Songpan

Byen Songpan ligger ca. ni timers buskørsel nord for provinshovedstaden i Sichuan, Chengdu. Herfra er det muligt at tage på rideture i den skønne natur i de omkringliggende bjerge. I Songpan er der flere konkurrerende hestetrek-arrangører, og det er med til at holde priserne på et acceptabelt leje. En hestetur koster ca. 60 kroner pr. dag, og inkluderer guider, telt og forplejning – plus en hest at ride på, selvfølgelig. Hestene er tamme, og selv utrænede ryttere, som jeg selv, kan tage på tur. Der er forskellige ruter at vælge imellem, alt fra to til syv dages trek. Man kan vælge at ride til et bestemt sted, hvor der er noget at se, eller man kan ride rundt i bjergene for at nyde naturen.

Vi valgte et tre-dages trek uden noget bestemt mål. Vi ville bare se naturen og bjergene. Og prøve at ride på heste, naturligvis, noget som min kæreste havde set meget frem til. Turen startede en tidlig morgen, og foruden os var fem andre udlændinge med. Der var hele tre guider til at holde styr på os og hestene, som foruden at skulle slæbe på os også bar telte og mad til tre dage. Vi red i ca. fire timer, før vi gjorde holdt. Først var vi lidt forvirrede, skulle vi virkelig allerede hvile for natten? Ja, det skulle vi, og det gik op for os at tre dage på hest altså ikke betød tre hele dage på hest. Det gjorde nu ikke noget, min bagdel var allerede godt øm, og hestene trængte tydeligvis også til at komme til kræfter, efter at have slæbt rundt på tunge udlændinge. Guiderne ville slå lejr lige midt på en temmelig beskidt græsplæne. Det var tydeligt at der havde været mange ture før os. Vi nægtede dog at bo i skidt og møg, og det endte med at guiderne tog os med op på en bjergskråning, hvor de slog lejr. Vores glæde blev dog hurtigt gjort til skamme, for guiderne fældede raskt væk mindst ti træer for at gøre plads til teltene. Ups. Vi ville jo bare se på naturen, ikke ødelægge den. Men sket var sket, og det var et pragtfuldt sted de havde valgt for os. Eftermiddagen var fri til at vandre rundt, og et stykke nede af bjerget fandt vi, til vores forbløffelse, en lille butik der solgte øl og cigaretter. For at råde bod på al det besvær vi havde været for guiderne, købte vi nogle flasker øl til dem. Det udviklede sig til en sen natteseance, hvor vi sad omkring bålet og delte øl og fortalte historier. Meget hyggeligt.

Dag to lignede den første. Jeg var blevet mere fortrolig med min hest, omend den havde en kedelig tendens til ikke at lystre. Men trods nervøse øjeblikke var jeg dog i stand til at nyde det hele. Endnu en gang slog vi lejr ikke langt over middag, og kunne igen bruge eftermiddagen som vi ville. Jeg brugte lang tid på at vinde min hests venskab ved at fodre den med brød, men den var ikke tilfreds. Måske var det brødet, som var næsten uspiseligt. Desværre var det hovedingrediensen i alle måltider på turen, men heldigvis blev der også lavet en vidunderlig kartoffelsuppe til, som vi levede af.

Dag tre skulle vi tilbage til Songpan, og et stykke af vejen red vi på en lille grusvej langs en flod. Her var nogle meget flotte broer, udsmykkede på tibetansk manér. Landskabet var det samme, granskov så langt øjet rakte, men ikke desto mindre flot. Vel tilbage i Songpan måtte vi tage til takke med et iskoldt brusebad, men det var bedre end ingenting efter tre dage til hest.

Songpan selv er en hyggelig lille by, og absolut værd at bruge en ekstra dag i. Der er et par templer man kan besøge, og nogle små butikker med souvenirs. Desuden er der en lille håndfuld cafeer, hvor man kan få masser af information om området.

Praktisk:

Man skal ikke bekymre sig om ikke at finde hestretrek-bureauerne, de skal nok finde en. Konkurrencen imellem dem er hård, og så snart man stiger af bussen står scouts fra bureauerne og forsøger at sælge dig en tur. Snus lidt rundt, og find ud af hvad der passer dig. 

Det kan være koldt oppe i bjergene, selv om sommeren, så sørg for at have varmt tøj med til nætterne i teltene. En sovepose ville være god at medbringe. Som sagt er maden ikke ligefrem inspirerende, men man kommer heller ikke til at dø af sult.

Et hestetrek kræver ingen forudgående kendskab til heste, så alle kan tage med. Hvis man gerne vil se den flotte natur, men ikke har lyst eller er i stand til at vandre selv, er et hestetrek således en god mulighed for at komme lidt væk fra byernes os og larm. 

Transport:

Man kan komme til Songpan med bus fra Chengdu, eller stoppe i Songpan på vejen fra Lanzhou til Chengdu (se artiklen “Hiking i Kina” for info om Lanzhou-Chengdu ruten). Busturen fra Chengdu tager ca. ni timer, og er en flot tur gennem de frodige dale. Både Chengdu og Lanzhou har fly- og togforbindelser til det meste af Kina.