Månedsarkiv: november 2002

Anmeldelse af cd-rommen Danmarks Undervandsliv.

Dykvideo er et nyt foretagende, som har valgt at specialisere sig inden for undervandsoptagelser i form af video. De har lavet cd-rommen “Danmarks Undervandsliv”, som tager os med under overfladen ved ni dykkersteder, blandt andet Hullet ved Helsingør, Lyngsbo Strand og Hirtsholmene.

Cd’en er meget brugervenlig at benytte. Sæt skiven i computeren og den går i gang af sig selv. Herefter er det bare at klikke sig rundt på det let overskuelige Danmarkskort til de dykkersteder man ønsker at se.

Hvert enkelt dykkersted har en lille videosekvens, hvor man kan se hvad dykket byder på. Filmen virker meget professionel med lækker klipning og underlægningsmusik. Man bliver faktisk lidt forundret over, at det kan lade sig gøre at lave så gode undervandsoptagelser i Danmark. Men der er en ting galt med klippene: De slutter alt for hurtigt, man ville gerne se meget mere!

Under hvert enkelt sted kan man også finde en beskrivelse af dykket og vejen dertil, samt angivelse af nærmeste klubber/forhandlere og overnatningsmulgheder. Under beskrivelsen af dykket og vejen dertil savner man lidt en visuel forklaring, der understøtter teksten, men beskrivelsen er dog absolut brugbar.

Alt i alt et solidt produkt fra Dykvideo. Dette er deres første cd-rom og vi glæder os meget til at se mere fra dem. AdventureGuide giver 7 ud af 10 finner for denne præstation.

Vil du købe cd-rommen til dig selv eller din Dyk Buddy så se mere på Dykvideo’s hjemmeside.

Guide til adrenalinsport i New Zealand

Introduktion: New Zealand er et vidunderligt land med mange variationer. Det er et perfekt backpackerland, og de fleste, som er på jordom-rejse i den del af verden, væl-ger at aflægge landet et besøg. Landet er rig på natur, kultur, adrenalinsport og venlige folk, og dette er en perfekt cocktail for rygsæks-rejsende. Det er dog nok mest den indbydende natur, som landet er kendt for. New Zealand har et areal på ca. 270.000 kvadratkilometer, men beboes kun af ca. 3,8 mio. mennesker, så der er meget plads til natur og vildmark. Jeg besøgte selv New Zealand henover årsskiftet 1997/98, og brugte det meste af tiden på at trekke og kaste mig ud i vilde events såsom bungy-jumping og faldskærmsudspring. Formidling af disse friluftsaktiviteter er ideen bag denne artikel og en senere artikel. Denne første artikel beskæftiger sig med det store udbud af vilde adrenalinpumpende aktiviteter, mens næste artikel går i dybden med trekking.

Adrenalinaktiviteter: New Zealænderne (eller Kiwierne, som de selv ønsker at blive kaldt) elsker spænding. Derfor kan man kaste sig ud i næsten alt hvad hjertet begærer af vilde aktiviter, som for ens adrenalin i kog. I det følgende gives bl.a. en intro til bungy-jumping, skydiving, jetboating, white water rafting, black water rafting, rapelling, rap-jumping, luge, zorbing, skyjumping og fly-by-wire. Læg mærke til links under de enkelte aktiviteter for mere information.

Bungy Jumping. New Zealand er om nogen det land, der udvikler og finder på nye mærkværdige adrenalinaktiviteter. Mest kendt er nok Bungy Jumping, som blev udviklet af New Zealænderen A.J. Hackett tilbage i midtfirserne. A.J Hackett Bungy er nu en institution, der kan findes flere steder i verden. Udover jumping sites i New Zealand, kan man bl.a. finde A.J Bungy i Australien, Tyskland, Las Vegas og Frankrig. Quenstown på Sydøen er den helt store adrenalinby, hvor der er mange forskellige bungy jumping sites, bl.a. fra helikopter, nightbungy eller 134 meter over en brusende bjergflod fra en udspændt wire. Jeg kan personligt anbefale Skippers Canyon Bridge Bungy (71 meter) nær Queenstown, selv køretøjen ud til stedet var fantastisk. Bungy koster i omegen af 100 NZ$.

