Månedsarkiv: juni 2002

Gigant ørred fanget ved Bornholm.

Sannes famille camping ved Melsted på Bornholm er hjemsted for mange trollingfiskere , og hvert år indvejes dermange store laks og ørred på vægten i vejehuset

Allan Bayer som er ejer af stedet har og så en stor tavle med alle dem der har fanget laks over 10 kg, og den bliver forøget hvert eneste år.

Så da den tyske lystfisker turist Anton Potozki kom slæbende med en stor fisk måbede alle , han havde fra en lille gummibåd sejlende langs med kysten fanget denne gigant ørred vægten sagde 6,7 kg ikke den største nogen sinde , men længden sagde bare 64 cm……

Lystfiskere har alle dage set vægt og længde i forhold til hinanden og de felste ved at en ørred på 64 cm ca. vejer 3- 3,5 kg . Men denne fisk vejede næsten det dobbelte , derfor har den også en konditions faktor på 2,556… Fantastisk.

Kondi faktoren udregnes efter fultons formel : vægten x100 : længden i3

Skrevet af Kenneth Jensen 24 / 6 2002

Mørrum det svære lakse paradis.

At få lov til at svinge fluestangen over Mørrums åens vande er en drøm for mange laksefiskere. Dette fantastiske laksevand med fisk i verdensrekord størrelse lokker flere og flere fiskere til. Som årene er gået er det derfor også blevet sværere og sværere at få fiskekort i høj sæsonen. Det var derfor med stor spænding at vi drog mod det svenske den sidste uge i maj for at fiske de næste 10 dage.

Vel ankommet og indolgeret fik vi tjekket fangstbogen og det så lovende ud , med dagsfangster på 13 – 16 laks , kunne det kun være et spørgsmål om tid før den første laks måtte bide i græsset. Vand stand og temperatur var perfekte

Hvad vi dog ikke havde regnet med før vi tog hjemme fra var at de næste 4 dage ville regnen stå ned i stænger – ja faktisk blev det ny rekord for Blekinge 165 mm. på 2 døgn. Dette medførte at fiskeriet gik ned til 6-7 fisk pr. dag vel at mærke til ca. 200 mand. Som de lokale fortalte mig så er ” Laksen livrâd for regn ” og derfor de meget få fangster.

Med alt dette vand måtte der jo komme nye fisk op og vi fiskede på livet løs , men det gjorde alle andre jo også hvilket bevirkede at der var kø-fiskeri mange steder især i de populære pools  1 og 4, men også nede i det hurtige vand fra pool 8-12 var der mange fiskere. Dette hårde fiskepres gav også resultat således blev de d.31 maj landet 18 laks med den største på 15,4 kg i pool 4 , og bare 1 fisk fra nord strækket pool 17- 32. Dette var dog tegningen for hele perioden at der næsten ikke blev fanget fisk på nord.

Efter al regnen og vandet havde sat sig begyndte åen at stige og i løbet af bare 2 dage steg vandet med 15 kubik og der var nu næsten forårsflom omkring 40-45 kubik.Fiskeriet blev endnu mere koncentreret på syd strækket og især pool 2 , spinne pool , gav mange flotte fisk.

Selv om jeg fiskede hårdt i alle 10 dage måtte jeg endnu engang rejse hjem uden fisk , og bare sande at mørrum er fantastisk svær at fange laks i.

Der var dog nogle der fik stor laks i Mørrum i år og her følger et lille Gallleri. Det er nogle af mine venner i det svenske.

Ingemar Johansson mede en helt nystegen laks fra pool 4 taget d. 2 juni vægt 8 kg.

 

Janne Nilsson var dygtig/heldig at fange disse to smukke laks d. 5 Juni vægt 8.2 og 9.6 kg. Han var bare den 5 i år der tager 2 laks samme dag, flot.

Skrevet af Kenneth Jensen 24 / 6 2002

Du kan læse mere og se flere billeder om Mørrum  på:  www.morrum.com

 

Anmeldelse af Gigantiske Grotter

Gigantiske Grotter er det amerikanske filmselskabs MacGillivray Freeman Films tredje adventurefilm. De to foregående var “Everest” og “Delfiner”.
Tycho Brahe Planetariet har igen fået fat i en bemærkelsesværdig film. Filmen begynder med en flyvetur gennem Grand Canyon hvor der virkelig bliver leget med ens sanser.

I filmen besøger vi tre typer grotter: En undersøisk grotte på Yucatan halvøen i Mexico, en krystalblå ishule i det sydvestlige Grønland og en rødbrun klippehule tæt ved Grand Canyon i Arizona. Tre meget forskellige grotter netop for at vise, hvor mangespektret Jordens indre kan være.

