Vinterferie kan godt være fiskeferie!!!

Vinterferie kan godt være fiskeferie!!!

Vinteren nærmer sig med raske skridt og folk begynder så småt at drømme sig væk til de varmere egen mod syd. Familien trænger måske også til en “rigtig” ferie efter sommeren igennem at være blevet trukket rundt ved norske lakseelve. Men selvom rejsen går sydover er der ingen grund til at lade interessen for lystfiskerifiskeri blive hjemme. De traditionelle feriemål som Gran Canaria, Tenerife og Las Palmas er sande lystfisker eldoradoer. Langs de smukke strande patruljerer multer i store stimer og havnene er fyldt med turbåde, der lever af at tage turister med ud på de store lystfiskereventyr.

Da jeg sidste år blev inviteret til Gran Canaria, tog det da heller ikke lang tid, før jeg begyndte at drømme om marlin, tun og andre store fisk forenden af linen, men efter lidt søgning på nettet fandt jeg dog hurtigt ud af, at vinterhalvåret ikke var højsæson for dette fiskeri. Dette stoppede dog ikke mine drømme om at prøve lidt storvildtfiskeri. De første par dagen af ferien blev så brugt til at besøge de forskellige havne og tale med skipperne på diverse både. Der findes alle typer både og det kan være ret forvirrende hvilken man skal vælge. Ved bådene fandtes farverige billeder med de fangster, der var gjort, så man kunne, se at der rent faktisk blev fanget fisk.  Nogle gjorde et stort nummer ud af, at man kunne få lov til at slå fiskene ihjel, mens andre lave reklame ved at have den modsatte holdning. Jeg fandt endda et par danske både, men valget faldt på en hollandsk båd der havde en genudsætningspolitik. Turen kostede hvad der svarer til 300,- kroner og inkluderede leje af grej og en sandwich.

Da jeg næste dag mødte op ved båden viste det sig at være den store skandinaviske tur. To finner, to svenskere, en nordmand og jeg selv fra Danmark havde lejet sig ind på båden og snakken faldt hurtigt på fodbold, håndbold og hvad vi ellers havde sloges om gennem tiden og vi var ikke kommet ud af havnen før en ellers afslappende tur var lavet om til en skandinavisk fisketurnering.

På turen ud forklarede skipper os, at de for tiden kun havde fanget rokker, men at der var chance for små hajer, muræne og barracudaer. Vi fik gennemgået grejet og anvist pladser rundt om på båden. Fiskemåden var forholdsvis simpel. Et blylod på omkring 100 gr. blev monteret i en hægte sammen med en ca. 50 cm. line, hvor der for enden var monteret en stor enkelt krog. Krogen blev agnet med en sardin og hele herligheden blev firet ned på 40-50 meter vand.

Det var så det, nu var der bare tilbage at vente. Det var godt nok ikke lige det, jeg havde drømt om da jeg gik rundt i Danmark og glædede mig til at jeg skulle på big game fiskeri, men når nu ikke sæsonen var til det, var der ikke så meget andet at gøre end at få det bedste ud af turen og vejret var jo fremragende. Pludselig krummede min stang sig helt sammen. I ren refleks greb jeg ud efter den og nåede lige at mærke et enkelt rusk inden linen blev underlig slap. Skippers hjælper forklarede begejstret på en mellem ting mellem spansk og engelsk, at det havde været en muræne og at jeg godt kunne spole ind for der var formentlig ikke nogen krog på længere. Han havde selvfølgelig ret og jeg fik monteret en ny og sendte lidt mere fortrøstningsfuldt agnen mod bunden igen. Vi ventede og ventede, men intet skete. Sejlede til en ny plads og forsøgte der, men med samme resultat. Da vi 4. eller 5. sted stadig ikke havde fanget noget, tillod jeg mig et besøg på toilettet, men jeg havde knap fået sat mig før jeg kunne høre skipper råbe “Danish, Danish!!” Jeg fik hurtigt hevet alt indenbords og fløj op til et syn af min stang, der stod spændt som en flitsbue. Jeg fik et fightbælte på og kunne begynde at hive noget, der mest af alt mærkede som en dør, op fra 40 meters vand. Lige som jeg havde fået et par meter line ind på hjulet gave det et par ryk i stange og linen blev atter trukket af hjulet. Sådan fortsatte tovtrækkeriet et godt stykke tid og jeg begyndte så småt at kunne mærke syren i armene. Efter endnu et par minutter, hvor fisken ikke rokkede sig ud af stedet begyndte den til sidst at give efter. Mere og mere line kom ind på hjulet og man kunne så småt begynde at ane fisken i det klare vand.

“It’s a Stingray!” udbrød skipper og forklarede, at når den kom op i båden skulle vi passe på den pig, der sad på halen. Hvis den ramte os kunne de få alvorlige konsekvenser. Skippers hjælper fik rokken gaffet og trukket ombord i båden. Jeg holdt god afstand til fisken. Til trods for den romantiske ide om at dø på søen, var jeg ikke helt klar til det endnu og da skipper sagde at jeg skulle sætte mig hen ved siden af fisken så der kunne blive taget et billede var det med en vis tøven at jeg satte mig derhen. Skipper skød rokken til at veje omkring de 30 pund. 

Den blev hurtigt fotograferet og lempet tilbage i vandet, så andre kunne få glæde af den. Vi fiskede en times tid mere dog uden at få yderligere gevinst. Jeg kunne med stolthed konstaterer at jeg havde forsvaret de danske farver og givet vores nordiske brødre en røvfuld, men samtidigt kunne jeg ikke lade være at tænke over, hvad jeg ville have gjort, hvis jeg rent faktisk havde fanget en marlin på omkring de 1000 pund, når en rokke på 30 pund kunne give mig syre i armene! Nå det må jeg finde ud af en anden dag.

Selvom det ikke var det big game fisker jeg havde drømt om, vil jeg alligevel anbefale folk at prøve det. Det er under alle omstændigheder en rar måde at bruge dagen på og man ved jo aldrig hvad der kommer op af dybet. Bluemarlin 3 som båden jeg var ude med hedder har en side på nettet som jeg varmt kan anbefale. Her kan man se billeder, priser og bestille ture.

God fornøjelse til dem der vil prøve lykke

Karsten Justesen

www.bluemarlin3.com