Giesen, Frankfurt, Speyer

Soendag 8/9 Marburg -Giesen 35km

I dag ville jeg egentlig til Frankfurt. Foelelsestom, men maalbevidst, vaagnede jeg hen ad formiddagen, stadig bitter over gaarsdagens mangel paa begivenheder. Under en bagende sol pakkede jeg sammen, og besteg kl. 11 min funklende jernhest. Kl 13 var jeg i Giesen, og kl 15 opgav jeg nogensinde at komme ud igen. Endnu engang viste det tyske vejnet sig saa komplekst, som jeg tidligere har anklaget det for at vaere. Jeg fandt dog en campingplads i virvaret enslydende gadenavne, endogved en soe, og kunne saaledes efter en god dukkert, tilbringe resten af dagen med at hvile i solen paa en graesskraaning. Allerede frisk og veludhvilet gik jeg tidligt i seng.

Mandag 9/9 Giesen – Frankfurt 65 km

30° i skyggen. Teltet badede allerede tidlig morgen i sved, og med udsigt til en dag under solen, drog mine tanker sydpaa, til en fantasi om brune lemmer og lange svale aftener. Til alt held fandt jeg med det samme vejen til Franfurt. Dvs den blev mig aabenbaret undervejs, ved hjaelp af talrige venlige lokale. Indtil videre er jeg overalt blevet moedt med overvaeldende imoedekommenhed og en dyb interesse for at hjaelpe. Saa snart jeg staar med landkortet i haanden, boejet over det som et stort spoergsmaalstegn, melder sig straks en forstaaende person, frivilligt tilbydende sin assistance. Saaledes er jeg ogsaa i dag blevet guidet gennem snaevre veje, over smaa bjerge, gennem det tyske landsby vejnetenigma. Det er en stor udfordring at cykle tungt oppakket i saa varmt et vejr. Efter fire timers koersel naaede jeg Franfurt, og besluttede efter kort overvejelse, at tilbringe natten der, i midten af 2.verdenskrigs efterladenskaber. Raedselen ved taeppebombning af en storby. Bortset fra byen catedral, skulle naesten intet vaere blevet staaende tilbage efter de allieredes angreb. Den tyske rolle i krigen usagt, taenker jeg at hverken england eller USA, er den melodramatiske foelelse for overdrivelse ukendt. Dette kommer til udtryk i Frankfurt af idag; en funklende ny by. Da jeg foerste gang skimmede dens konturer i horisonten, var det synet af glashoejhuse der moedte mig. De foerste rigtige hoejhuse jeg har set i Tyskland endnu. Med en fornemmelse af at indtage en amerikansk delhovedstad, voskede byen glamouroest under mit langsomme traad. Som hovedparten af de tyske storbyer, gennemloebes ogsaa Frankfurt af en flod; Main. Langs Main troner paa den ene bred en lang raekke af hoejhuse, nogle under opfoerelse, paa den anden; bygninger der vender tanken mod mit Koebenhavn. Arkitektonisk er det ikke nogen flot by. Der er for mange forskellige stilarter, og hvad der vel er taenkt eklektisk og spaendende i stil, virker paa mig grimt og forvirrende. Som storby har Frankfurt dog meget andet at byde paa, bl.a internetcafeer! Jeg skriver saaledes lidt hjem, og planlaegger at tilbringe resten af dagen paa en cafe, i skygge for solen med en stor koelig pilsner i haanden!

Tirsdag 10/9 Frankfurt – Speyer 95km

Puha. Toemmermaend. Jeg moedte igaar en amerikaner der, efter to aar i Bonn, skulle tilbage til LA idag. Vi gik ud for at drikke en oel. En blev til flere, og da vores selskab blev suppleret af en australier og en tysker, blev behovet for en rigtig bytur intensiveret. Fire mand hoej vraltede vi skraalende mod Frankfurts vaertshuskvarter; Sachenhausen! Som sagt; puha, toemmermaend. Man vaekkede mig uhoefligt kl. 9.20, for at informere, at var jeg ikke ude inden ti minutter, blev endnu en dags leje paaregnet! Over byen havde en tung regnvejrssky lagt sig tilrette i loebet af natten, og foer jeg havde fundet den noedvendige motivation til at tage afsked med min morgenmadscafe, var klokken blevet 12. Kl. 20 stod jeg, efter en ret uinteressant tur, paa doertaerskelen til min mors kollegas hus. Det havde vaeret planen fra starten at jeg skulle besoege hende, og der hvile et par dage i Speyer. Efter et klimt med klokken dukkede et smilende hovede frem i koekkenvinduet, og en venlig vinken lod mig vide at jeg var anloebet i en sikker havn. Denne venlige sjael hedder Brigitte, og har boet i 20 aar i Danmark. Paa dialektloest dansk fortaeller hun, at jeg de naeste par dage skal overnatte hos hendes mor; Paula, og i glimtet i hendes oejne laeser jeg en foelelse af naestekaerlighed og tillid saa staerk, at var hun naeste sekund spadseret til Israel, var jeg uden toeven fulgt med. I Paulas hus svoebes jeg i 76 aars moderlig erfaring, og efter et varmt phaelsisk maaltid, falder jeg i en bloed seng i en soevn saa dyb, at var jeg tre aar gammel, endnu med min mors beroligende sang i oeret, kunne selv et jordskaelv ikke have beroevet mig sirenernes soede droemmeakkompagnant.