Månedsarkiv: oktober 2002

Fridykkerkursus med Stig Åvall Severinsen

20/10 2002 havde Adventure Diving fået Stig Åvall Severinsen til at holde foredrag om fridykning med efterfølgende klinik i poolen. AdventureGuide var med og fik på egen krop at føle, hvad fridykning er.


Stig underviste i åndedrætsøvelser.

Foredrag
Dagen startede med et 2 timers foredrag. Stig fortalte om grej, fridykningens historie og personer, fysiologi, sikkerhed og træningsmetoder.
Under personer blev alle der har været noget indenfor fridykningen nævnt, herunder italieneren Umberto Pelizzari. Han er kendt for at igennem mange år at have påvirket sporten og har selv været på toppen længe. Noget af Stigs erfaring er blandt andet hentet fra denne mand, da Stig deltog i et kursus på Apnea Academy, Pelizzaris fridykkerskole.

Om fysiologi kunne Stig fortælle at det nødvendigvis ikke var lungevolumet, der afgjorde om man blev den nye stjerne. De dykkere han kendte havde volumen fra 6 liter op til imponerende 14 liter. Denne mand blev kaldt tønden.

Sikkerhedsmæssigt blev der lagt meget vægt på, at man ikke trænede alene – helt ligesom i almindelig dykning med flasker. Endvidere kunne Stig fortælle at man også kan få dykkersyge ved apnea. Det var lidt af en overraskelse for os alle, især de tilstedeværende divemasters.

En af måderne man kunne træne på, var at holde vejret under almindelige træningsformer, f.eks. løb. Løb f.eks. 12 skridt hvor man ånder ind, 20 hvor man holder vejret, og 12 hvor man ånder ud. Ser man en løber der dratter om i parkerne i Aarhus, er det nok bare Stig der ude at træne.

Efter et par timers foredrag var det tid til at komme i svømmehallen.


Stig foreviser åndedrætsøvelser, som også virker som opvarmning.

I hallen førte vi teorien ud i praksis med nogle åndedrætsøvelser og yoga. Det lyder meget højtsvævende, men er en nødvendig del af træningen. Endvidere gav det de fleste af os flere aha-oplevelser.


Her forsøger Guidens udsendte dynamisk apnea.

Efter landøvelserne var det tid til at komme i vandet. Her startede vi med at træne statisk apnea, d.v.s. hvor man ligger stille og holder vejret længst muligt. Der blev lavet rigtig gode tider, mellem 2.30 og 4.14.Herefter nåede vi at træne lidt dynamisk apnea, d.v.s. så langt så muligt med eller uden finner.

 
Afslapning på bunden, eleven Thomas og Mesteren Stig.

Efter svømmehallen stod den på pizza og fridykkervideo. En lang dag var til ende og vi var mange erfaringer rigere. 

Kurset var rigtig godt indholdsmæssigt for den som måske kender lidt til fridykningen, men gerne vil vide mere. Man når ikke i dybden med alt, men får et godt indtryk af hvad det kræver, for at blive en god fridykker. AdventureGuide kan varmt anbefale kurset. Du kan se mere på Stig’s hjemmeside  eller hos Adventure Diving.

Vinterferie kan godt være fiskeferie!!!

Vinterferie kan godt være fiskeferie!!!

Vinteren nærmer sig med raske skridt og folk begynder så småt at drømme sig væk til de varmere egen mod syd. Familien trænger måske også til en “rigtig” ferie efter sommeren igennem at være blevet trukket rundt ved norske lakseelve. Men selvom rejsen går sydover er der ingen grund til at lade interessen for lystfiskerifiskeri blive hjemme. De traditionelle feriemål som Gran Canaria, Tenerife og Las Palmas er sande lystfisker eldoradoer. Langs de smukke strande patruljerer multer i store stimer og havnene er fyldt med turbåde, der lever af at tage turister med ud på de store lystfiskereventyr.