Skydiving kan man prøve flere steder i landet. Jeg sprang selv med Taupo Tandem Skydiving på Nordøen, hvor man havde en lækker udsigt over den store Lake Taupo. Det er normalt at springe fra 9000 eller 12000 fods højde. Koster ca. 200NZ$ inklusiv video.

Jet-Boating. Endnu en New Zealandsk opfindelse, og kan bl.a. prøves i Queenstown. Motoren ligger inde i båden, hvilket gør det muligt for båden at sejle over meget lavt vand. Der suges vand ind, hvorefter en jet kaster vandet ud med voldsom kraft, hvormed båden kan skyde en høj fart. Jetten kan drejes i alle retninger, og båden kan lave en hårrejsende 360 grader drejning næsten på stedet, så det er hylesjovt. Koster ca. 25-50NZ$. MERE INFO

White Water Rafting.
Er perfekt i New Zealand, da landet indeholder snesevis af vilde egnede bjergfloder. Igen er det Queenstown på Sydøen, der har det bedste udbud. Pris: ca. 50-75 NZ$. MERE INFO

 

 

Black Water Rafting. Det er nok noget de færeste har hørt om, men det er ikke desto mindre hvad man kan opleve i Waitoma Caves på nordøen. Det foregår på vandløb i underjordiske kalkstenshuler, hvor hver enkelt person flyder på sin egen gummiring. Der er kulmørkt dernede og køligt, så hjelm med lys og en våddragt er nødvendigt. Jeg brød selv lidt af en grænse ved at prøve denne disciplin, da jeg er en elendig svømmer, og har det en smule dårligt med små lukkede rum, og så nede under jorden! Ydermere kom guiden med små overraskelser, der også kunne skræmme livet af en. Men jeg overlevede, og så var det hele jo fedt igen. Pris: ca. 50 NZ$. MERE INFO

Rapelling/Abseiling. Igen en disciplin for personer uden højdeskræk. Man firer sig ned fra et højt objekt med ryggen nedad. En mere kendt udfoldelse også på vore breddegrader, udøves typisk på siloer i Danmark. MERE INFO

 

 

Rap-Jumping. En variation af rapelling og basejumping, deraf navnet. Man firer sig ned af en høj bygning eller klippe, men med hovedet nedad, så man ser frygten i øjnene! Kan blandt andet opleves på et højhus i Auckland til en pris omkring 50 NZ$. MERE INFO

 

 

 

Luge. Kan man eksempelvis afprøve i nærheden af byen Rotorua på nordøen. Det foregår i en slæde på hjul (se billede), men på en bane nedad et bjerg, så man kan køre så hurtigt man tør. For 29 NZ$ kan man prøve 5 ture og gondol liften til toppen er med i prisen. MERE INFO

 

 

 

Zorbing. Er også en kiwi opfindelse, og denne omtumlende oplevelse kan man ligeledes erfare i nærheden af Rotorua ved forlystelsesstedet Agrodome. Jeg har ikke prøvet det, og kunne aldrig tænke mig det. Jeg får brækfornemmelser bare af at se billeder af det. Man kravler ind i en kæmpemæssig gennemsigtig plasticbold, og så kan man bare bede til gud, mens bolden og man selv vælter rundt, mens bolden ruller nedad en bakke med op mod 50 km/t. Centrifulkraften skulle så få personen til at blive presset op mod siden af bolden ligesom salat i et dørslag, men du må hellere selv tjekke det ud her: MERE INFO

 

 

 

 

 

