Narrows”, hvor man vandrer i Virgin floden, hvor kløften bliver så smal som 5-6 meter, men mange hundrede meter dyb. Dette trek er livsfarligt, hvis man befinder sig i kløften under et tordenskyld, så det er vigtigt kun at bevæge sig afsted i stabilt vejr. Dette trek kræver permit, og er på ca. 26 km.

Oversigt over treks i Zion NP: http://www.nps.gov/zion


Devils Garden/Double O Arch

Sted: Arches National Park, Utah

Længde: 6,8 km. (rundtur)

Niveau: Let/middel

Natur: Stenbuer

Højdemeter: flad, lidt op og ned

Delicate Arch

Den største koncentration af stenbuer i parken findes i området, der kaldes Devils Garden. På den6,8 km. rundtur ses mange buer, bl.a. Landscape Arch, der har et spænd på ca. 90 meter (verdensrekord) og den smukke Double O Arch. (tv). I parken findes også et af mine favorit treks, et trek på 4,8 km. (rundtur), der tager én til den ubeskriveligt smukke bue “Delicate Arch”, der har en fantastisk placering nær en afgrund. Double O Arch

Oversigt over andre treks i Arches NP: www.nps.gov/arch/hike.htm


 

The Joint Trail

Sted: Canyonlands National Park, Utah

Længde: 18 km (rundtur)

Niveau: middel/hård

Natur: Vildnæs af kløfter og klipper

Højdemeter: Lidt op og ned

Jesper i Sprækken (the joint)

Canyonlands National Park er efter min vurdering et af de bedste steder for trekking i mere vilde og primitive omgivelser. Her er udfordringer for enhver. Mange stier er svære at følge, og mere primitive, kun markeret med stenvarder. Landskabet er forunderligt og varieret. For at komme til “The joint Trail” må man først følge andre stier. Parken er inddelt i 3 områder, og dette trek finder sted i det område, der hedder “Needles distriktet”. Som navnet antyder, så går The Joint trail i en snæver sprække i klipperne. Nogle steder er sprækken så smal som en person, så det er en lidt af en klaustrobisk oplevelse, men meget speciel. (se billede ovenfor)

Needles distriktet er meget vildt, men endnu mere vildt og ufremkommeligt er “Maze distriktet”.

Oversigt over treks i Needles distriktet: www.nps.gov/cany/needles/lhikes.htm


MIDDELLANGE TREKS MED OVERNATNING

Mt. Whitney Trail

Sted: Inyo National Forests, Californien

Længde: ca. 35 km. (rundtur)

Niveau: Hård

Natur: Bjergscenarier

Højdemeter: 2500-4418m.

Dette trek er beskrevet i en anden artikel her på AdventureGuide.dk ( Trekking Peaks i USA). Whitney Stien tager én til toppen af det højeste bjerg i USA’s 48 sammenhængende stater, og det er den højeste sti i hele USA. Permit er påkrævet.

www.hiking-world.com/whitney.shtml


Half Dome

Sted: Yosemite National Park, Californien

Længde: 27,4 km. (rundtur)

Niveau: Hård

Natur: Vandfald og stejle granitklipper

Højdemeter: 1100-2695m.

Half Dome

Dette er et enestående trek. Målet med turen er toppen af bjerget Half Dome (halvkuplen), der er skåret midt over af en gletcher i tidernes morgen, hvormed man har fået et bjerg, der ligner en halvkuppel, og som er voldsomt stejlt til alle sider. Den side, der vender mod Yosemite dalen er den stejleste og mest imponerende, her er der et lodret fald på omkring 1600 højdemeter fra top til dal, og de øverste 600 meter af bjergvæggen skråner på intet tidspunkt mindre end 83 grader. Min modige kammerat på afsatsen

Det sted hvor bjerget er mindst stejl har man opsat nogle kæder, så trekkere har mulighed for at komme op på toppen. Her har bjerget dog stadig en hældning på omkring 45 grader, så bestigningen er ikke for mennesker med for megen højdeskræk, og man skal klare hele 274 højdemeter på denne måde!. På toppen kan man, hvis man har modet, sidde med benene ud over afgrunden med det 1600 meter frie fald til dalen (se billede ovenfor). På stien mod toppen passeres de to vandfald Vernal Fall og Nevada Fall, der er ligeså er ret imponerende. Stien er meget stejl visse steder, så den trækker en del tænder ud. Det er mindst et to dages trek, og det er normalt at overnatte i Little Yosemite Valley. Dette er et sted, hvor bjørne ofte kigger forbi. I 1997, da jeg første gang var på denne tur, kunne jeg og min kammerat høre en bjørn liste gryntende rundt uden for vores telt midt om natten, og også på min seneste tur var der en bjørn på campen. Der er også gode chancer for at se andet dyreliv, såsom hjorte, firben og måske en klapperslange. Jordegern er over det hele. Permit er påkrævet for overnatning.