På Yucantan halvøen findes den tredje største undervands-grotte i verden med navnet “Cenote Dos Ojos”. Grotten ligger ud mod det caribiske hav ved den gamle Maya-havn – “Tulum”. Den indeholder de mest fantastiske formationer og 56 kilometers gange er indtil videre blevet lokaliseret.

Den anden grotte, vi oplever i filmen, er en klippehule, der befinder sig omkring 233 meter oppe over den turkisfarvet flod “Little Colorado River Gorge”. Denne flod er et udspring af Colorado River nær ved Grand Canyon i det nordlige Arizona.

Her rappeller Hazel Barton sammen med filmens anden hovedperson, Nancy Aulenbach, som de første nogensinde ned til indgangen af en ikke særlig kendt hule, som blev formet for millioner af år siden, før der var en flod, der skar sig igennem klipperne.

Den tredje og sidste hule ligger ved Kangerlussuaq, der er en lille by på Grønlands sydvestlige kyst. Filmholdet lavede deres optagelser i september, hvor overfladen på isgletscherne igennem sommermånederne var smeltet og havde efterladt de smukkeste krystaller og is-formationer. Barton og Aulenbach følger et hold af videnskabsfolk og eventyrere, som prøver at opnå en rekord: At nå omkring 166 meter ned i en dramatisk katedral-lignende verden af isblå krystaller.

Udforskningen af disse grotter er ikke blot for sjov, men giver et væsentligt bidrag til grundforskning. Grotterne indeholder ukendte organismer, der har overlevet i de mest ekstreme milijøer uden lys, uden mulighed for megen ernæring og måske oven i købet har været låst inde i is i hundrede tusinder af år. Disse organismer kan være nøglen til udvikling af ny medicin .

Praktiske oplysninger:
Vil du læse mere om filmen kan du gøre det på Tycho Brahes hjemmeside: http://www.tycho.dk/forestillinger/

Billetter kan bestilles på tlf. 3312 1224.

Har du fået mod på at klatre kan du finde en klatreklub nær dig. Klatreklubber…

Et godt sted at øve dine klippeklatringsfærdigheder er på Kullen. Klatring på Kullen…

De milde sommernætter

Efterhånden er varmen kommet til Danmark og vores kyster besøges nu i højere grad af unge kønne piger end af mænd iført waders med en fiskestang i hånden. Det betyder dog ikke at fiskeriet er blevet dårligere, det skal blot udøves på andre tidspunkter. Natfiskeri efter havørreder er for mig noget helt specielt. Der findes ikke noget, der kan få pulsen ned, som at komme ud til en spejlblank kyst og sætte sig ned med en kop kaffe, mens man gør klar til nattens fiskeri. Samtidig med at man spejder ud over vandet i håb om at se en havørred bryde overfladen.

 

Det var nøjagtig sådan en aften jeg havde, da jeg i sidste uge var nede og besøge en af mine fiskekammerater i Sønderjylland. Vi var kommet ud til vandet ved 22-tiden og havde slået os ned på et par sten, mens Thomas forklarede mig hvorledes revet skulle fiskes. Kysten var stenet med enkelte sandpletter ind i mellem og ud fra, hvor vi sad, strakte sig et stenrev 15-20 meter ud fra kysten. Det var ind over dette rev, at fisken kom trækkende i deres jagt på føde.

 

En sort ryg kom pludselig fri af overfladen og i et kort sekund troede jeg, at der var tale om en enorm fisk, men den karakteristiske rygfinne afslørede, at der var tale om to marsvin, der også havde søgt hen til revet for at finde noget føde. Jeg sad og nød synet, men overvejede også, hvad de to hvalers tilstedeværelse ville betyde for fiskeriet. 

 

Da vi begyndte at høre de første plask fra jagende havørreder, begyndte vi vores fiskeri. Det var blevet mørkere, men helt mørkt bliver det aldrig, når man langsom vænner sig til det dæmpede lys. Af en eller anden uforklarlig årsag dæmper man også sin stemme når lyset forsvinder, hvilket er med til at gøre oplevelsen mere intens. Jeg kunne se omridset af Thomas og høre den susende lyd af fluelinen, der fløj gennem luften godt krydret med lyden fra fisk, der jagede i overfladen. Et voldsomt skvulp efterfulgt af et “Jear” fra Thomas afbrød min koncentration. Jeg kunne ikke se fisken, kun høre, at der var noget i enden af Thomas’s linen, der gjorde noget mere modstand, end de grådige småtorsk man ofte fanger under dette fiskeri. Fisken kom i nette og Thomas vadede op for at studere den nærmere og få sig en kop kaffe.