Skyjumping. I Auckland, den folkerigeste by i New Zealand, står et tårn på ca. 300 meter kaldet skytower. Og nu det er der, kan kiwierne jo ikke lade være med at lave et eller andet sindsygt, så nu har man opfundet skyjumping. Fra kuplen 192 meter over jorden kan man nu springe mod jorden i et slags kontrolleret base-jump med op mod 75 km/t. Se her: MERE INFO

 

 

 

Fly-by-wire. Det bliver vildere og vildere. Nu har en New Zealænder opfundet fly-by-wire, hvor man selv kan blive herre over sit eget fly. Det lille aflange fly er spændt fast til et fixpunkt højt over flyet i en kløft. Man kan så selv styre fart og retning af flyet indenfor kløften, og der er opnået hastigheder på helt op til 170 km/t ! Det kan være lidt svært at beskrive, så læs videre her . Koster ca. 150 NZ$

The Swoop. Hvad med at blive løftet op i en højde af 40 meter, og dernæst flyve som en fugl, dog selvfølgelig fastspændt i en hanggliding-sele. The Swoop findes ved Agrodome nær Rotorua , og er en slags gynge, idet man fastspændt til et kabel kan flyve gennem luften, frem og tilbage. Mere info her

 

 



Det største forlystelses center er uden tvivl byen Queenstown på Sydøen. Her kan man næsten prøve alle mulige vilde aktiviter. På nordøen er Rotorua en af de største turistbyer, mens storbyen Auckland også har sine gode udbud.

 

New Zealand byder på langt flere friluftsaktiviteter end de beskrevne, blandt andet mountainbiking, klatring, bjergbestigning, kajak, kano, hvalture, svøming med delfiner, skisport og varmluftsballon ture: Tjek følgende sider:

ESA Dykkercenter og SeaLand Adventure

ESA Dykkercenter og SeaLand Adventure åbner fælles butik i Roskilde.

Herfra vil der være være dykkerundervisning, klatringundervisning, salg af dykkerudstyr, klatreudstyr og friluftstøj.

Butikken vil fortsætte med at udvide sortimentet, så der hele tiden vil ske noget nyt!!

Reception på industrivej 38B i Roskilde lørdag d. 7. december fra kl. 14.30

http://www.esadyk.dk

Vejle Dykkercenter lukker

Vejle har længe haft et Dykkercenter. Men Peter og Søren som overtog det i foråret 2001, har valgt at dreje nøglen om. Det skyldes blandt andet, at de kørte centeret, og samtidig arbejdede og læste ved siden af. De måtte erkende, at tiden løb fra dem og at hverdagen blev for stresset. Og allervigtigst: De fik kun dykket med kursister og havde dermed ikke tid til dyk, hvor de kunne dykke hvor de ville og i det tempo de ville.

Søren og Peter overvejer dog at blive ved med at uddanne, men har ikke lagt sig fast på noget endnu.

Vil du kigge en sidste gang forbi Dykkercenteret i Vejle skal det ske inden den 1. december, hvor der lukkes. Indtil da kan du få 60 % rabat på alt i butikken. Se mere på Vejle Dykkercenter

Munkholmbroen

“Under broen” er et lille let dyk, hvor man dykker direkte under broen.

Et dyk på max. 7 meter. Flot naturdyk mellem bropiller fyldt med muslinger og søpunge, samt et flot skær ned mellem pillerne på en solskinsdag.

 

Flot søstjerne ved sprække                              Mellem bropiller

Gå ned langs stien ved siden af p-pladsen og fortsæt langs vandet til I står midt under broen.

 Man går i vandet under broen og svømmer direkte ned over en lille skrænt og rammer så ind i bropillerne på 3-4 meters dybde.

Bunden er fyldt med små muslinger, og når man nærmer sig pillerne er der rigtig mange flotte søstjerner. 

Vandmand og søpunge

Der er mulighed for at svømme igennem pillerne og her er er fyldt med muslinger og flotte søpunge, samt enkelte krebs og rejer, og kutlinger liggende på bunden rundt omkring.