Yosemite er et utroligt populært sted for klatrere og trekkere, så der kan være meget trængsel på stierne, men parken er så stor, så man kan komme langt ud i vildmarken, hvor man ikke møder nogen.

Oversigt over treks i Yosemite NP: www.nps.gov/yose/trip/hiking.htm

www.hiking-world.com/halfdome.shtml


LANGE TREKS MED FLERE OVERNATNINGER

Sted: Grand Canyon National Park, Arizona

Længde: ca. 75 km.

Niveau: Hård

Natur: Verdens største kløft

Højdemeter: ialt ca. 7000 meter

Der er over 300 km. i bil fra den ene kant af Grand Canyon til den anden, mens der på tværs af kløften er et stykke over 30 km. En tur fra den ene side til den anden og tilbage igen, kan foretages på stierne Bright Angel Trail, North Kaibab trail, og South Kaibab trail, og det vil nok være normalt at bruge omkring 5 dage på denne bedrift. Permit er påkrævet for overnatning, og der skal bookes i meget god tid.

Læs mere om Grand Canyon i en tidligere artikel her på adventureguiden ( backpacker/grandcanyon)


Pacific Crest Trail

Denne sti løber hele vejen gennem det vestlige USA i nord-syd gående retning, gennem staterne Californien, Oregon og Washington. At gå hele distancen ville nok tage et par måneder, men man kan måske nøjes med at vandre nogle deletapper. Stien går mest oppe i bjergene, i bjergkæderne Sierra Nevada Range og North Cascades Range.

Links:

www.pcthiker.com

www.pct.com

www.pcta.org


The End

Så er sæsonnen startet på Det Gule Rev

Bådene Mølboen og Yelleow Reef er kommet godt fra start og der er allerede efter kun få dages fiskeri fanget mange flotte fisk.

Fredag den 14. marts var den første dag som Yellow Reef var på vandet og vejret var utroligt flot. Det lykkedes fiskerne at fange nogle flotte fisk med 6 torsk over 10 kg (største på 14kg), samt langer op til 5kg.

Lørdag den 15. marts var endnu et hold ude med Yellow Reef og det viste sig at blive endnu bedre. Der blev fanget Sej, Langer, Berggylt og Torsk. Der blev fanget rigtig mange flotte torsk med en snitvægt på omkring 5kg og 10 målere op til 24kg.

Med en vejrudsigt som lover flot vejr de kommende dage glæder jeg mig utroligt meget til min første tur på søndag. Der vil selvfølgelig komme et fyldigt referat af turen, her på siden.

Billetter til BANFF

Banff Mountain Film Festival i Canada er for adventureverdenen hvad Cannes er for den seriøse fiktionsfilm. Her gennemses, bedømmes og præmieres hvert år i slutningen af oktober årets adventurefilm fra hele verdenen. Derefter bliver de bedste sendt på en verdensomspændende turné til mere end 270 byer. København er på 7. år en af de første byer på ruten. Der er tale om film fra alverdens lande, der handler om adventure sport, bjergfolk, øde landområder og nervepirrende action.

Vind 2 billetter.

Jeppe og Lars  vandt 2 x 2 billetter til BANFF.

Tillykke!!!

Vind 2 billetter til BANFF

Banff Mountain Film Festival i Canada er for adventureverdenen hvad Cannes er for den seriøse fiktionsfilm. Her gennemses, bedømmes og præmieres hvert år i slutningen af oktober årets adventurefilm fra hele verdenen. Derefter bliver de bedste sendt på en verdensomspændende turné til mere end 270 byer. København er på 7. år en af de første byer på ruten. Der er tale om film fra alverdens lande, der handler om adventure sport, bjergfolk, øde landområder og nervepirrende action.

Vind 2 billetter.

Hvem præsenterer det officielle program?
Send svaret samt navn og adresse til AdventureGuide

Send din mail inden d. 20 november kl. 1800.