 

Jeg faldt tilbage i mine egen tanker og fik et helt chok, da et af marsvinene dukkede op 3-4 meter fra mig og kom med en lyd i nærheden af “prusch“. Øjeblikket efter blev min line stram og en havørred kastede sig fri af vandet, i et forsøg på at slippe af med den krogen, der havde boret sig ind i dens kæbe. Det havde altså ikke betydet noget for fiskeriet, at dele plads med de små hvaler. Fisken tog nogle vældige hop, hvor den var helt fri af vandet, men gled derefter nemt ind i nettet og jeg kunne sætte mig op til Thomas og få en kop kaffe.

 

To fine fisk blev det til og da vi forsøgte at gentage succesen natten efter blev det til to fisk mere. Her var det dog Thomas, der fangede dem begge og meget betænksomt genudsatte han den ene for som han sagde “Der skulle jo også være noget jeg kunne fange!!”

 

 

Natfiskeri er utroligt spændende og kan dyrkes overalt. Kender med et rev eller lign. er der formentligt tale om et rigtigt hot spot. Sorte mudders er ofte brugt, da de bevæger sig i overfladen og deres silhuet derfor står skarpt mod nattehimlen. En almindelige streamer med god fylde kan dog også gøre tricket.

 

God fornøjelse til dem, der vil prøve lykken

 

Karsten Justesen

         

Teide

Spaniens højeste bjerg, Teide, rager 3718 meter op i luften. Det er en tidligere vulkan, en vulkan der med andre har dannet øen Tenerife. Bjerget kan for den dovne let bestiges; der kører nemlig en kabelbane op til ca. 3500 m. Herefter er det blot en spadseretur på en 30 minutter der skal overståes for at nå til toppen. På en skyfri dag er det muligt at se alle de kanariske øer fra toppen af Teide. Det var ikke skyfrit da AdventureGuide tog til Teide.
Bjerget kan også bestiges på en mere traditionel måde. Turen indbefatter en gåtur på ca. 11 km. og en stigning på ca. 1600 højdemeter. Dette er vel og mærke hvis kabelbanen kan transportere en ned igen. Blæser det mere end 7m/s, og det gør det tit på Teide, kører banen ikke og man må gå ned igen.

Typisk landskab ved foden af Teide.
AdventureGuide (næsten) på toppen.
AdventureGuide var draget til Tenerife for at få dykket en masse. Men tanken om Spaniens højeste bjerg virkede dragende, og det endte med at der skulle bruges en fridag på bjergbestigning eller hård trekking, som vi fik det beskrevet. Hjemmefra var vi udstyret med regntøj,varme flistrøjer og gode vandrestøvler. Det eneste vi nu manglede, var en tilladelse til at gå de sidste 200 meter fra kabelbanens endestation og op til toppen. Sådan en fik vi ganske gratis på Parque Nacional Del Teide’s kontor i Santa Cruz. 2 dage efter var vi klar, og i den lejede bil kørte vi til rutens begyndelse, som ligger 1 km nord for kabelbanen. Vejrudsigten var ikke for god, den sagde overskyet og blæsende. Men ved godt mod og tændt på lidt eventyr, satte vi i gang.


Ruten til toppen med hytte, kabelbane og toppen.

Sol, masser af vind og….sne?
Den første del af turen var meget nem: Næsten ingen stigning og en fin grusvej at gå på. Landskabet var helt fantastisk. Det lignede et månelandskab med gule og orange nuancer. Brat slog ruten slog ruten om. Den fortsatte over i en lille sti, der steg meget. Det var nu rart, for her følte man virkelig, at man hurtigt kom op i højderne.
Omkring 700 højdemeter fra toppen begyndte den første sne at ligge på jorden. Blæsten tog til og det var blevet mærkbart koldere. 500 meter fra toppen gik vi ind i en hytte og holdt et kort hvil.Efter hytten var der sne overalt. Stien blev meget glat, og jeg begyndte at få min tvivl. Vejret blev også værre og værre. Da vi nåede enden af kabelbanen, var vejret blevet så dårligt, at vi vurderede situationen til at være for farlig.


Sne på vejen op.

Vi manglede skibriller, så skulle det begynde at sne, ville vi få problemer. Vi bed i det sure æble og vendte om.

Bittert.
Da vi igen nåede hytten, blev vi lidt mugne. Det var rart at nå hytten, men bag os knejsede Teide frem fra en skyfri himmel….Havde vi bare været deroppe 15 minutter længere.

De gode råd:
*
Snak med de lokale turistbureauer om hvordan man får tilladelsen til at gå på toppen. Her kan man også få kort over ruten m.m.
* Nationalparkens telefonnr. er: 922 29 01 29
* Der er adskillige turister der klarer turen til toppen iført shorts, t-shirt og gummisko. Men vejret er meget omskifteligt, så husk varmt, langt tøj, handsker og hue, gode sko.
* Husk mad og drikke. Der kan ikke købes noget i hytten og kabelbanen er måske lukket.
* Planlæg på at gå både op og ned. Kabelbanen er meget upålidelig.
* Gå sammen med andre. Selvom turen ikke indbefatter direkte klatring, er der masser af muligheder for at brække et ben.
* Tjek vejrudsigten inden I henter jeres tilladelse.