Tag en lygte med, for at få de flotte farver frem mellem bropillerne.

Det er også muligt at svømme ud i sejlrenden på ca. 7 meters dybde, og over til den anden del af broen, men det er meget lig de første. Vær opmærksom på at strøm kan forekomme og husk at have overfladebøje med.

Der kan køres af motorvej 21 og ved afkørsel 15 drejes af.

Fortsæt til man når en rundkørsel, her køres mod Holbæk ad Munkholmvej til man når stedet. 

 Lige over for en kro er der P-plads. Kør ind og hold nede i   venstre hjørne, hvor der er en lile sti som fører ned til vandet. Vær dog opmærksom på at kræmmermarked kan forekomme i weekender.

Dette er et nemt dyk, og let at komme til. Alle kan dykke her uanset erfaring. Man kan få nogle pæne oplevelser på bropillerne, hvis sigten er nogenlunde. Dykket får 6 finner (ud af 10).

Hornfisken kommer


Slanke blink som disse er rigtig gode til hornfisken, bemærk den lille tavs ned til krogen.
Så kom vi godt ind i Maj , og her har vi årets første rigtige forårsmåned alt spirer frem og springer ud netop nu. Hvad gælder fiskeriet langs de danske kyster er Maj også en top måned.
Havørreden er i top-kondition og skinnende sølvblank , man finder den fortrinsvis tidlig morgen og hen ad aften. Fluefiskeriet er her at foretrække på de ofte sky fisk.

Men hvad skal man så bruge den hele lange dag til???
Hornfisk – selvfølgelig…… Denne næbbede fighter indtager her i starten af maj de danske kyster. Når det gælder fiskeri efter denne herlige sportsfisk kan alle være med , børn og gamle alle har chance for at deltage i løjerne.

At fange hornfisk har altid været populært Danmark , selvom mange stadig tænker på det frygtelige ryk fiskeri der førhen udspillede sig ved Kronborgpynten og i andre snævre farvand . Dette fiskeri er heldigvis ikke så udpræget længere , og mange fanger stadig mange flotte hornere , men nu på mere sportslig vis.
Metoderne til hornfisk er mange de kan fanges på både blink, flue og på bobleflåd med “sildestykke”
Den traditionelle metode med blink og den lille tavs ned til krogen er nok den mest brugte , men der mistes ofte mange fisk på denne måde , men den er meget sjov fordi man ser ofte mange fisk jagte blinket dog uden at tage det.
 

Et udvalg af gode fluer til den næbbede figther.

Hornfisken landes bedst med hånden.
Selv foretrækker jeg at fiske med boble og “sild” dog skal nævnes at silden her er erstattet af strimler af hornfisk , mest det blanke skind er uhyre effektivt.
Boblen monteres som gennemløb og i enden af forfanget , som er ca.1,5m bindes en lille enkelkrog eller tre krog str. 8 eller 10.
Fiskestrimlen sættes yderligt på den ene krog og der kastes langt ud til fisken og spinnes langsomt gennem stimen af hornfisk.
   
Når man mærker hugget ventes der nogle sekunder før tilslaget, fisken har nu slugt krogen og mistes sjældent.
Fluefiskeri efter hornfisk er også ved at blive populært og fluerne der bruges er ofte små imitationer som omøbørsten , kobberbassen ,brun glimmerreje el lign. Farvestrålende fluer som juletræet og alm. rød glimmerreje er også utrolige effektive.

Hornfisk i massevis invaderer de danske kyster, her taget på flue.

Så fat fiskestangen børnene og lille mor og drag af sted mod kysten , hornfisken finder du næsten over alt og den er meget bidelysten især på solrige dage.

