Tre dage gennem Jylland

Tirsdag 27/8

Hedensted – Ribe 90 km

Som krusninger paa havet bölger markerne over den jyske hede. Efteraarsfarverne gör antrit til en storoffensiv, varslende vinter og död for det visnende graes, og de gulnede blade paa traeerne. Selvom vi endnu nyder godt af solen, synes sommeren ved et blik paa de endelöse gulorange marker, snart at vaere en saga blot. Selv solen bidrager til den melankolske stemning, naar den ved aftentid, som en krafteslös ildkugle, daler bag horisonten. En paamindelse om koldere tider og kortere dage, om vi vil det eller ej, med mindre vi da flyver sydpaa med de aarstidsregulerende fugle. I dag drog jeg fra Hedensted til Ribe. En dejlig tur, hvis höjdepunkt var, at jeg i benene intet maerkede til den lange dag i gaar. En smule regn truede godt nok med at ödelaegge dagen, men drev hurtigt over, hjulpet godt paa vej af en kraftig norden vind. I takt med at vejret blev bedre, udfoldede landskabet langs ruten sig saa smukt, at jeg til tider havde svaert ved at holde öjnene paa vejen.Ganske som dalen Vejle ligger i, byder en  overfart tvaers gennem jylland, paa et sandt paradis af skov og bakker. De 90 km var hurtigt overstaaet, og efter at have indlogeret mig paa den lokale campingplads, havde jeg god tid til et kig paa selve byen. Ribe er en ganske speciel oplevelse; med sine 1300 aar har den da ogsaa en meget personlig historie at fortaelle. En spadseretur gennem centrum, forbi domkirken og klosteret, öredövende omsust af historiens tunge vingeslag, sendte mig da ogsaa ydmygt i seng i mit lille telt; som en due der beskedent goer sig parat til natten, i toppen af et af kronborgs taarne.

Onsdag 28/8

Ribe – Tönder   50  km

För jeg satte mig pa cyklen, var jeg usikker paa hvor langt dagen ville bringe mig. Efter lange overvejelser havde jeg valgt at köre til Tönder frem for Sönderborg, men hvad saa derfra? Valget stod morgenen igennem helt aabent, skulle jeg overnatte i Tönder eller fortsaette til Tyskland. Egentlig ville jeg gerne til Tyskland, for de 50 km til Tönder virkede ikke af meget. Men paa den anden side havde jeg stadig danske kroner tilbage, og tanken om et fremmed land og sprog skraemte mig lidt. Selvom jeg ofte har vaeret i Tyskland, og tilmed har seks aars tyskundervisning i bagagen, virkede skridtet meget stort, ja , uoverskueligt. Det ville kraeve mental forberedelse at krydse graensen. Da jeg tilmed punkterede efter kun 10 kms körsel, var sagen helt klar. Dagens stop ville blive Tönder. En sidste nat i andedammen, hvor jeg trods alt ved hvad er hvad; hvor ß, og Z, og W ikke findes i hverandet ord, hvor vi ikke har startet en verdenskrig, hvor jeg grinende med campingmutter kan slynge en frisk bemaerkning over disken, uden at vaere haemmet ved tanken om grammatiske dispositioner. Og aller vigtigst; hvor supermarkederne förer Palettis blandede lakridsposer, uden hvilke jeg bliver syv aar gammel, urimligt uterlig, og generelt belastende.

Torsdag  29/8

Tönder – Hviledag

Da jeg vaagnede op i morges, kunne jeg ikke forlig mig med tanken om at skulle rykke mig saa meget som en centimeter. Saa efter meget kort morgenlig votering, besluttede jeg at köbe lidt slik for mine sidste kroner, sprede soveposen ud paa graesset under solen, og fordybe mig i min bog. Sikke en dejlig dag. Nu til aften kan jeg maerke hvordan mine enrgidepoter er blevet helt genopfyldt. Tyskland, kom an! Jeg er saa parat som jeg nogensinde bliver.