Da jeg sidste år blev inviteret til Gran Canaria, tog det da heller ikke lang tid, før jeg begyndte at drømme om marlin, tun og andre store fisk forenden af linen, men efter lidt søgning på nettet fandt jeg dog hurtigt ud af, at vinterhalvåret ikke var højsæson for dette fiskeri. Dette stoppede dog ikke mine drømme om at prøve lidt storvildtfiskeri. De første par dagen af ferien blev så brugt til at besøge de forskellige havne og tale med skipperne på diverse både. Der findes alle typer både og det kan være ret forvirrende hvilken man skal vælge. Ved bådene fandtes farverige billeder med de fangster, der var gjort, så man kunne, se at der rent faktisk blev fanget fisk.  Nogle gjorde et stort nummer ud af, at man kunne få lov til at slå fiskene ihjel, mens andre lave reklame ved at have den modsatte holdning. Jeg fandt endda et par danske både, men valget faldt på en hollandsk båd der havde en genudsætningspolitik. Turen kostede hvad der svarer til 300,- kroner og inkluderede leje af grej og en sandwich.

Da jeg næste dag mødte op ved båden viste det sig at være den store skandinaviske tur. To finner, to svenskere, en nordmand og jeg selv fra Danmark havde lejet sig ind på båden og snakken faldt hurtigt på fodbold, håndbold og hvad vi ellers havde sloges om gennem tiden og vi var ikke kommet ud af havnen før en ellers afslappende tur var lavet om til en skandinavisk fisketurnering.

På turen ud forklarede skipper os, at de for tiden kun havde fanget rokker, men at der var chance for små hajer, muræne og barracudaer. Vi fik gennemgået grejet og anvist pladser rundt om på båden. Fiskemåden var forholdsvis simpel. Et blylod på omkring 100 gr. blev monteret i en hægte sammen med en ca. 50 cm. line, hvor der for enden var monteret en stor enkelt krog. Krogen blev agnet med en sardin og hele herligheden blev firet ned på 40-50 meter vand.

Det var så det, nu var der bare tilbage at vente. Det var godt nok ikke lige det, jeg havde drømt om da jeg gik rundt i Danmark og glædede mig til at jeg skulle på big game fiskeri, men når nu ikke sæsonen var til det, var der ikke så meget andet at gøre end at få det bedste ud af turen og vejret var jo fremragende. Pludselig krummede min stang sig helt sammen. I ren refleks greb jeg ud efter den og nåede lige at mærke et enkelt rusk inden linen blev underlig slap. Skippers hjælper forklarede begejstret på en mellem ting mellem spansk og engelsk, at det havde været en muræne og at jeg godt kunne spole ind for der var formentlig ikke nogen krog på længere. Han havde selvfølgelig ret og jeg fik monteret en ny og sendte lidt mere fortrøstningsfuldt agnen mod bunden igen. Vi ventede og ventede, men intet skete. Sejlede til en ny plads og forsøgte der, men med samme resultat. Da vi 4. eller 5. sted stadig ikke havde fanget noget, tillod jeg mig et besøg på toilettet, men jeg havde knap fået sat mig før jeg kunne høre skipper råbe “Danish, Danish!!” Jeg fik hurtigt hevet alt indenbords og fløj op til et syn af min stang, der stod spændt som en flitsbue. Jeg fik et fightbælte på og kunne begynde at hive noget, der mest af alt mærkede som en dør, op fra 40 meters vand. Lige som jeg havde fået et par meter line ind på hjulet gave det et par ryk i stange og linen blev atter trukket af hjulet. Sådan fortsatte tovtrækkeriet et godt stykke tid og jeg begyndte så småt at kunne mærke syren i armene. Efter endnu et par minutter, hvor fisken ikke rokkede sig ud af stedet begyndte den til sidst at give efter. Mere og mere line kom ind på hjulet og man kunne så småt begynde at ane fisken i det klare vand.

“It’s a Stingray!” udbrød skipper og forklarede, at når den kom op i båden skulle vi passe på den pig, der sad på halen. Hvis den ramte os kunne de få alvorlige konsekvenser. Skippers hjælper fik rokken gaffet og trukket ombord i båden. Jeg holdt god afstand til fisken. Til trods for den romantiske ide om at dø på søen, var jeg ikke helt klar til det endnu og da skipper sagde at jeg skulle sætte mig hen ved siden af fisken så der kunne blive taget et billede var det med en vis tøven at jeg satte mig derhen. Skipper skød rokken til at veje omkring de 30 pund. 

Den blev hurtigt fotograferet og lempet tilbage i vandet, så andre kunne få glæde af den. Vi fiskede en times tid mere dog uden at få yderligere gevinst. Jeg kunne med stolthed konstaterer at jeg havde forsvaret de danske farver og givet vores nordiske brødre en røvfuld, men samtidigt kunne jeg ikke lade være at tænke over, hvad jeg ville have gjort, hvis jeg rent faktisk havde fanget en marlin på omkring de 1000 pund, når en rokke på 30 pund kunne give mig syre i armene! Nå det må jeg finde ud af en anden dag.