Knæk og bræk Kenneth Jensen

Grand Canyon

Grand Canyon; hvem kan sige disse to ord uden at få et drømmende blik i øjnene ? Nej vel !. Med alle de superlativer man har hørt om denne mægtige kløft, kan det vel næsten kun blive en skuffende oplevelse for en førstegangs besøgende eller hvad? Dette er selvfølgelig individuelt, men de 3 gange jeg selv har besøgt stedet, er jeg ikke blevet skuffet. Kan man abstrahere fra masseturismen, lever Grand Canyon efter min mening helt klart op til alle de positive tillægsord, som er blevet påhæftet dette magiske sted.

Her på siden har vi to rejsende (Stine Bjerre Herdel og Daniel Smith), der skriver om deres tur jorden rundt. Grand canyon indgår også i deres rejseplaner, og det skal blive spændende at høre, hvilket syn de har fået på kløften, når de kommer dertil. Dette indlæg er tænkt som en appetitvækker, så interesserede selv kan komme afsted og få syn for sagen. Jeg kan kun opfordre til, at du på et eller andet tidspunkt for set dette naturvidunder. Beretninger og billeder kan sige meget, men slet ikke alt. For at få den optimale oplevelse, skal man se det med egne øjne, mærke suset, og dette gøres bedst ved at vandre ned til Coloradofloden i bunden af kløften.

Et citat fra Politikens Turen går til USA skildrer dette meget godt. “At se Grand Canyon fra kanten er som at opleve København fra toppen af rundetårn. Hvis man virkelig ønsker at opleve Grand Canyon, er der kun én vej – nedad” – omend udsigten fra kanten selvfølgelig også er storslået.

grand canyon

Info om Grand Canyon: Kløften regnes for den største i verden, og har en længde på ca.450 km., en bredde på op til 30 km. , og en dybde på op til 1900 meter. Der findes kløfter som er dybere eller bredere i verden, men ingen med så stor udstrækning som Grand Canyon. På nummerpladerne i Arizona, USA står der; “The Grand Canyon State”, så er ingen i tvivl om, hvor i verden man finder dette berømte “hul”.

Geologi: Udover selve størrelsen er det mest imponerende ved Grand Canyon farverne og klipperne. At kigge udover kløften er som at slå op i en geologi bog. Ingen andre steder kan man så tydeligt se de forskellige lagserier af klippelag, og næsten 2 milliarder års geologisk historie er eksponeret i kløften, hvilket er enestående. Gnejsen lige over Colorado floden er 1,7 til 2 mia. år gammel, noget af det ældste man kan opleve på jorden. I mange af lagene kan man desuden finde marine fossiler, hvilket fortæller, at disse lag er aflejret på bunden af et tropisk ocean. Dette kan jo være svært at forstå idag, hvor Grand Canyon er en ørken, der ligger langt fra noget ocean, men geologien lyver ikke.

Selve kløften er et skoleeksempel på rindende vands massive erosive kræfter, og Colorafloden har ikke været alene om bedriften, omend det er den største erosions-agent. Coloradofloden har stået for uddybning af kløften, mens utallige sidevandløb har forøget bredden. Geologer anslår idag, at Grand Canyon ikke er meget ældre end 6 millioner år, og derfor meget yngre end de klipper hvori kløften er skabt. Det er samtidig mest sandsynligt, at uddybningen er sket i en kombination af regional opløftning af klippelagene og Coloradoflodens nedadrettede erosion. At floden skulle have skåret sig de hele 1500 meter ned fra et niveau på 2200 meter til 700 meter uden opløft er ikke sandsynligt.

Service centre: Omkring 90 % af turisterne ser kløften fra The South Rim (sydkanten), mens de resterende tager til The North Rim. Der er hele 400 km. i bil mellem South Rim og North Rim , mens vandreturen på tværs af kløften er på 35 km. Grand Canyon Village på sydkanten er en meget udviklet turistby, hvor man kan finde det hele; camping, hoteller, butikker osv, mens nordkanten er lidt mindre udviklet. Efterhånden er det blevet noget af en opgave at klare presset fra 5 millioner besøgende hvert år. Der bliver gjort en stor indsats for at kontrollere masseturismen, og man har fornyligt indført shuttlebusser til de bedste udsigtspunkter på sydkanten. Om sommeren er det derfor ikke muligt at besøge disse udsigtspunkter i egen bil, man må tage bussen.

