Månedsarkiv: oktober 2002

Giesen, Frankfurt, Speyer

Soendag 8/9 Marburg -Giesen 35km

I dag ville jeg egentlig til Frankfurt. Foelelsestom, men maalbevidst, vaagnede jeg hen ad formiddagen, stadig bitter over gaarsdagens mangel paa begivenheder. Under en bagende sol pakkede jeg sammen, og besteg kl. 11 min funklende jernhest. Kl 13 var jeg i Giesen, og kl 15 opgav jeg nogensinde at komme ud igen. Endnu engang viste det tyske vejnet sig saa komplekst, som jeg tidligere har anklaget det for at vaere. Jeg fandt dog en campingplads i virvaret enslydende gadenavne, endogved en soe, og kunne saaledes efter en god dukkert, tilbringe resten af dagen med at hvile i solen paa en graesskraaning. Allerede frisk og veludhvilet gik jeg tidligt i seng.

Mandag 9/9 Giesen – Frankfurt 65 km

30° i skyggen. Teltet badede allerede tidlig morgen i sved, og med udsigt til en dag under solen, drog mine tanker sydpaa, til en fantasi om brune lemmer og lange svale aftener. Til alt held fandt jeg med det samme vejen til Franfurt. Dvs den blev mig aabenbaret undervejs, ved hjaelp af talrige venlige lokale. Indtil videre er jeg overalt blevet moedt med overvaeldende imoedekommenhed og en dyb interesse for at hjaelpe. Saa snart jeg staar med landkortet i haanden, boejet over det som et stort spoergsmaalstegn, melder sig straks en forstaaende person, frivilligt tilbydende sin assistance. Saaledes er jeg ogsaa i dag blevet guidet gennem snaevre veje, over smaa bjerge, gennem det tyske landsby vejnetenigma. Det er en stor udfordring at cykle tungt oppakket i saa varmt et vejr. Efter fire timers koersel naaede jeg Franfurt, og besluttede efter kort overvejelse, at tilbringe natten der, i midten af 2.verdenskrigs efterladenskaber. Raedselen ved taeppebombning af en storby. Bortset fra byen catedral, skulle naesten intet vaere blevet staaende tilbage efter de allieredes angreb. Den tyske rolle i krigen usagt, taenker jeg at hverken england eller USA, er den melodramatiske foelelse for overdrivelse ukendt. Dette kommer til udtryk i Frankfurt af idag; en funklende ny by. Da jeg foerste gang skimmede dens konturer i horisonten, var det synet af glashoejhuse der moedte mig. De foerste rigtige hoejhuse jeg har set i Tyskland endnu. Med en fornemmelse af at indtage en amerikansk delhovedstad, voskede byen glamouroest under mit langsomme traad. Som hovedparten af de tyske storbyer, gennemloebes ogsaa Frankfurt af en flod; Main. Langs Main troner paa den ene bred en lang raekke af hoejhuse, nogle under opfoerelse, paa den anden; bygninger der vender tanken mod mit Koebenhavn. Arkitektonisk er det ikke nogen flot by. Der er for mange forskellige stilarter, og hvad der vel er taenkt eklektisk og spaendende i stil, virker paa mig grimt og forvirrende. Som storby har Frankfurt dog meget andet at byde paa, bl.a internetcafeer! Jeg skriver saaledes lidt hjem, og planlaegger at tilbringe resten af dagen paa en cafe, i skygge for solen med en stor koelig pilsner i haanden!

Tirsdag 10/9 Frankfurt – Speyer 95km

Puha. Toemmermaend. Jeg moedte igaar en amerikaner der, efter to aar i Bonn, skulle tilbage til LA idag. Vi gik ud for at drikke en oel. En blev til flere, og da vores selskab blev suppleret af en australier og en tysker, blev behovet for en rigtig bytur intensiveret. Fire mand hoej vraltede vi skraalende mod Frankfurts vaertshuskvarter; Sachenhausen! Som sagt; puha, toemmermaend. Man vaekkede mig uhoefligt kl. 9.20, for at informere, at var jeg ikke ude inden ti minutter, blev endnu en dags leje paaregnet! Over byen havde en tung regnvejrssky lagt sig tilrette i loebet af natten, og foer jeg havde fundet den noedvendige motivation til at tage afsked med min morgenmadscafe, var klokken blevet 12. Kl. 20 stod jeg, efter en ret uinteressant tur, paa doertaerskelen til min mors kollegas hus. Det havde vaeret planen fra starten at jeg skulle besoege hende, og der hvile et par dage i Speyer. Efter et klimt med klokken dukkede et smilende hovede frem i koekkenvinduet, og en venlig vinken lod mig vide at jeg var anloebet i en sikker havn. Denne venlige sjael hedder Brigitte, og har boet i 20 aar i Danmark. Paa dialektloest dansk fortaeller hun, at jeg de naeste par dage skal overnatte hos hendes mor; Paula, og i glimtet i hendes oejne laeser jeg en foelelse af naestekaerlighed og tillid saa staerk, at var hun naeste sekund spadseret til Israel, var jeg uden toeven fulgt med. I Paulas hus svoebes jeg i 76 aars moderlig erfaring, og efter et varmt phaelsisk maaltid, falder jeg i en bloed seng i en soevn saa dyb, at var jeg tre aar gammel, endnu med min mors beroligende sang i oeret, kunne selv et jordskaelv ikke have beroevet mig sirenernes soede droemmeakkompagnant.