Selvom det ikke var det big game fisker jeg havde drømt om, vil jeg alligevel anbefale folk at prøve det. Det er under alle omstændigheder en rar måde at bruge dagen på og man ved jo aldrig hvad der kommer op af dybet. Bluemarlin 3 som båden jeg var ude med hedder har en side på nettet som jeg varmt kan anbefale. Her kan man se billeder, priser og bestille ture.

God fornøjelse til dem der vil prøve lykke

Karsten Justesen

www.bluemarlin3.com

Billig og hurtig toptur i Norge

Er det muligt at bestige et bjerg af rimelig højde i nærheden af Danmark hvis tiden er knap og budgettet lavt? Svaret er ja.

 Et rigtigt godt bud er bjerget Gaustatoppen, der med sine 1883 meter er Telemarkens og Sydnorges højeste punkt. Dette fjeld rejser sig højt over sine omgivelser, og er eneste høje bjerg i miles omkreds. Fra toppen har man Norges bedste udsigt, hvis vejret vel at mærke er klart. Hvis dette er tilfældet,  kan man se et landområde svarende til 50.000 kvadratkilometer eller 1/6 af hele Norge. Dette view er hele turen værd.

Gaustatoppen (1883meter)                                    Bjergkammen på toppen

Udsigt mod SV fra toppen                                  Undertegnede på vej opad

Praktiske oplysninger:

Beliggenhed: Gaustatoppen ligger nær byen Rjukan, et par hundrede kilometer stik vest for Oslo. Øst for bjerget har man Tuddalen, hvor skiresortet Gaustablikk ligger, mens Gausdalen ligger på den stik modsatte side af bjerget. Rjukan turistkontor kan hjælpe med overnatningsmuligheder mm. Tjek også www.gaustatoppen.no for information.

Ruter til toppen: Man kan selv bestemme hvor hårdt det skal og hvor lang tid man vil bruge på det.

Rute 1, den nemmeste mulighed: Fra Rjukan, der kun ligger 300 meter over havet i en meget stejl og snæver dal, går en asfalteret vej op ad skrænten til Tuddalen. Snak med turistforeningen om transportmulig-heder op til Tuddalen og Stavsrobekken parkering (1300 m), hvor ruten starter. Der er på ingen måde tale om bjergbestigning i sin vildeste betydning, da det er ren vandring til toppen. Turen derop tager ca. 2-3 timer, så alle kan være med. Det er nemt at genkende toppen, da der står et stort militær tårn deroppe, og desuden er der også en hytte, som man kan leje sig ind i. Hytten kan udlejes gennem Skien Telemark turistforening og ligger i 1850 meter. Vil man stå på det allerhøjeste punkt skal man fortsætte ad bjergryggen bag hytten mod nordvest til man når et kors.

Rute 2, en sværere og længere mulighed:  Dette er ruten, som jeg selv har erfaring med. Man starter nede i selve Rjukan by, hvorfra der er næsten 1600 højdemeter til toppen, en højdeforskel der ikke har sin lige mange andre steder i norden. Fra byen går stien stejlt op mod Gaus-dalen i lidt over 1000 meter. Der går også en grusvej op til Selstalie i Gausdalen, så har man ikke lyst til at komme derop på egne gåben, kan man måske være heldig at få et lift med et køretøj. I Gausdalen er der gode muligheder for at slå telt op, og der er et par flotte søer. Stien følger omtrent en højspændingledning i dalen før den drejer mod NØ op mod Gaustatoppens sydvestvæg. Stien er tydelig i starten, men jeg husker, at den blev sværere at følge nær toppen. Her er den meget stejl, og man skal også passere et par stejle snepassager, hvor man med fordel kan støtte sig til en vandrestav, isøkse eller lignende. Man når bjergryggen lidt SØ for militærtårnet, og den videre rute derop giver lidt sig selv.

Der er også andre ruter op til toppen. Forhør dig om dem hos turist-foreningen. Det kan også være godt med et vandrekort til denne rute, som egner sig godt til 2-3 dage.

Se billeder fra min tur i efterårsferien 2000 her.

Transport: Fra København til Oslo er en god og billig mulighed Säfflebussen, der har flere afgange hver dag. Tager ca. 8 timer, og man kan også køre om natten.