Vandreruter til bunden: Der er mange stier i Grand Canyon, men den mest benyttede er korridor stien Kaibab Trail, der forbinder nordsiden med sydsiden samt Bright Angel Trail, der går fra sydsiden og ned til coloradofloden.

South Kaibab Trail: Stien starter i 2200 meters højde ved Yaki Point lidt øst for Grand Canyon Village, South Rim. Ruten er meget stejl, men giver den bedste udsigt over kløften, så den er bedst at gå nedad. På denne sti er der kun lidt over 10 km. ned til coloradofloden i 730 meter og 11 km. til Bright Angel Campground, der ligger på den nordlige side af floden. Man krydser floden via en hængebro. Regn med ca.4 timer til campingpladsen. Der er intet vand langs stien, og meget lidt skygge , hvilket også favoriserer stien som nedgangssti. Husk hat med skygge og mindst 4 liter vand, i hvert fald om sommeren, hvor temperaturen nærmer sig de 50 grader i skyggen nede ved floden. Der findes 2 toiletter på ruten, det første ligger 400 højdemeter nede ved Cedar Ridge . Der afgår bus fra Canyon View Information Plaza og til stiens Trailhead (stiens begyndelsespunkt). Herunder et billede fra stien, taget en varm sommerdag i år.

Bright Angel Trail: Denne sti starter i nærheden af Bright Angel Lodge i den vestlige del af Grand Canyon Village, South Rim. Stien starter i 2100 meter, og der er omtrent 15 km. ned til Bright Angel campingpladsen i bunden. Da der er mere skygge på stien, mulighed for at få vand flere steder, og da gennemsnitshældningen er mere moderat end South Kaibab, er Bright Angel en bedre sti at gå opad. Midt på stien ligger også Indian Garden campingpladsen, hvis man ikke orker at gå op på en dag. Der er toilet og vand 1 1/2 mile nede, 3 miles nede, og ved Indian Garden, som ligger ca. 7,5 km fra toppen. Regn med at opturen tager omkring 6-7 timer. Floden krydses via en anden hængebro, Silverbridge. Herunder ses øvre del af stien. Fra Indian Garden går stien ned i slugten til venstre for Plateau Point, hvilket ikke er aftegnet her.

North Kaibab Trail: Eneste sti fra The North Rim og ned til de to krydsende hængebroer over coloradofloden. Fra The North Rim er der en del længere ned til floden end det var tilfældet fra The South Rim. Turen til floden er på hele 23 km. , men der er mulighed for at overnatte midtvejs på Cottonwood campground.

—————————————————————-

Advarsel: Det må på det kraftigste frarådes, at gå ned til floden og op samme dag. Dette er selvsagt sindsygt i sommervarmen. Grand Canyon er en ørken, og der er meget lidt skygge i den bagende sommervarme.Overnat i bunden på campingplads eller i hytte/sovesal på Phantom Ranch. Eller lav en mindre dagstur lidt ned i kløften, eksempelvis til Cedar Ridge af South Kaibab Trail, eller til Indian Garden af Bright Angel Trail. Ca. 250 vandrere må hvert år hentes ud af kløften med støtte fra Rangere, så kend dine grænser. På et bjerg er det normalt ingen sag at gå ned, når man er træt, men i en kløft, skal man altså stejlt opad, når ens kræfter er ved at slippe op.

