Vejle Dykkercenter lukker

Vejle har længe haft et Dykkercenter. Men Peter og Søren som overtog det i foråret 2001, har valgt at dreje nøglen om. Det skyldes blandt andet, at de kørte centeret, og samtidig arbejdede og læste ved siden af. De måtte erkende, at tiden løb fra dem og at hverdagen blev for stresset. Og allervigtigst: De fik kun dykket med kursister og havde dermed ikke tid til dyk, hvor de kunne dykke hvor de ville og i det tempo de ville.

Søren og Peter overvejer dog at blive ved med at uddanne, men har ikke lagt sig fast på noget endnu.

Vil du kigge en sidste gang forbi Dykkercenteret i Vejle skal det ske inden den 1. december, hvor der lukkes. Indtil da kan du få 60 % rabat på alt i butikken. Se mere på Vejle Dykkercenter