Downhill Madness Mountainbiking

Introduktion: Er man typen, der elsker at få et adrenalin kick i ny og næ, så er mountainbiking i Bolivia lige sagen. Dette måtte jeg sande efter en forrygende mountainbike tur ned ad “verdens farligste vej” i maj 2002. Vejen har status som verdens farligste, da der ca. hver anden uge i gennemsnit er et køretøj, der vælter udover de stejle skrænter, der flankerer denne smalle vej. Ruten er hovedfærdselsåre mellem La Paz/højplateauet og den lavere Yungasregion/junglen, og standarden af veje i Bolivia er rystende dårlig skulle jeg hilse at sige. Cykelturen var på forhånd udset til at blive en af de største oplevelser på min Syd Amerika tur; som jeg var på i foråret 2002 med en studiekammerat.

Min rejsekammerats dagbogsbeskrivelse af turen: “Så er det tid til den med spænding ventede mountainbiketur ned af “verdens farligste vej”, der går fra et pas i 4700 meters højde lige nord for La Paz og til kun 1100 meter ved byen Yolosa. Næsten 4 km. højdeforskel på kun 60 km, så det er vel ikke mærkeligt, at vores turarrangør kaldte sig for “Downhill Madness”!

Her til venstre ses La Cumbre Passet, der er startsted for MTB-turen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De første ca. 20 km. er asfalterede med to spor og uden alt for farlige passager, så her kan vi virkelig få testet både mod og bremser. Man når uden problemer 50 km/t og kunne sagtens køre hurtigere, hvis man har modet ! De første 20 km. er derfor selvsagt overraskende (og ærgeligt) hurtigt overstået. Herefter er der en mindre stigning på 3 km. (turens eneste). 3 km. lyder måske ikke af meget, men i 3600 meters højde kan det sagtens være en ordentlig mundfuld !

Efter den korte stigning når vi det stykke, der må have givet vejen dens navn, her stopper asfalteringen og vejen fortsætter som enspors grusvej resten af vejen til Yolosa. Nu bliver det for alvor vigtigt at holde tungen lige i munden, der er mange ting at holde øje med, og ind imellem er det da også lige før man ikke helt har kontrol over situationen. Vi drøner nedad med vel en ca. 30 km. i timen, og ud af øjenkrogen aner man lige akkurat, at vejkanten munder ud i lodrette drops på op til 200-300 m, men da øjnene konstant er på vejen (for at være forberedt på sving, huller, store sten, hunde, lastbiler mm) fatter man vel aldrig helt, hvor tæt man er på engang imellem ! Vejen er desuden hovedvej mellem La Paz og lavlandet, og der er derfor relativ stor trafik med store lastbiler, hvilket selvsagt ikke er rart på en ensporet vej. Et par gange prøvede jeg at stå på en halv meters mellemrum mellem en lastbil og afgrunden mens den langsomt rullede forbi ! Ingen kom alvorligt til skade i vores gruppe, men det må nødvendigvis ske en gang imellem, når først man falder her er en cykelhjelm ikke til megen hjælp ! Udover det store adrenalinchok var det også fantastisk at opleve hvordan klimaet og landskabet ændrede sig dramatisk på de kun 3-4 timer turen tog, fra bjerge med sne gennem grønne subtropiske dale, til ægte tropisk varme i bunden.

Frokost

Teamet

I Yolosa ventede en kold øl og en bus til den nærliggende by Coroico, der har en fantastisk beliggenhed på en lille bakketop med udsigt til de grønne dale og høje bjerge”.

Praktiske oplysninger

Beliggenhed/ruteinfo: MTB-ruten starter fra La Cumbre Passet midt i Cordillera Real bjergkæden, 4730 meter over havet. Dette pas ligger ikke meget mere end én time til halvanden i bil nord for Bolivias hovedstad La Paz. Som beskrevet ovenfor starter turen på en god asfaltvej, men senere bliver ruten til en ensporet grusvej, der til tider er hugget ud i stejle klippeskråninger. Det er vigtigt at holde øjnene på vejen, da der er mange huller og sten.

Målgruppe: Næsten alle kan være med, bare man har modet. Der kører en guide forest og bagerst kører en føljevogn efter den sidste rytter. Der er plads til både hurtige og langsomme ryttere, da der er opsamlinger undervejs, hvor de hurtigere venter på resten af feltet. Gider man ikke mere, så kan man lade sig opsamle af føljevognen.

Transport: Jeg tror næsten alle laver turen med et turbureau, hvor transporten til startstedet og tilbage til La Paz selvfølgelig er med i turpakken, se herunder.

Turarrangører: I La Paz er der mindst 5 turselskaber, der arrangerer denne tur.

Den største turarrangør er Gravity Assisted Mountain Biking. Dette selskab er gennemsyret af professionalisme og styres mest af amerikanere, men grundlæggeren er New Zealænder. Udstyret er tip top, men turprisen er lidt dyrere end for de andre selskaber, omkring de 50-55$. Med i prisen er bl.a.transport til La Cumbre Passet, hjemtransport, cykel, cykelhjelm, cykelhandsker, gratis postkort, snacks, T-shirt mm, men tjek ovenstående hjemmeside for up to date information. Guiderne taler engelsk, og en føljevogn har ekstra cykler og reparationsgrej med.

Vi valgte i sidste instans Explore Bolivia Downhill Madness Mountainbiking, der er i en prisklasse lidt under Gravity Assisted MTB. Alt var dog i fineste orden. Udstyret var glimrende, og man kunne vælge mellem 3 forskellige cykler. Full Suspension (fuld affjedring), samt 2 forskellige frontsuspension (frontaffjedring) cykler. Jeg valgte en af de billigere cykler til 35$, men havde ingen problemer. Med i prisen er alt det samme som hos Gravity, og faktisk er der også frokost med i prisen.

Der er også mange andre fede ruter at vælge imellem i området omkring La Paz, bl.a. Zongo Valley, hvor højdeforskellen er hele 4300 meter. Det kan man da kalde downhill.

Sæson: Jeg ved, at Gravity Assisted MTB arrangerer ture året rundt undtagen i december og januar, hvor regntiden er på sit højeste. På det tidspunkt er det simpelthen for farligt at køre på mudrede grusveje langs farlige skrænter.

Udstyr: Turarrangøren står for cyklen og alt udstyr dertil. Da man starter i 4730 meters højde og slutter i 1100 meter skal man have tøj med til et par klimazoner. I starten er vinden meget kølig, men nede ved bunden kan der herske en næsten uudholdelig og fugtig tropisk varme. Tyndt lag på lag tøj er nok det bedste, og som tiden går, kan man lægge noget af sit tøj af i føljebilen. Briller er gode mod vinden og mod sprøjtende mudder. Man skal heller ikke tage noget tøj på, der ikke kan klare lidt mudder og støv. Der er høj risiko for at være lidt pløret ved turens endepunkt.