Centraltyskland

Torsdag 5/9 Hardegsen – Kassel 75 km

Tidligt paa dagen har jeg endnu en punktering. I Daekket finder jeg imidlertid en lille skarp sten, som placeret ved gaarsdagens lapning, maa paatage sig skylden for begge punkteringer. Af at vaere for laenge alene bliver man gerne lidt smaaskoer, og foelgeligt skaelder jeg en rum tid landevejen ud. Jeg maa dog spare paa vejret, dagen byder paa to smaa bjerge. Aerboedigt, spaendt, kampklar, langsomt ladende op, lader jeg vejen foere mig. Paa begge bjerge maa passeres kilometerlange 10% stigninger, men svedende, med aeren og benene i behold, naar jeg begge gange toppene. For foden af andet bjerg ligger Kassel, byen virker ved foerste oejekast spaendende og fuld af liv, og jeg opgiver at cykle laengere, da jeg kommer forbi en campingplads med den ene fod i byens centrum. I Kassel er der i disse dage en kaempe udstilling af moderne kunst; dokumenta 11, tilsyneladende en tilbagevendende begivenhed i Kassel. Mens jeg skriver disse linier, sidder jeg paa en tyrkisk restaurant og nyder godt af min yndlingsspise; kebab i spaendende variation. Til dem fra noerrebro; se om ikke i kan faa den lokale til at fyre op for saadan en omgang. Det hedder “iskender kebab”, og smager superlaekkert! Ifoelge landkortet, som efterhaanden er blevet mit faste selskab under middag i mangel af bedre, er bjergene ovre for denne gang. Nu venter tre dages fladt terraen, efterfulgt af tre dage i Swarzwald. Men for i aften venter oellet blot paa at blive drukket saa regningen kan betales, og min sovepose paa at lukke sine varme arme om en kuldskaer lille krop.

Fredag 6/9 Kassel – Marburg 100km

Det er altid svaert for mig at afgoere hvor jeg kommer til sove, og hvad jeg kan forvente mig af byen jeg sover ved. I Kassel fandt jeg hvad jeg havde brug for i form af en internetcafe. Dette er snarere undtagelsen end reglen. Da jeg ikke vidste hvornaar jeg kommer til en saadan cafe igen, tilbragte jeg hele morgenen paa nettet, indtil jeg af noed maatte vende tilbage til campingpladsen, foer jeg blev paaregnet endnu en nats leje. Da jeg forlod byen var klokken 13, fem timer senere end jeg ideelt burde have taget afgang. At dagen tilmed boed paa alt andet end det forventede flade terraen, kortet svigfuldt havde lovet, kom til udtryk i min sene ankomst til Marburg. Kl. 20 kunne jeg tage et bad, og foerst kl. 21 blev sulten stillet. Marburg er en universitetsby, altsaa skorter det ikke paa unge mennesker, eller soede servitricer. Som universitetsbyer er oftest, er ogsaa Marburg en meget gammel by, bygget op omkring en middelalderborg og adskillige smukke lige saa gamle kirker. Centrum bestaar af traebindingsvaerkshuse skulder om skulder med murstenshuse med spirdaekkede tage, alt i alt et goer byen et imponerende indtryk paa mig. Jeg tror jeg bliver her en dag extra; min bog er alligevel naesten slut, og hvilken bedre undskyldning kunne jeg komme paa, end at skulle lede efter en ny i et dunkelt gammelt kaelderantikavriat. Pladsen mit telt staar paa er ogsaa ideelt til nok en dags nydelse. To meter fra floden Lahn, med udsigt til to middelalderborge knejsende fra to af de fem groenne bjerge der lukker dalen. Cafeen jeg skriver fra, serverer en god merlot, og som sagt er servitricen soed. Jooee…., jeg er ved at vaere overbevist. Her maa vaere lidt at hente, som fx en aften i hyggeligt selskab med lidt uforpligtigende konversation. Jeg tilbringer i forvejen for meget tid alene. Mulige haendelsesforloeb og lange samtaler med fremmede af hvem jeg kun har set et kort glimt, udspiller sig dagligt i min forstand. Jeg kan blive helt raed for vanviddets afgrund – hvor langt staar jeg fra kanten? Jeg har foer tilbragt lange perioder alene, og er da heller ikke oprigtigt bekymret, men netop klog af erfaring ligger jeg nu mere distinkt maerke til forandringerne i mit sind. Taenk at maatte leve et helt eller halvt liv alene. Det maa beroeve selv den staerkeste sjael enhver form for social sans, efterladende en i et faengsel, afskaaret fra alt menneskeligt samkvem, andet end dybden af den hengivenhed man kan foele for en tilfaeldig butiksassistent.

Loerdag 7/9 Pause i Marburg

Jeg faldt i gaar i snak med en af de foernaevnte soede servitricer. Under et venligt blik, spurgte hun om mit forehavende i Marburg. Jeg forklarede at jeg var paa gennemrejse. Lidt sniksnak resulterede i at hun tilboed at vise rundt naete aften (i dag). Herligt! Jeg glaedede mig. Endelig en aften tilbragt uden for solitudens kolde skygge. Men som aftenen skred frem, fandt jeg mig selv alene paa vores moedested. Hun moedte aldrig op. Dybt skuffet drak jeg et par genstande paa en naerliggende bar, skummende af vrede over hendes uforskammethed. Hun saarede mig inderligt. Efter at have vaeret alene saa mange aftener, oejnede jeg endelig en chance for at foele mig lidt i live. Sent paa aftenen vaklede jeg tilbage til min laerredskiste og faldt i en dyb uforloesnende soevn.