Find evt. svaret på www.banff.dk

Trekking Peaks i USA

De 2 højeste bjerge i USA’s 48 sammenhængende stater (lower 48 states) Mt. Whitney (4418 m.), Californien og Mt. Elbert (4399 m.), Colorado kræver ingen bjergbestigningsekspertise, da der er vandrestier til toppen. Mt. Elbert er det højeste bjerg i De Amerikanske Rocky Mountains, men er ironisk nok et af de letteste bjerge af sin kaliber at bestige. Bjerget er så let, at der både har været mountainbikere og også en jeep på toppen! I det hele taget kan Rocky Mountains godt være en skuffelse for første gangs besøgende, da de fleste bjerge er meget afrundede og noget kedelige. Der er endda asfalterede veje op på toppen af et par af de højeste bjerge i Colorado, og det i helt over 4000 meters højde. Højdeforskellene er også moderate, der er typisk maksimalt 1000-1500 meter mellem dal og bjergtoppene. Bjergene virker derfor ikke så store og afskrækkende, omend mange af dem når op over de 4000 højdemeter.

Sierra Nevada bjergkæden i Californien er noget mere skarp og udfordrende. Det er her man finder det højeste bjerg i ‘The Lower 48 States’ (Mt. Whitney) og ikke i The Rockies, som mange nok ville formode. Fra Vest stiger terrænnet stille og roligt op mod de højeste tinder i Sierra Nevada, mens bjergene stiger meget mere abrubt hvis man ankommer fra øst. Fra Owens Valley øst for bjergkæden ef der højdeforskelle på over 3000 meter mellem dal og top.

Mt. Elbert

Mt. Elbert set fra sydøst.

 

 

 

 

 

 

 

Mange andre bjerge i Rocky Mountains er mere kendt, men Mt. Elbert er nu engang det højeste. Bjerget ligger nær byen Leadville, Colorado, der er den højest beliggende større by i USA. Kører man sydpå af vej 24 fra Leadville kan man straks se Elbert på sin højre hånd. For at komme til stien, der tager èn mod toppen af Elbert, skal man tage vej nummer 82 mod skisportsbyen Aspen, den drejer fra vej 24 ca. 20 km. syd for Leadville. Efter nogle få kilomerts kørsel af vej 82 kommer man til den opdæmmede sø ‘Twin Lakes Reservoir’. Her går en mindre vej op i skoven til højre op mod en campingplads, og i dette område starter stien.

Stien: Stien starter omtrent 3300 meter over havet, så der er ikke meget mere end 1000 højdemeter til toppen af Elbert. Overnatter man en dag eller 2 på campen, vil man være godt aklimatiseret til bjerget, der ud over sin højde ikke byder på nogle problemer. Stien går først opad gennem skoven, lidt stejl visse steder. Over trægænsen zig zagger stien sig gennem en blokmark af sten mod toppen. Selve toppen er ikke særlig spektakulær, men udsigten ud over The Rockies er ganske god. Der er ingen store afgrunde eller dropoffs nogen steder på stien. Tidsmæssigt kan opturen gøres på 3-4 timer og nedturen på den halve tid. 

Undertegnede på toppen Oktober 1997
Foto: JT

 

 

 

 

Links:


Mt. Whitney

 

 

 

 

 

 

 

 

Whitney er en langt større udfordring en Elbert og er også et meget mere spektakulært bjerg. Østsiden er bjerget prydes af en omtrent 800 meter høj næsten lodret klippevæg (se billede ovenfor), så fra den vinkel tager bjerget sig godt ud, og det er da også fra denne side man har sin tilgang. For at komme til bjerget skal man tage til byen Lone Pine i Owens valley øst for Sierra Nevada kæden, hvilket omtrent er 300 km. nord for Los Angeles, Californien. Bjerget er populært at bestige, hvilket har resulteret i, at man nu om dage skal ansøge om permit (tilladelse) til at bestige. I højsæsonnen hen over sommeren skal man søge i god tid, men man kan også være heldig at møde op i Lone Pine, og få et permit på dagen, hvis der har været nogle afbud.