Prisen for en enkelt tur er (efterår 2002):

Mandag-Torsdag:  220 dkr. (180 dkr. for studerende, pensionister og unge under 26 år.)

Fredag-Søndag: 310 dkr. (250 dkr. for studerende, pensionister og unge under 26 år.)

Fra Oslo til Rjukan kan man med fordel tage Rjukanekspressen, hvor prisen er 260 dkr. for en enkelt samt 25% rabat for studerende. Tager ca. 3 1/2 time en vej.

Norges største udsigt

-god fornøjelse

Et vintereventyr i verden.

Det var vel i maj 2002 , at vi bestemte os for, at det var tid til at ændre på det hele. Tid til at sige de kedelige job op, tid til at komme væk fra støjinfernoet på Nørrebro og tid til at gøre op med udsigten til endnu en uendelig dansk vinter. Fra da af samlede vi hver en skilling vi kunne og begyndte at planlægge et verdenseventyr på ubestemt tid. Et eventyr der skulle starte i Mexico, bevæge sig over USA, Canada, Fiji, New Zealand, Australien og Malaysia – for så at ende på Borneo.

Nu er det så blevet oktober 2002. Man mærker at mørket kommer snigende og at kulden kryber ind igennem selv den tykkeste sweater. Det er det perfekte tidspunkt at tage af sted på, netop som den klamme danske vinter holder sit indtog. Den 15. oktober kl. 10.05 letter maskinen fra Kastrup Lufthavn på vej mod Mexico og fra da af begynder vores eventyr.

 

Om os

Daniel, som er englænder og helst kalder sig Dan, er en dygtig og meget erfaren klatrer. Han har klatret i både USA, Sydeuropa, Asien og Skandinavien og er desuden ved at tage en uddannelse inden for miljøvidenskab. Desuden er han en meget habil snowboarder “hobby-linedanser”.
Jeg selv, Stine, er uddannet inden for journalistik og samfundsvidenskab og er meget glad for at dykke. Jeg overvejer blandt andet at tage en dykkerinstruktør uddannelse undervejs. Jeg har derudover nogen erfaring inden for klatring og har stået på ski i mange år.
Vi har begge to rejst en del før blandt andet i Asien, Sinai og Mellemøsten. Tilsammen udgør vi et par, der er glade for rejser og for at kaste os ud i oplevelser, der inkluderer diverse fysiske udfoldelser og naturoplevelser. Museer, by-sightseeing og templer er til gengæld ikke vores største interesse. Vores tur vil derfor primært være koncentreret om at opleve dyr, planter, højder, dybder, solbeskinnede strande og snedækkede bjerge. Og vi vil selvfølgelig forsøge at fortælle om det hele, undervejs.

 

Den foreløbige plan for turen (med stort forbehold for ændringer):

Når vi kommer til Mexico skal vi direkte videre ud til vestkysten, nærmere betegnet en lille strand, der hedder “Playa de Colola”. Den eksisterer ikke på noget kort, vi har fundet endnu, men den ligger i nærheden af Colima og Tecoman. Der skal vi i tre uger deltage i et projekt til havskildpaddernes beskyttelse sammen med godt ti andre frivillige og et hold mexicanske biologer.

 

Derpå regner vi med at tage til Guadalajara og derpå nordøst videre mod Potrero Chico nær Monterrey. Potrero Chico skal efter sigende være mellem de ti bedste klatresteder i verden med ruter på op til 300 meter. Der skulle også være begynderruter, hvilket er fint for mig, der ikke er så erfaren en klatrer. Dan derimod glæder sig som et barn til jul til at prøve kræfter med nogle udfordrende ruter. Muligvis skal vi også til El Paso som byder på flere klatremuligheder samt fantastiske gamle hulemalerier.

Resten af Mexico står foreløbig hen i det uvisse, men vi skal ende i Arizona omkring jul, hvor vi skal besøge nogle gode venner, der bor i Tucson.

I Arizona regner vi med at skulle køre nogle lange ture på motorcykel i ørkenen, ligesom man vel heller ikke må gå glip af Grand Canyon?!

Omkring starten af januar flyver vi til Vancouver i Canada og tager straks efter til Whistler for at bruge en lille måned på at blive endnu bedre til ski og snowboard. Whistler er kendt som et fantastisk skisportssted, blandt andet fordi der er fantastisk pulversne. Om jeg holder mig til ski eller giver mig i kast med snowboarding er endnu uvist. Sidste gang jeg prøvede et snowboard var en smertefuld omgang, men muligvis vover jeg pelsen og giver det endnu en chance.