—————————————————————-

Praktiske oplysninger

Priser og trekkingtilladelse: Det koster 20$ for en bilfuld at køre ind i Grand Canyon Nationalparken, og billetten er gyldig i 7 dage. Har man i sinde at besøge flere Nationalparker i USA kan det betale sig at købe et National Park Pass til 50$, og det gælder et helt år.Vil man overnatte i telt nede i kløften skal man anskaffe sig et Backcountry Permit (trekking tilladelse), der koster 10$ samt 5$ per person per nat. Det er kun tilladt at campere på etablerede teltpladser. Det kan være nødvendigt at booke mange måneder i forvejen, hvis man vil være sikker på en plads i højsæsonnen (april-november).

Ansøgning om Backcountry Permit sendes per post eller faxes til: Backcountry Office (fax 928-638-2125), PO Box 129, Grand Canyon, AZ 86023, USA. Læs videre på denne internetside , hvor man kan læse om permit procedurer og udfylde et ansøgningsskema. Kommer man uden permit kan man henvende sig til ovennævnte kontor, og måske være heldig at få et permit eller også komme på en venteliste.

I bunden kan man som nævnt overnatte på Bright Angel Campground, hvis man har et permit, eller også kan man overnatte på Phantom Ranch. Det kan også være nødven-digt at booke lang tid i forvejen, hvis man ønsker at bo på Ranchen. De fleste trekkere bor på Bright Angel, mens folk på mulddyrstur har købt en pakke, der også inkluderer overnatning på Phantom Ranch. Camping er klart billigst. Phantom Ranch har et lille hyggeligt opholdsrum, hvor man kan købe snacks, øl og også aftensmad, og bor man på campingpladsen er man også velkommen.

Sæson og klima: Grand Canyon National Park er åben året rundt, men der er mest pres på i sommermånederne. Om sommeren er der meget varmt i bunden, i nærheden af de 50 grader, så det er en svedig oplevelse. Foråret og efteråret er bedste trekkingtid. Om vinteren kan der falde meget sne på The Rim og et stykke ned i kløften. Der er ofte omkring 15 grader varmere i bunden end ved toppen.

Litteratur: Lonely Planet “Southwest” er meget god, ellers er der massevis af informationer på Grand Canyon National Parks hjemmeside.

Nordisk Korthandel har ligeledes mange gode bøger.

Flyforbindelse: Parken ligger kun ca. 450 km. fra den Internationale lufthavn i Las Vegas, Nevada eller Phoenix, Arizona. Ellers kan Los Angeles, Californien eller Denver, Colorado være en mulighed. Flypriser svinger jo meget nu om dage, men det koster ca. 5000 kroner for en returbillet.

god fornøjelse!

 

Speedbådskørekort

Der har siden 1. juni 1999 været en regel som betyder at, førere af planende både med en bruttotonnage under 20 og med længde og fremdrivningseffekt som anført nedenfor, skal være i besiddelse af et speedbådskørekort.

Desuden skal alle førere af planende både med en længde under 4 meter og en fremdrivningseffekt på 19 kW (26Hk) eller derover, være i besidelse af et speedbådskørekort.

Indtil 1. juni 2002 har der været en undtagelse for personer som har ejet eller været bruger af en planende båd, men nu gælder det alle.

Hvis du ikke er interesseret i at betale “flidspræmie” på kr. 1500,- for at sejle uden kørekort, så kontakt den lokale sejlklub eller lignende, hvor de arrangerer kurser.

Det koster normalt 700-1000,- og tages i løbet af en weekend, eller 3-4 aftener.

Føreren af båden skal være i besiddelse af et speedbådskørekort hvis motorkraften i kW, overstiger bådens længde x2 plus 3.

1 kW svarer til 1,36 hk

Eks. Føreren af en båd på 16 fod (4,8m) skal have speedbådskørekort hvis motoren er større end 4,8 x 4,8 + 3 = 26,04 kW (35 Hk)

Nedenstående graf viser, hvornår der er nødvendigt med et speedbådskørekort.

Yderligere oplysninger: www.fuldskruefrem.dk/speedbaad.htm og hos Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00.