Mt. Whitney set fra Lone Pine (bjerget er i baggrunden) Foto: LN

 

 

 

 

 

Stien: Fra Lone Pine går der en asfaltvej op til El Portal i 2500 meters højde, hvor stien mod toppen starter. Det er langt hårdere at nå toppen af Whitney end tilfældet var med Elbert. Der er langt flere højdemeter at klare, og der er også meget mere stejlt. Desuden kan akklimatisering være et problem, da Lone Pine kun ligger i godt 1000 meter, så derfra er der næsten 3500 højdemeter til toppen. En dag eller to i telt ved El Portal og en nat på trailcamp i 3600 meters højde må anbefales. Bjerget kan bestiges fra El Portal på en enkelt dag, men dette er ekstremt hårdt og krævende og kan ikke anbefales. Det normale er at bruge 2 dage. Den første dag går man op til campen i 3600 meter, og næste dag går man til toppen og ned til El Portal, dette er i sig selv også en lang dag.

Mt. Whitney (th) set fra stien lidt over trailcamp. Foto: LN

 

 

 

 

 

 

Lige over trailcampen (billede herover) går stien med det ene hårnålesving efter det andet stejlt op mod bjergkammen (the crest) i ca. 4000 meters højde. Her møder Whitney-stien en sti fra vest (John Muir Trail), der kommer inde fra Sequoia National Parken. Man følger så John Muir trail langs bjergryggen op til toppen af whitney, og der er fantastiske udsigter undervejs, og der er gode chancer for at se dette dyr.

Murmeldyr (marmot)  Foto: Ray

 

 

 

 

 

 

Stien til toppen er den højest beliggende i USA. Foto: LN

 

 

 

 

 

Links:

Dykkermuligheder for de uafhængige

Hvor mange gange har du stået i en eller flere af de følgende situationer.

Du har sat tiden og pengene af til noget godt vragdykning men…

  1. Dine klubkammerater er alle begyndt at lide af vandskræk når dykningen skal til at være realiteter og ikke bare hyggeligt snak om hvor aktive de var engang.
  2. Du er ikke medlem af en traditionel dykkerklub af ovenstående årsager
  3. Du vil gerne dykke på mere varierede steder end bare hvad kan nås med en lille gummibåd
  4. Du er en hårdtarbejdende millionær der ikke har tid til det ekstra arbejde, som det at have sin egen båd medfører. Alternativt kunne du være en dykkerbums, der har nok at gøre med at holde styr på sit eget dykkerskema…

Hvad gør man så ? Ja man kunne jo selvfølgeligt tage af sted til de varme lande hvor dykningen er god året rundt. Bådene er store og henvender sig specifikt til turister, så det med manglende makker og intet klubmedlemskab er ikke noget problem. De tilbyder som regel også et varieret program. For at det ikke skal være løgn, så har de også rutine i at hjælpe folk med småproblemer.

Ja det er faktisk ikke svært at se hvorfor at så mange vælger at rejse hen hvor palmerne gror, når de gerne vil have nogle oplevelser udover det sædvanlige strand repertoire.

Men hvad gør den glade koldtvands dykker, hvis han ikke vil ende med at sidde som en indtørret rosin og tørste efter dykkervand. Hvis vi ser nærmere på de muligheder der eksisterer så begynder det at se lovende ud for den uafhængige dykker.

Dykkercentre, hvad kan de tilbyde ?

Man kan gå til mange af dykkercentrerne, de tilbyder jo gerne turer for uddannede dykkere. Udvalget i turer er for det meste koncentreret om hvad de relativt nye dykkere er komfortable med. Det er ganske naturligt, da størstedelen af deres kunder er dem, de selv har uddannet og nu er ved at være tændt på lidt mere end bare kursusdykning. Hvis man selv er relativt nyuddannet, så er denne introduktion glimrende. Skandinavisk vragdykning bør nydes under kontrollerede forhold, så får man den bedste oplevelse og interessen bevares. Af de mange udfordringer der ligger i koldtvandsdykningen, er der nok intet der får folk til at miste interessen som en rodet oplevelse med tilfældig briefing, et klap på skulderen fra en af “de gamle” og så vælter man i vandet.

Men hvis man er ude over det stadie, man har været ude og samlet sig tilstrækkeligt erfaring, så vil kun en mindre del af dykkerbutikkernes tur udvalg være interessant. Heldigvis er der nogle butikker der har fået øjnene op for at de erfarne stadig gerne vil dykke og derfor laver lidt mere udfordrende turer.

Ud fra et økonomisk synspunkt, er det også dumt at sende den kundegruppe ud af butikken. Bevares man kan knapt nok tjene symbolske penge på at køre ture, men det at have et aktivt dykkermiljø tilknyttet sit center, gør det til et mere attraktivt sted at være kunde.

Herfra kan vi kun opfordre til at kigge med friske øjne på sit dykkerturs program.