Fra Canada rejser vi til over Nadi på Fiji. Blot for at få varmen i et par dage inden vi så rejser videre til Auckland i New Zealand.

New Zealand, Australien, Malaysia og Borneo er endnu ikke planlagt særligt nøje. Vi ved, at vi skal trekke i New Zealand, og at vi skal købe os en bil at køre rundt i de seks uger, vi skal være der. Australien står på dykning og koala-klapning etc. På Borneo skal vi, som planen er nu, være i Sabah og Sarawak. Vi skal se en masse naturparker, finde verdens største kødædende plante “Rafflesia” samt givetvis bestige Mount Kinabalu.

Men, som jeg har sagt så uendelig mange gange de seneste par dage: “lad os nu se, hvad der sker”.

Trek til K2 Base Camp, Pakistan

At trekke i det nordlige Pakistan er et eventyr uden sidestykke. Er man, som jeg, betaget af skyhøje bjerge, så findes der nok ikke bedre steder at gå på opdagelse på denne jordklode. Verdens 4 højeste bjergkæder (Himalaya, Karakorum, Hindu Kush og Pamir) støder her sammen, og giver pakistansk Kashmir den største koncentration af høje bjerge i hele verden.
For de flestes vedkommende er høje bjerge nok lig med Nepal, men rent faktisk har Pakistan flere bjerge over 7000 meter end alle andre lande i verden tilsammen. Heriblandt K2, der med sine 8611 meter er verdens andet højeste bjerg efter Everest selvfølgelig.

Regionen er desværre nok mere kendt for grænse- og religionsstri-digheder mellem Pakistan, Indien og Kina end den er for sine bjerge. Derfor er der ikke så overrendt som i Nepal, og takket være den imponerende Karakorum Highway, der forbinder Pakistan med Kina, er tilgængeligheden til mange fremragende treks ligetil. Trekket til K2 base camp er dog stadig langt fra alfarvej, da K2 er gemt væk i hjertet af Karakorum-bjergkæden i noget af det barskeste og mest øde terræn i verden. Udover de flotte bjerge må man ikke glemme lokalbefolkningen, der også bidrager til eventyret. På sin vej ud i bjergene møder man forskellige islamiske folkeslag, der med flotte folkedragter og udsmykkede lastbiler bidrager til turens kulturelle højdepunkter .

Tilgang til trekket

Det er mest naturligt at starte i Pakistans hovedstad Islamabad, der ligger på sletterne lige syd for bjergkæderne. I 2001 var der flyforbindelse fra København og direkte til Islamabad. Fra Islamabad tager det så normalt 2 dage at komme til byen Skardu, hovedbyen i delstaten Baltistan, hvor K2 ligger, hvis man vel at mærke kører i minibus/bus. Man kan også vælge at flyve fra Islamabad til Skardu, hvilket skulle være en utrolig tur, hvor man kan se hele 5 bjerge på over 8000 meter. Køreturen på de ca. 600 km. følger det første lange stykke Karakorum Highway, der skærer sig ind i bjergene. Denne handelsvej mellem Pakistan og Kina (den gamle silkevej) er et ingeniør mæssigt vidunder, der i byggeperioden fra 1966 til 1979 har krævet megen blod og tårer. Velankommet til Skardu i 2300 meters højde skal man tage den lidt med ro et par dage og akklimatisere sig. Dette kan man så passende gøre mens alt udstyr, bærere og mad til det lange trek falder på plads.

Baltoro Gletscher trek til K2 base camp

I Pakistan er der 3 forskellige trekking zoner; den åbne, den lukkede, og den med restriktioner. I den åbne zone kan man frit trekke uden tilladelse og guide i højder op til 6000 meter. I zonen med restriktioner kan man også trekke i op til 6000 meter, men man skal betale for en tilladelse(permit), hyre en licensberettiget bjergguide, hyre bærere og deltage i et møde hos turismeministeriet i Islamabad før og efter trekket. Hertil kommer, at man skal lade sig registrere på tjekposter på vej mod trekket, og måske under trekket. I den lukkede zone er trekking ikke tilladt, og disse zoner ligger typisk i de konfliktfyldte grænseområder mod Afghanistan og Indien.

