Langs Mexikos vestkyst

Bevæger du dig ned langs Mexikos vestkyst mellem Manzanillo og Lazaro Cardenas, kan du med al sandsynlighed finde dig din helt egen private paradisstrand.
Selv om området ikke optræder i guidebøgerne, er det absolut værd at udforske, og bevæbnet med telt, myggenet og en anelse kendskab til det spanske sprog er netop denne strækning et paradis for camping, bjergvandring, fiskeri og unikke natur- og dyreoplevelser. Nedestående artikel vil beskrive fire af kystens små ukendte strande; Colola, El Faro, Maruata og Manzanilla.

På ovennævnte cirka 300 km. lange kyststrækning finder du ingen store luksushoteller, vandscootere og larmende diskoteker. Kun små charmerende landsbyer, samt kilometervis af strand, skov, bjerglandskab og vildfarne æsler. Fra bittesmå  butikker kan du få diverse fornødenheder, og derudover kan du selv klatre op efter dine egne kokosnødder og fange dine egne fisk og hummere med hjælp fra de lokale fiskere. Selv tilbragte vi tre fantastiske uger på den 6 kilometer lange, øde strand, Colola, og derudover besøgte landsbyerne Maruata og El Faro og camperede yderligere nogle dage på en lille afsides strand ved navn Manzanilla.

Colola
“Colola” betyder på den lokale dialekt “gul skorpion”, hvilket man kan se en umiddelbar logik i, idet man på Colola strand møder temmelig mange af disse. De livsfarlige skorpioner, de utilregnelige understrømme samt strandens uvenlige, tornede vegetation gør, at Colola nok aldrig vil komme på listen over “paradisstrande”.  Men ser man bort fra det, er Colola helt unik. Ikke alene er den vidunderlig smuk, som den ligger omkranset af frodige bjerge og beboet af et mylder af farverige sommerfugle. Den er også en af verdens sidste ynglesteder for den udryddelsestruede sorte havskildpadde. Vores mål med opholdet på Playa de Colola var derfor netop at deltage i et projekt til skildpaddernes beskyttelse. Projektet ledes af den mexikanske organisation Vive Mexico, og opholdet skulle vise sig at være en helt unik oplevelse.

Arbejdet med skilpadderne foregår om natten og i de tidlige morgentimer, hvor man sammen med lokale “spejdere” (patruljeros) tilbringer timevis med at overvåge skildpadderne mens de graver deres redehuller og lægger deres æg. Bagefter bliver skildpadden målt og mærket, før den langsomt maver sig tilbage til Cololas frådende bølger. Vores opgave var desuden at grave æggene forsigtigt op og sikre at de blev transporteret til den nærmeste “vivero” – skildpadde vuggestuen – hvor æggene overvåges og beskyttes til de klækkes efter cirka 6 uger. Når æggene klækkes samles skildpadderne sammen og følges ned til vandet. Herfra må de små skildpadder klare sig selv.
Arbejdet med skildpadderne er tvingende nødvendigt, idet både skildpadderne og deres æg er eftertragtede som delikatesser og afrodisium. Og ender æggene ikke i hænderne på lokale æggetyve, så sidder hunde og rovfugle klar til at frådse i skildpadderederne, inden de nogensinde får en chance for at nå vandet.

Det er forbudt at opholde sig på Playa de Colola, hvis man ikke har til formål at arbejde med skildpadderne. Alle former for lys og larm er desuden forbudt på hele stranden, og overholder man ikke dette, kan man blive arresteret af det lokale politi, som hyppigt frekventerer stranden med meget store maskinpistoler! Det er muligt, at man kan få lov til at overnatte en enkelt nat i lejren, hvis man medbringer eget telt – men man kan ikke regne 100% med det. Det er heller ikke sikkert, at man får lov til at gå på standen om natten, hvor skildpadderne kommer. Det er derfor kun muligt at opleve skildpadderne på Colola, hvis man deltager i Vive Mexicos projekt.