Man skal gøre noget for at der er gevinst.

Men netop det med det aktive dykkermiljø er noget som man også selv har ansvaret for. Alt andet lige, hvis man selv afslår dykkermuligheder gang på gang, så vil ens telefonnummer blive overflyttet til listen for “ring, hvis der ikke er andre muligheder”

Men det er naturligvis ikke dig der lige blev beskrevet… vel ?

Så derfor læser du videre og tænker “Smartass… men jeg har jo f.eks. ikke nogen båd eller skib der kan håndtere opgaven”

Lige på det punkt er den danske dykker verden heldigvis blevet noget mere tilgængeligt. Hvor man førhen skulle kende én der gik i skole med Kurt, hvis onkel var fisker med egen båd, og var relativt modtagelig overfor ideen om at have en flok tossede dykkere ombord. Så er det nu muligt at springe uden om alle disse besværligheder (hvor er Kurt i dag og var der ikke noget med at din kammerat stjal hans kæreste på et tidspunkt ?)

Dykkerbåde og mulighederne der åbnes.

Charterbåde efter samme princip som i de varme lande, tillader den uafhængige dykker at få noget dykning i god kvalitet. Selvfølgeligt er bådene tilpassede skandinaviske forhold m.h.t. størrelse og hastighed men det holder prisen på et niveau hvor alle kan være med.

Da jeg er baseret i Nordsjælland har jeg naturligvis mest kendskab til hvordan situationen ser ud der, men jeg har også været så heldig at sejle med Jyllands bedste liveaboard.

Grenå

I Grenå er dykkerskibet Havgus det klare valg når der skal være noget kvalitetsdykning. Det var oprindeligt et brandslukningsfartøj fra Kastrup lufthavn, men blev købt af en fremsynet dykker.

Tom Poulsen var manden der ville have adgang til de bedste vrag i Kattegat. For at man skal gøre det på et regelmæssigt basis, skal man have et skib der er indrettet specifikt til dykning. Efter en større ombygning af skibet, blev der plads til 10 overnattende dykkere.

Han sejler selvfølgelig i sit hjemlige farvand, Kattegat. Men da han er entusiastisk dykker tager han også gerne på langfart. Sidste år var jeg med på en ugestur i Østersøen og selv om at jeg havde flere dyk på de vrag vi besøgte var det alligevel den bedste tur hidtil.

Det er de små detaljer på en dykkerbåd og hos mandskabet der gør forskellen mellem en god båd og en rigtig god dykkerbåd. Vores udstyr er tungt og dyrt, hvis man kan slippe for at slæbe det rundt på hele båden er det et stort plus i mine øjne. Da vi først var anbragt, var der absolut minimalt slæbning af grej, selv under blandingen af nitrox. Der er installeret lange slanger på kompressorerne, 2 x 100L, og ekstrafilter som standart.

Selv om vi var 10 ombord kunne de der trængte til lidt fred, sagtens finde plads hvor de kunne slappe af.

Som skipper er Tom yderst servicevenlig. Om aftenen snakkede vi om hvornår man gerne ville være på vraget og så stod Tom op kl. alt-for-tidligt og sejlede mens vi andre stadigt sov i køjerne.

Selve dykningen er en fornøjelse når man får lov til at gøre det man er bedst til. Der er frihed under ansvar og det fungerede perfekt.

Jeg havde længe ønsket at nogen turde lave en god langturs båd til Skandinavisk dykning. Denne her er den bedste jeg har set indtil nu. For første halvår af 2003 har jeg foreløbigt booket 2 x ugestur og en gruppearrangeret weekend. Flere bookninger følger helt sikkert.

For bookning af pladser ring på 86 32 51 91

For mere information om Havgus tryk her.

Sjælland har en bådsdækning som andre godt kan blive misundelige på. Nordsjælland er et meget aktivt udgangspunkt for dykning, i særdeleshed Rungsted, Snekkersten, Helsingør og Gilleleje området er godt dækket ind. Det er Øresund og det sydlige Kattegat der dykkes ivrigt der.

Snekkersten

I Snekkersten ligger båden Hydrobia, et 10 meter langt fartøj der skal i gang med sin første sæson som dykkercharterbåd. Jeg kom i kontakt med Tonny Hansen der driver skibet, ved lidt af en tilfældighed. Han søgte noget fotohjælp og det kunne jeg klare for ham.