Trekket ad Baltoro gletscheren til K2 base camp tilhører zonen med restriktioner. Af denne simple grund, er det klart nemmest at booke sig ind hos et veletableret trekking bureau, der klarer transport til og fra Skardu, overnatninger, hyrer guide og bærere, står for lønninger, mad mm. Ja, det er vel nærmest umuligt selv at arrangere det. Dette betyder også, at treks i disse zoner går hen og bliver en dyrere fornøjelse. K2 trekket er på ca. 15 dage i vildmarken, og der er ingen thehuse eller lignende på vejen. Derfor skal al mad, udstyr og brændstof bæres ind i området, hvilket betyder, at der i snit bliver 6-7 bærere per trekker, og man skal bl.a betale deres lønninger og mad.

Selve trekket foregår derimod blandt en sand stjerneparade af verdenskendte bjerge, hvem kan ikke nikke genkendende til navne som Gasher-brum, Masherbrum og Broad Peak, der kan gøre enhver bjergbestiger blød i knæene. Før man når dertil, skal man først med jeep i ca. 7 timer fra Skardu til landsbyen Thungol (2800m), hvorfra trekket starter. Herfra tager det normalt 3-4 dage med dagsmarcher på ca. 10 km. at nå til Baltoro gletscherens snude. De næste ca. 4 dage vandrer man overvejende på selve gletscheren indtil man når campen Concordia(4700m), der er omgivet af kæmpe bjerge såsom Broad Peak(8047), Gasherbrum IV(7925) og Mitre Peak(6000). Ligeledes er K2 her indenfor synsfeltet, og en lang og hård dagstur på 18-20 km. t/r fra Concordia bringer én til K2 Base Camp(5135m) via Broad Peak Base Camp(5000m). Man kan vælge at gå samme vej tilbage eller man kan gå over passet Ghondogori La(5600m) og komme tilbage til Skardu en anden vej.

Praktiske oplysninger

Flyforbindelse: Fra København er der afgange til Pakistan, se Kastrup Lufthavns hjemmeside. ca. 5000 kroner t/r

Organisering: I 2001 arrangerede jeg turen til K2 i samarbejde med De Studerendes Vandreklub. Jeg surfede på nettet og fandt tur- operatørere i Pakistan. Efter mange mails og spørgsmål valgte vi et bureau, vi syntes at have tillid til. Der er rigtigt mange turselskaber, men deres pakkeløsninger er meget ens. En pakke på ca. 25 dage der inkluderer  næsten alt, også overnatning og mad i Islamabad, transport til Skardu, trekket mm. koster ca. 10.000 kroner per næse. Jo flere trekkere jo billigere. Drikkepenge, drikkevarer mm er ekstra.

En liste over pakistanske turoperatører kan ses her.

Ellers har danske Seven Cs tidligere arrangeret en tur til K2 base camp.

Litteratur: 2 bøger fra Lonely Planet kan anbefales: 1)Trekking in the Karakorum and Hindukush og 2) Karakorum Highway

ellers tjek Nordisk Korthandel.

Ydermere kan man læse en detaljeret beskrivelse af min tur i 2001 og se flere billeder her.

Trekkets gradering: Trekket er på ca. 180 km. og tager omtrent 15 dage. Der trekkes i højder på 2800-5100 meters højde, 5600 meter hvis passet Ghondogori passeres. Man kan godt trekke til K2 Base Camp uden gletscherkundskaber, idet gletscheren er dækket af debris næsten over det hele. Man går derfor yderst sjældent på blåis. Skal man passere Ghondogori La kræves dog et kendskab til rebteknikker mm. Er man i god form og kan klare højderne så er turen ligefrem.

Udstyr: Skal man passere Ghondogori La er Steigeisen, Hjelm og isøkse et must. Går man tilbage over Baltoro igen (som jeg i 2001) kræves intet teknisk udstyr, et par solide vandrestøvler, meget varmt tøj og vandrestave er dog en god ting. I Juli 2001 havde vi snefald ved Concordia(4700m)

Sæson : Sommermånederne, Karakorum ligger i læ af Himalaya, så der forekommer ikke monsun af betydning.

Sikkerhed: Før man tager til Pakistan bør man grundigt tjekke op på den politiske situation. Trekket foregår tæt på Indisk Kashmir, hvor der ofte er kampe mellem muslimer og Indere. Man får spændingen ind under huden, da flere camps på Baltoro trekket ligger i tilknytning til militære camps. Men, det siges, at flere dør af højdesyge end af kugler i denne højalpine krig, og kampe foregår mest i byen Srinagar, der er hovedbyen i Indisk Kashmir og som ligger langt fra K2. Jeg havde overhovedet ingen ubehagelige oplevelser i 2001 og følte mig meget tryg.

