Mt Kinabalu

Mt Kinabalu er sydøstasiens højeste bjerg og er 4100 meter højt.
Bjerget er omgivet af en 754 km2 stor national park. I parken er der vandreruter til ethvert niveau.

Mt. Kinabalu er et af de letteste bjerge i verden at bestige og tusindvis af mennesker bestiger det hvert år.

Der er ikke behov for klatreevner eller specielt udstyr. Der er en række hytter ca. halvvejs oppe, så der er ikke engang behov for sovepose.

Det er en god ide at have følgende med:
– varmt tøj.
– regntøj.
– en hue.
– et par handsker
– gode vandresko.

Ruten.
Bjerget er teknisk let, men det er dog fysisk hårdt da den 8,7 km lange rute til toppen består af mange små trin enten på stien eller via små trapper.
Et par timer på en stairmaster ville være givet godt ud inden bestigningen.
Ruten begynder ved Timpohon Gate i 1866 meters højde. De fleste når overnatningsstedet på 4 timer.


Toppen.

Udsigten fra toppen.

Ruten lige under toppen.

Et godt sted at overnatte er Laban Rata Resthouse, der både har varmt vand (hvis du er hurtig) og varme på værelserne. Der er endvidere en restaurant.

Fra overnatningen tager man afsted kl. 0300 så man kan være på toppen og se solopgangen.


Ruten op.

Toppen.

Laban Rata.

Praktiske oplysninger.
Der er en række lokale firmaer der tilbyder ture med bestigning med afgang fra f.eks. Kota Kinabalu.

Det er også muligt at arrangere turen selv, hvilket er noget billigere. Husk dog at bestille hytte og guide i god tid.


Udsigten

Overnatning på Laban Rata koster ca. 70 kr. pr. person på en 4 sengs stue.

Guider kan lejes og koster ca. 150 kr. for hele turen. Bestigningen kan gøres uden guide, men det anbefales ikke.

Lonely planet har en god beskrivelse af bestigningen i bogen “Malaysia, Singapore & Brunei”.

Flybilleter kan bestilles gennem jysk-rejsebureau.