I øjeblikket er det jo som bekendt hvinene koldt at sejle i åben båd ud til dykkerstedet. Så vi samlede hurtigt en flok på 8 seriøse, men kuldskære dykkere og bookede en tur til S/S Robert. Der er fint plads til at alle mand kan sidde indendørs, proppe sig med morgenbrød og kaffe / sodavand inden- og efter dykningen. Agterdækket er stort og der er påklædningsmuligheder via bænk, så det går smertefrit selv med stort udstyr.

Sejlhastigheden er stille og roligt da det er en større og relativt bred båd.

Den første sejltur som jeg var med på, resulterede i mange bookninger af båden, folk var tilfredse, så man skal være hurtigt ude hvis man ønsker at sikre sig båden på en bestemt dag.

De er i øjeblikket ved at udarbejde turplan for Øresund, så web-stedet vil snart blive opdateret.

Planen er også for nogle weekendture i Kattegat og Østersøen.

For bookning af pladser ring på 23 32 35 49

For mere information om Hydrobia tryk her.

Helsingør

Helsingør har været udgangspunktet for alverdens både i de sidste mange år. Derfor er der naturligvis også en charterbåd til rådighed der. Båden Froggy der drives af Nissens Dive Team er en 7,5m glasfiber båd der er lavet til effektiv dykning. Med 6 dykkere cruiser den med ca. 20 knob. Bådens helt store fordel er dens behagelige måde som den skærer sig gennem bølgerne på. Ingen hårde stød gennem båden, noget jeg som fotograf sætter stor pris på. Rib båds sejlads, med dens karakteristiske skarpe slag i båden har kostet mig 8000,- i ødelagt kameraudstyr over 3 omgange.

Dit dykker- og andet følsomt grej opbevares i agterenden, selv ved meget store bølger står det trygt og godt der.

De forskellige bådførere på Froggy, har hver især stor erfaring med sikker dykning på Øresunds vragene. Ejer og primær bådfører er Jan Nissen, en underholdende mand der er i stand til at give en briefing med både arme og ben.

For 2003 sæsonen har Jan ønsket at tage belastningen lidt af Froggy, og få bedre tid til lidt personligt dykning. Derfor er der nu samarbejde med en lokal båd der skal servicere de ture, der har udgangspunkt fra Gilleleje.

For bookning af pladser ring på 22 25 88 01

For mere information om Nissens Dive Team tryk her.

Gilleleje

Gilleleje plejede at blive serviceret af Froggy fra Nissens Dive Team. Men da Jan Nissen gerne vil have mere tid til personlig dykning har han valgt Gilleleje turene fra.

Da Jan Kenneth Petersen var ved at være færdig med at bygge sin ultimative dykkerbåd blev en tur aftale lavet imellem de to. Hver båd kommer nu kun til at have udgangspunkt fra deres respektive hjemhavne.

Det betyder at der sejles med en Sea Bear 24 på turene fra Gilleleje. Da Gilleleje ligger mere udsat for vind og vejr end længere nede i sundet, er båden blevet bygget op med specifikationer der er en større båd værdig. Sea Bear’en er 7,5m aluminiumsbåd med 270hk indenbords turbodiesel og vandjet drev. Oprindeligt var den konstrueret til redningsbåds tjeneste i Nordsøen, noget der tydeligt ses på dimensionerne af båden. Da den også er udstyret med komplet udstyr til off-shore sejlads så som radar og vhf er planen at også kunne tilbyde længere ture til f.eks. Ostmark og Kronprinz Wilhelm.

Bookning af pladser sker gennem Gilleleje Dykkercenter på tlf. 48 35 56 51

Alternativt kan man ringe direkte til bådens ejer, Jan Kenneth Petersen på 20 44 91 10, men Gilleleje Dykkercenter er stedet man skal forsøge først.

Nu er det din tur

Nu er der givet nogle muligheder op for dykning, resten er op til dig. Lad være med at læne dig tilbage og tro at andre nok arrangerer en komplet tur for dig. Tag initiativ og kontakt nogle af disse udbydere (eller andre som du kender til) og gør det der kendetegner en dykker…dyk !!!

Ingen fisk i Øresund

Den seneste uge har fiskeriet ikke været særligt godt på sundet, og i weekenden var det meget dårligt. Trods en del vind og ikke ret høje temperaturer, var vi 4 som kørte til Helsingør for at fange de eftertragtede torsk over 10 kg.