Jeg kan af hele mit hjerte stærkt anbefale Pakistan som trekkingland, især trekking i de åbne zoner er utroligt billigt.

DM i Put & Take

Lørdag morgen var en af de “rigtig gode” efterårsdage på Fyn med kraftig vind og temperaturen lå på 5 grader, men allerede klokken 6.30 var der mødt 53 lystfiskere op ved Aalsbogaard Lystfiskersø som ligger ved den gamle Odense-Middelfart landevej.

Gennem de seneste måneder er der fisket indledende runder og semifinaler rundt omkring i Danmark, og der er 53 fiskere som har kvalificeret sig til finalen med meget store præmier. 1. præmie er kr. 100.000,- anden præmien er en rejse for 2 personer til Azoerne, og tredie præmien er en fiskerejse til Irland.

Derfor var alle deltagerne meget spændte og opsatte på at gøre deres bedste denne dag. Der blev fisket 2 heat på hver 2 timer og den som havde fanget flest fisk blev vinder, ved lighed med antal fisk var det samlet vægt som blev afgørende.

Det viste sig hurtigt at der ikke blev fanget mange fisk ved konkurrencens start som det normalt er tilfældet, og der var ikke rigtig nogle som fik gang i fiskeriet. Arif Abasikeles fra Frederikssund fangede 6 ørreder i de første 2 timer og bragte sig derved surverent i spidsen af konkurrencen med 3 fisk ned til nummer to.

Andet heat bød på endnu færre fisk dog viste Preben Johansen fra Søborg sin styrke og fangede 4 ørreder med de to største på 5,5 og 5,8kg som gjorde at han rykkede op på andenpladsen. Der var kun 6 deltagerer som fangede 3 eller flere fisk og ialt blev der indvejet 62 ørreder.

1. Arif Abasikeles, Frederikssund 7 fisk, samlet 14,2 kg
2. Preben Johansen, Søborg 5 fisk, samlet 19,0 kg
3. Kim O.B. Nielsen, Løgstrup 5 fisk, samlet 7,4 kg

En lækker laksetærte.

Kokken tar’ ordet.

Med hjælp fra Eleonore Nilsson.

Som kok skal man lære noget nyt hele tiden.

Og som i ved har jeg fisket og boet i Mørrum i længere tid jeg har derfor også lært og nydt godt af Eleonores meget fine koge kunst. Hun er dygtig til at lave mad til trætte og sultne laksefiskere.

Og når der så rigtig skal være fest får den hele armen som her i år til Jannes fødselsdag. Til denne festaften havde hun lavet en lækker Laksetærte , en svensk specialitet.

Jeg har fået lov til at gengive opskriften her.

Laksetærte ala’ Eleonore.

Til 8 pers. Skal du bruge:

24 skiver toastbrød.
4 kg kogt laks eller ørred.
½ l piskefløde
2 dl cremefraiche
2 dl chili sovs
1 bundt purløg
100 gr hakket drueagurk
2 tsk paprika

Til pyntning kan du fx bruge rejer, ærter tomat, agurk, æg, pyntesalat, røgetlaks og hakket persille.

Sådan gør du:

Først koges fisken med lidt laurbær og løg salt og peber. Når fisken er afkølet pilles kødet fra skind og ben.

Dressingen røres af alle ingredienserne og smages til med salt og peber. Den kogte fisk vendes op i dressingen og det hele røres til en lakse salat.

8 skiver toastbrød uden skorpe, lægges i en tæt rektangel på et passende fad, herpå smøres et lag laksesalat.

8 nye skiver toast brød lægges på og der smøres igen med laksesalat. De sidste 8 skiver lægges på og resten af salaten smøres på.

Der pyntes med rejer, tomat, agurk, æg osv.

Velbekomme Kenneth.

En lækker laksetærte velegnet til en lille fest.