Biologerne fra Vive Mexico er til stede på Playa de Colola cirka fem måneder om året, hvor de benytter sig af frivillig arbejdskraft til arbejdet med skildpadderne. Skulle man have lyst til at deltage i projektet, kan man kontakte Vive Mexico (www.vivemexico.org) eller Mellemfolkeligt Samvirke i Danmark, som kan formidle kontakt. Det er ikke gratis at arbejde for Vive Mexico. Man betaler 210 US dollars ved ankomsten, men til gengæld er kost og logi inkluderet. Der vil også blive arrangeret diverse udflugter som f.eks. bjergvandringer eller ture til nærliggende strande om byer. Der er også mulighed for mindre spanskkurser hos den lokale skolelærer.

Det er nok vigtigt at tilføje, at forholdene i lejren er meget primitive, samt at arbejdet kan være hårdt. Der er hverken elektricitet eller rindende vand og den nærmeste telefon er 1.5 kilometer væk. Der er skorpioner og slanger i området, og hygiejnen kan halte en anelse, da det ikke er muligt at holde noget koldt eller 100% kakkerlakfrit. Desuden skal man at arbejde sammen med den lokale befolkning, hvilket kan være ganske svært, hvis man ikke taler spansk. Dog ikke så svært, at man ikke kan komme omkring det med diverse håndtegn og lyde.
Det er også vigtigt at bemærke, at Playa de Colola IKKE er en badestrand. Bølgerne er voldsomme og understrømmene dødsensfarlige, så hvis du vil bade og fiske, skal du tage til Maruata, Manzanilla eller El Faro.
Men, men… når alt dette er sagt, kan vi kun stærkt anbefale at deltage i Vive Mexicos skildpaddeprojekt. Man får en unik indsigt i området, fantastiske naturoplevelser og det er en god måde at lære det spanske sprog på.

Hvordan du kommer dertil:
Hvis du arrangerer et ophold med Vive Mexico, vil de give dig instruktioner i, hvordan du kommer dertil. Skulle du have lyst til at tage chancen på egen hånd og rejse dertil uden en aftale skal du fra Mexico City tage en bus til Morelia. Fra Morelia skal du tage en bus til Tecoman – der gaar kun en om dagen, kl. cirka 22.00. Med denne bus ankommer du kl. cirka 05.00 om morgenen i Tecoman. Fra Tecoman skal du tage en bus ad “highway 200” langs kysten mod “Maruata”. Bussen stopper flere steder, men kun hvis man beder om det, eller hvis der er folk, der skal samles op. Du skal derfor bede chauffoeren om at sætte dig af ved “Pueblo de Colola” eller “Campamente de Tortugas”. Men igen: husk på at du ikke kan campere på Playa de Colola, og der er ingen hoteller i landsbyen.
Der er dog til tider mulighed for at leje private huse i landsbyen.

El Faro, Maruata og Manzanilla:
Hvis du kan lide at have det hele for dig selv, så er El Faro, Maruata og Manzanilla uden tvivl noget for dig. El Faro er en relativt kedelig landsby der har en tilhørende meget smuk og yderst rimelig badestrand. Fra El Faro kan du med de lokale arrangere sejlture ud til små nærliggende øer, hvorfra du kan fiske, bade og snorkle (pas paa søpindsvin!). Du skal ikke forvente at se farverige koraller, men der er et ganske rigt fiskeliv og mulighed for at se havskildpadder.
Kan du ikke fange din egen aftensmad, eller er butikkerne lukkede, kan du gå ned til den fjerneste ende af stranden, hvor en lokal familie har en – absolut ikke iøjnefaldende – restaurant, som byder på fantastisk fisk. Blandt andet grillet red snapper, kæmperejer i krydret sovs, hummer samt den mexikanske specialitet “ceviche”, som er fisk marineret i chili, lime og koriander.
Der er mulighed for at campere på stranden, hvis du har dit eget telt med. Da vi var der, var der også et hotel, men det var ikke åbent, og det vides ikke, hvornår det er det! Selve El Faro by er en af de større landsbyer efter kysten, men den har ikke meget liv. Det skal dog siges, at vi var der i lavsæsonen, og vi forestiller os, at El Faro er noget livligere i sommerhøjsæsonen. Det gode ved at være der i lavsæsonen er til gengæld, at man har det hele for sig selv. Og det er stort set altid muligt at finde en jukebox der virker, samt en butik der sælger “Corona” eller “Sol” (den lokale øl).