Lørdag var der et par andre småbåde som trodsede vejret og ligesom os søgte efter buler på de kendte pladser i området mellem Helsingør og Helsingborg. Det viste sig hurtigt at der var meget få fisk og det betød at flere både ikke fangede noget. Vi brugte noget tid på at fange sild, så nu har jeg agnfisk til de første ture på Det Gule Rev senere på måneden.

Med en vandtemperatur lige omkring 0 grader og minus 2 garder i luften frøs det hurtigt til is på fordækket af båden, og det havde helt sikkert været mere komfortabelt ombord på en turbåd.

Søndag var vinden aftaget lidt men der var ikke kommet flere fisk. Der var i løbet af formiddagen ikke nogle fornuftige buler, men omkring middag skete der lidt. Vi så at der på turbådene blev fanget nogle enkelte mellemfisk, og Thomas fik dagens torsk på 7,25kg.

Efter denne weekend står det kart, at nu er vinterens fiskeri efter torsk slut, og båden skal gøres klar til laksefiskeriet i Simrishanm.

Hiking i Kina

Mange backpackere, der rejser i Kina, bliver efter et stykke tid trætte af de store, larmende byer, man ofte befinder sig i. Og selvom det kan være svært at tro, især hvis man kommer fra de overbefolkede megabyer på østkysten, er det faktisk muligt at slippe væk fra menneskemængderne og ud i naturen. Et sådant refugie finder man i Gansu og Sichuan-provinserne ude mod vest. Her ligger en række mindre landsbyer, hvorfra det er muligt at tage på vandreture i de omkringliggende bjerge og dale. Der er enorme områder, som er fuldstændigt uberørte af mennesker, og man kan sagtens bruge dagevis på at vandre i den storslåede natur. Det anbefales dog at nøjes med dagture, med mindre man har fået grønt lys til at campere af politiets udlændingeafdeling, PSB.

 

Scener fra Labrang Kloster i Xiahe

Fra Lanzhou i Gansu kan man rejse sydpå via små bjergveje, hele vejen til Chengdu i Sichuan. Denne rute har tidligere været off limits for udlændinge, men blev engang i halvfemserne åbnet. Turen tager godt fire dage, ikke medregnet ophold i de forskellige byer på ruten. Rejser man ad denne rute, får man samtidig en enestående chance for at se tibetanere og deres kultur på tæt hold. Dette område var nemlig en del af Tibet indtil halvtredserne, da den kinesiske regering flyttede provinsgrænserne, og gjorde Tibet meget mindre end det oprindeligt var. Kina holder nu Tibet i et jerngreb, og på mange måder ser man faktisk mere åbentlyst den tibetanske kultur langs ruten mellem Lanzhou og Chengdu, end i selve Tibet, fordi man herude i ‘det glemte Tibet’   ikke længere fører streng kontrol med udlændinge. Så har man lyst til at se lidt af den tibetanske kultur, uden at tage til Tibet, er her en mulighed.

Bakker og dale omkring Xiahe

Fra millionbyen Lanzhou kan man tage en bus til den lille by Xiahe, ca. seks timer mod syd. Her ser man straks en flig af Tibet, idet ca. halvdelen af byens indbyggere er tibetanere. Byen er opdelt i den tibetanske og den Han-kinesiske del, og i den tibetanske del finder man let et billigt guesthouse at bo i. På Tara’s Guesthouse kan Tara selv være behjælpelig med gode råd om vandreture i omegnen. Og så er det absolut værd at stå tidligt op og prøve hendes friskmalkede yakokseyoghurt, som er af en anden verden! Man kan også leje cykler og tage på ture ud af byen, og bliver man træt af den megen motion, kan man sagtens bruge timer på at udforske det fantastiske Labrang Kloster som ligger i byen, og huser lidt over 1000 munke. Vil man have info om klosteret skal man bare finde en munk der taler engelsk, de er glade for at have gæster, og bruger gerne tid på at fortælle om livet bag murene. Vil man ind i hovedbygningen, må man dog deltage i en tur, som kan arrangeres på stedet. Klosteret er ufatteligt smukt, i flotte naturomgivelser, og hele vejen rundt går en såkaldt pilgrimsrute, hvor hundredevis af bedehjul er opstillet langs en sti. Her kan man se tibetanere i alle aldre udføre religiøse ritualer.