Nyborg Færgeleje

Hvad
Et dyk ved de gamle færgelejer. Mulighed for at se masser af gammel ragelse på bunden og boltværker med masser af liv. Hvem
Alle med et gyldigt certifikat. Hvor
De gamle færgemoler ved Nyborg:

Hvordan

Man kan køre helt ned til de gamle færgelejer. Herefter er der frit slag på alle hylder. Her er forholdsvis lavt, max dybden er ca. 10 meter. Det nemmeste er at få et godt overblik inden man går i vandet. Herefter kan man følge boltværket rundt i de forskellige færgelejer. Der ligger et enkelt skib, som ikke sejler mere. Det er også et kig værd. Bunden er meget mudret, så hold jer fra den, hvis I da ikke lige skal have en kop eller noget andet med op. I er i en havn, så husk overfladebøjen!!!

Rating
Dette er meget afslappende; Ingen strøm eller både. Boltværket er flot og rummer en del fiskeyngel. På bunden er der en del skrammel man kan kigge på, men dykket bliver efter en times tid jævnt kedeligt. Jeg siger prøv det, men forvent ikke det store sus: 5 Finner (ud af 10).

Mt Kinabalu

Mt Kinabalu er sydøstasiens højeste bjerg og er 4100 meter højt.
Bjerget er omgivet af en 754 km2 stor national park. I parken er der vandreruter til ethvert niveau.

Mt. Kinabalu er et af de letteste bjerge i verden at bestige og tusindvis af mennesker bestiger det hvert år.

Der er ikke behov for klatreevner eller specielt udstyr. Der er en række hytter ca. halvvejs oppe, så der er ikke engang behov for sovepose.

Det er en god ide at have følgende med:
– varmt tøj.
– regntøj.
– en hue.
– et par handsker
– gode vandresko.

Ruten.
Bjerget er teknisk let, men det er dog fysisk hårdt da den 8,7 km lange rute til toppen består af mange små trin enten på stien eller via små trapper.
Et par timer på en stairmaster ville være givet godt ud inden bestigningen.
Ruten begynder ved Timpohon Gate i 1866 meters højde. De fleste når overnatningsstedet på 4 timer.


Toppen.

Udsigten fra toppen.

Ruten lige under toppen.

Et godt sted at overnatte er Laban Rata Resthouse, der både har varmt vand (hvis du er hurtig) og varme på værelserne. Der er endvidere en restaurant.

Fra overnatningen tager man afsted kl. 0300 så man kan være på toppen og se solopgangen.


Ruten op.

Toppen.

Laban Rata.

Praktiske oplysninger.
Der er en række lokale firmaer der tilbyder ture med bestigning med afgang fra f.eks. Kota Kinabalu.

Det er også muligt at arrangere turen selv, hvilket er noget billigere. Husk dog at bestille hytte og guide i god tid.


Udsigten

Overnatning på Laban Rata koster ca. 70 kr. pr. person på en 4 sengs stue.

Guider kan lejes og koster ca. 150 kr. for hele turen. Bestigningen kan gøres uden guide, men det anbefales ikke.

Lonely planet har en god beskrivelse af bestigningen i bogen “Malaysia, Singapore & Brunei”.

Flybilleter kan bestilles gennem jysk-rejsebureau.

Påsken på Bornholm

 


Jean Madvig med sin vinder fisk også kåret som dagens smukkeste fisk

Påsken 2002 vil gå over i historien som en rigtig god fiskeoplevelse. Der blev fanget rigtig mange fisk fra kysten op til Langfredag og på selve den store Ørreddag blev der sat ny rekord med antal fangede fisk , som vurderet ved opvejningen ansloges til mellem 3- 400 fisk. Alt inklusive , undermålere og genudsættere.
Dagens største ørred blev taget ved lufthavnen syd for Rønne og den vejede 4.48 kg renset vægt. Fangeren Jean Madvig fortæller at fisken huggede i allerførste kast et kort kast på ca. 30 m kl. kvarter i fem om morgnen. Der var en drabelig fight i det meget svage morgen lys ,men fisken kom på land og blev dagens vinder.
Lystfiskeren der var dygtig at tage anden pladsen Anders schou Jensen , med en fisk på 4.2 ,var også med i Påskens anden fiskekonkurrence nemlig Trolling træffet i Melsted. Her fiskede han sammen med Povl Stadler, en gammel rotte i Trollingfiskeriet.
Sammen fik de en laks på 15.1 kg.
Vinder laksen blev taget af Jens Olsson og Søren Dalberg en basse på 18.16kg
Trolling træffet var ellers en meget stor succes med 134 fiskere fordelt i 69 både. De fangede tilsammen 407 laks som er det næsthøjeste fangne laks i de 11 år konkurrencen har kørt.

Her hænger ørredene på parade før præmieuddeling