Et vintereventyr i verden.

Det var vel i maj 2002 , at vi bestemte os for, at det var tid til at ændre på det hele. Tid til at sige de kedelige job op, tid til at komme væk fra støjinfernoet på Nørrebro og tid til at gøre op med udsigten til endnu en uendelig dansk vinter. Fra da af samlede vi hver en skilling vi kunne og begyndte at planlægge et verdenseventyr på ubestemt tid. Et eventyr der skulle starte i Mexico, bevæge sig over USA, Canada, Fiji, New Zealand, Australien og Malaysia – for så at ende på Borneo.

Nu er det så blevet oktober 2002. Man mærker at mørket kommer snigende og at kulden kryber ind igennem selv den tykkeste sweater. Det er det perfekte tidspunkt at tage af sted på, netop som den klamme danske vinter holder sit indtog. Den 15. oktober kl. 10.05 letter maskinen fra Kastrup Lufthavn på vej mod Mexico og fra da af begynder vores eventyr.

 

Om os

Daniel, som er englænder og helst kalder sig Dan, er en dygtig og meget erfaren klatrer. Han har klatret i både USA, Sydeuropa, Asien og Skandinavien og er desuden ved at tage en uddannelse inden for miljøvidenskab. Desuden er han en meget habil snowboarder “hobby-linedanser”.
Jeg selv, Stine, er uddannet inden for journalistik og samfundsvidenskab og er meget glad for at dykke. Jeg overvejer blandt andet at tage en dykkerinstruktør uddannelse undervejs. Jeg har derudover nogen erfaring inden for klatring og har stået på ski i mange år.
Vi har begge to rejst en del før blandt andet i Asien, Sinai og Mellemøsten. Tilsammen udgør vi et par, der er glade for rejser og for at kaste os ud i oplevelser, der inkluderer diverse fysiske udfoldelser og naturoplevelser. Museer, by-sightseeing og templer er til gengæld ikke vores største interesse. Vores tur vil derfor primært være koncentreret om at opleve dyr, planter, højder, dybder, solbeskinnede strande og snedækkede bjerge. Og vi vil selvfølgelig forsøge at fortælle om det hele, undervejs.

 

Den foreløbige plan for turen (med stort forbehold for ændringer):

Når vi kommer til Mexico skal vi direkte videre ud til vestkysten, nærmere betegnet en lille strand, der hedder “Playa de Colola”. Den eksisterer ikke på noget kort, vi har fundet endnu, men den ligger i nærheden af Colima og Tecoman. Der skal vi i tre uger deltage i et projekt til havskildpaddernes beskyttelse sammen med godt ti andre frivillige og et hold mexicanske biologer.

 

Derpå regner vi med at tage til Guadalajara og derpå nordøst videre mod Potrero Chico nær Monterrey. Potrero Chico skal efter sigende være mellem de ti bedste klatresteder i verden med ruter på op til 300 meter. Der skulle også være begynderruter, hvilket er fint for mig, der ikke er så erfaren en klatrer. Dan derimod glæder sig som et barn til jul til at prøve kræfter med nogle udfordrende ruter. Muligvis skal vi også til El Paso som byder på flere klatremuligheder samt fantastiske gamle hulemalerier.

Resten af Mexico står foreløbig hen i det uvisse, men vi skal ende i Arizona omkring jul, hvor vi skal besøge nogle gode venner, der bor i Tucson.

I Arizona regner vi med at skulle køre nogle lange ture på motorcykel i ørkenen, ligesom man vel heller ikke må gå glip af Grand Canyon?!

Omkring starten af januar flyver vi til Vancouver i Canada og tager straks efter til Whistler for at bruge en lille måned på at blive endnu bedre til ski og snowboard. Whistler er kendt som et fantastisk skisportssted, blandt andet fordi der er fantastisk pulversne. Om jeg holder mig til ski eller giver mig i kast med snowboarding er endnu uvist. Sidste gang jeg prøvede et snowboard var en smertefuld omgang, men muligvis vover jeg pelsen og giver det endnu en chance.

Fra Canada rejser vi til over Nadi på Fiji. Blot for at få varmen i et par dage inden vi så rejser videre til Auckland i New Zealand.

New Zealand, Australien, Malaysia og Borneo er endnu ikke planlagt særligt nøje. Vi ved, at vi skal trekke i New Zealand, og at vi skal købe os en bil at køre rundt i de seks uger, vi skal være der. Australien står på dykning og koala-klapning etc. På Borneo skal vi, som planen er nu, være i Sabah og Sarawak. Vi skal se en masse naturparker, finde verdens største kødædende plante “Rafflesia” samt givetvis bestige Mount Kinabalu.

Men, som jeg har sagt så uendelig mange gange de seneste par dage: “lad os nu se, hvad der sker”.