 

Langmusi

Fra Xiahe går turen videre til den endnu mindre by Langmusi. Idet Langmusi ikke ligger helt op ad hovedvejen, kan det være man bliver sat af godt fire kilometer uden for byen. Der er dog altid motorcykler og taxi’er klar til at fragte en helt ind til byen. Langmusi er endnu en fascinerende by, med endnu mere tibetansk præg end Xiahe. Indbyggerne er overvejende tibetanske, og den kinesiske tilstædeværelse anes kun lidt. Langmusi huser hele to klostre, som begge er mindre, men mindst lige så spændende, som Labrang i Xiahe. Man fortaber sig nemt i de smalle gyder mellem bygningerne i byen, og ender med at vandre rundt i timevis og tage det hele ind. Trænger man til naturoplevelser er byen omgivet af skøn natur, bjerge og dale så langt øjet rækker, så det er bare at snøre vandrestøvlerne og komme afsted. Igen anbefales det dog at checke med det lokale PSB hvad der er tilladt og hvad der ikke er. Det ville være surt at ende sin tur blandt bjerge og tibetanere, fordi man bliver deporteret tilbage til Lanzhou eller Chengdu!

   

Langmusi

Næste stop er Zöige, ca. fire timers kørsel fra Langmusi. Kort efter Langmusi krydser man provinsgrænsen, og er nu i Sichuan-provinsen. Zöige er ikke helt så charmerende som Xiahe og Langmusi, men naturen omkring byen er stadig flot, og med mindre man har baller af stål, ville det nok være en god ide at gøre holdt her. Vejene er mildest talt miserable, og busturene kan være hårde ved endestykkerne. Vil man gerne blive i Zöige en dag eller to, har man tid til at se nærmere på de to klostre byer har. Begge er smukke eksempler på religiøs kunst og kultur fra Tibet. 

Fra Zöige kan man tage til Jiuzhaigou, en fantastisk flot park lidt længere sydpå. Jiuzhaigou er velbesøgt af kinesiske turister, og med god grund. Parken har noget af det mest forunderlige natur jeg har set. Et stort skovområde med utallige små og store søer, alle med fantastisk dybblå eller grønt vand. Brusende vandløb og flotte vandfald dukker op bag hvert hjørne af stierne. Det er virkelig smukt. Man kan sagtens vandre rundt derinde, men idet parken primært er møntet på kinesiske turister, er der en del trafik frem og tilbage på hovedvejen. Kommer man i højsæsonen (maj-september) kan det være svært at finde et hotel med ledige værelser.

 

Jiuzhaigou

Længere sydpå kommer man til Songpan, hvor det er muligt at komme på heste-trek i bjergene (se venligst den kommende artikel ‘På hestetrek i Songpan’ for yderligere information). Selvom man ikke vil på hestetur er Songpan alligevel et besøg værd, om ikke andet så for at bryde den lange bustur til Chengdu. I Songpan er der rig mulighed for at købe tibetanske souvenirs, og der er et par cafeer med gode informationer om området.

Fra Songpan starter den lange tur ned gennem dalene til hovedstaden i Sichuan-provinsen, Chengdu. Det er en flot tur, omend man nok vil finde det svært at blive alt for imponeret, efter at have rejst hele vejen fra Lanzhou. Turen tager godt ni timer, med jævne stop for at gå på toilettet, købe mad og måske se lidt på udsigten. Vel fremme i Chengdu gælder det om at finde et godt hotel og få sig et varmt bad efter de noget primitive forhold langs turen. Siden den provincielle regering i Sichuan besluttede at gøre et par af de gamle backpackerhoteller forbudt for udlændinge, er der ikke længere meget at vælge imellem i Chengdu. Et af de gode, gamle, som stadig hænger ved, er Traffic Hotel, med rimelige priser og god info om alt mellem himmel og jord.

Praktisk:

De ovennævnte vandretursforslag er ikke særligt krævende, og man behøver ikke specialudstyr for at komme afsted – med mindre man er heldig at få tilladelse til at campere uden for byerne. Udstyr kan ikke købes noget sted langs ruten. Et par gode vandrestøvler er nok til at nyde naturen på denne tur. Der kræves dog en speciel busforsikring for at rejse med bus i Gansu-provinsen. Forsikringen kan købes på busstationen i Lanzhou, og det er en god ide at ofre de 20 kroner den koster. Forsikringen skal fremvises ved billetkøb i Xiahe og Langmusi. Den beskrevne tur kan naturligvis også gøres i omvendt rækkefølge, fra Chengdu til Lanzhou.

Både Chengdu og Lanzhou har fly- og togforbindelser til alle større byer i Kina.