Maruata er en charmerende lille landsby, der som de fleste af landsbyerne på denne strækning primært har huse bygget af træ og palmeblaede. Stranden er smuk og både bade- og snorklevenlig, og man kan campere direkte på standen for omkring 40-50 kr.
Går man ret igennem byen til den fjerneste ende af stranden finder man et større fiskerleje, samt – i højsæsonen – små restauranter.
Det er muligt at arrangere fisketure med de lokale fiskere, og man kan forvente at fange både red snapper, hummere og til tider tunfisk. Bådene kan som regel tage op til otte personer – prisen må man forhandle sig til med de enkelte.
Umiddelbart bag Maruata ligger de frodige grønne bjerge, og man kan spørge de lokale om forskellige ruter, hvis man har lyst til at bevæge sig den vej. Bjergvandringer er især en god ide, hvis man er interesseret i sommerfugle. Netop denne del af Mexiko (Michoacan) siges nemlig at være et af de steder i verden med flest forskellige sommerefuglearter.
Går man op i bjergene anbefales i høj grad at medbringe myggenet samt rigeligt med med myggespray. Området har efter sigende ikke malaria, men derimod to typer af “Dengue feber” som ikke er livsfarligt men kan være en kedelig oplevelse, der kan lægge ferien hen i febervildelser i op til flere dage.

I både El Faro og Maruata kan du få de fleste basale fornødenheder rundt omkring i butikkerne, og i skrivende stund er der også en telefon i begge byerne. Men det er også stort set så avanceret, som det bliver. Husk også at tage højde for den daglige siesta, der betyder at alt er som regel er lukket mellem 13-16.

 

Mellem Colola og Maruata ligger et utal af fantastiske øde strande uden tilstødende landsbyer. Det er svært at beskrive nøjatigt hvor de ligger, og de vil være lettest tilgængelige, hvis du selv er i bil langs kysten, så du selv kan udforske området. Den strand, vi boede på, hed Manzanilla (ikke at forveksle med storbyen Manzanillo) og enkelte buschauffører vil muligvis kende til den. Ellers er det bare at holde øjnene åbne – den ligger nede af en skrænt cirka 4 kilometer efter Colola landsby.

På strande som Manzanillo er det gratis at campere. Her kan du tilbringe stjerneklare nætter under åben himmel og tage din morgendukkert i det klare havvand – eller i sensommeren i de mange vandfald, der bruser ned af klippesiderne. Er du heldig kan du se havskildpadder der parrer sig – og er du en natteravn kan du måske endda se dem komme op på stranden og og lægge æg. Det sidste sker sjældent, men det skete for os på Manzanilla strand. En ubetalelig oplevelse. Hvis du camperer på disse strande, skal du derfor passe på, at du ikke lægger dig på skildpadderederne – du kan finde dem ved at holde øje med et hul og en forhøjning umiddelbart ved siden af hinanden. Husk at du skal medbringe alt selv, når du camperer her, og check badeforholdene så godt som muligt, da nogle af disse strande, som Colola, kan have meget farlige strømme. Spørg evt. i nærmeste landsby.

Hvordan du kommer til disse strande:
Ingen af de ovenævnte strande er beskrevet i de guidebøger, vi har kigget i, men du skal følge samme fremgangsmåde som hvis du skal til Colola. Alle strandede ligger mellem Tecoman og Lazaro Cardenas, og du kan bare bede buschaufføren om at stoppe.
Hvis du er i egen bil er det vigtigt at bemærke, at der er mange advarsler mod at køre ad “highway 200” om natten på grund af de mange “bandidos”. Det anbefales at køre i de lyse timer. Hvis du alligevel kører om natten, bør du ikke stoppe for nogen.
Tager du bussen skal du følge de samme instruktioner som for at komme til Colola bortset fra, at du skal fortsætte cirka fire-fem kilometer længere ned af kysten. Bed chaufføren om at sætte dig af ved Manzanilla, hvis han ved, hvor det er.