Takler til Det gule rev

Det gule rev er kendt for sine store fisk, der er torsk og langer på mere end 20 kg og sej over 10 kg. Der mistes hvert år mange fisk, nogle af dem kunne være kommet op på vægten og hænge, hvis grejet havde været i orden.
Grunden til de mange mistede fisk er ofte for tynde liner eller dårlige knuder og hægter. Hvis vi starter med hovedlinen benytter jeg altid flettet/spunden line i tykkelsen 0,35 – 0,40mm. Der findes mange fabrikater på markedet men det har ikke den store betydning når det er de dimensioner, jeg foretrækker dog en blød line. I enden af hovedlinen binder jeg en svirvel og jeg bruger aldrig svirvler mindre end 1/O, hægter er bandlyst da de kan gå op når drømmefisken er på.
Derefter binder jeg 10-20cm “knækline” i tykkelsen 0,60 med en brudstyrke på ca. 20kg.
Selve forfanget binder jeg af 1,2mm nylonline, da det er det eneste, som kan holde to store fisk, der kæmper i hver sin retning. Jeg fisker kun med en ophænger, da flere ofte giver linekludder med sidemanden. Hvem kender ikke problemet med at man står og filtre liner fra hinanden, når de andre på båden fanger de store fisk. Jeg hænger ophængeren i en løkke med en ophængerknude som er 20cm lang. Den sidder 1 meter over pirken og der er 40cm op til knæklinen. Det er vigtigt at forfanget er tilpas langt, så det kan bruges til at løfte mindre fisk op i. I begge ender af forfanget binder jeg en svirvel, og pirken monteres direkte i en springring.
Jeg bruger det samme forfang når jeg fisker med agn, dog binder jeg nogle gange en blodknude og montere krogen i den ene ende, hvis øjet på krogen er lille.
Jeg håber der er nogle som kan bruge ovennævnte til noget, og så håber jeg på at vi ses på en turbåd engang, med mange forfang bundet hjemmefra.

Shackletons Ekspedition

Anmeldelse af

Den Antarktiske Overlevelseshistorie – Tycho Brahe Planetarium

Var det ikke fordi ekspeditionen er veldokumenteret ville man være tilbøjelig til at tro at at det er en lidt for utrolig historie.
Den vilje og det mod som Shackleton og hans mandskab udviste er helt fantastisk.

Filmen er en rekonstruktion af Sir Ernest Shackletons dramatiske trans-antarktiske ekspedition i 1914-1916. Shackleton mente, at ekspeditionens mål, der bestod i at krydse det antarktiske kontinent til fods, var den sidste rigtige polarrejse i “The Heroic Age of Exploration”.

Ekspeditionen tog af sted i 1914, nøjagtig den dag Første Verdenskrig brød ud. De skulle sejle på et træskib, der hed Endurance, og som Shackleton havde opkaldt efter sit familiemotto – Fortitudine Vincimus – gennem udholdenhed vil vi sejre.

Udvælgelsen til ekspeditionen forgik ved følgende opslag:

Notits:

Mænd søges til farefuld ekspedition Ringe gage. Bidende kulde. Lange måneder i fuldstændig mørke. Konstant fare. Ingen garanti for overlevelse. Hæder og berømmelse hvis ekspeditionen lykkes..

– Ernest Shackleton 1914 –

Af de 500 mand der meldte sig blev 27 udvalgt.

Filmen er krydret med en række billeder og filmoptagelser taget af Frank Hurley under ekspeditionen.
Disse billeder er med til at give et godt indtryk af stemningen.

Jeg vil ikke give mere af handlingen, men blot sige: Nyd denne beretning om sand heltemod.

Praktiske oplysninger.

Du kan læse mere om ekspeditionen eller se flere billeder på:
www.tycho.dk/forestillinger
www.pbs.org/nova/shackleton

Billetbestilling:
Tycho Brahe Planetarium
tlf. 33121224.

Feriekolonien ved ammoniakhavnen, Lillebælt

Hvad
Dykket er et af de bedste naturdyk i DK. Dykket byder på en rigtig flot væg fra ca. 7 meter. dybde ned til 14 meter med masser af søpunge og flot vegetation. Dykket kan klares uden båd.

Hvem
I bør have strømdykket før og have en rimelig erfaring.

Hvor

Hvordan


Her får man det ikke meget nemmere: Parker helt nede ved stranden, ta’ grejet på og dyk så ud til et af Danmarks flotteste naturdyk. Bunden hælder stejlt de første 7-8 meter. Herefter kommer der en lodret væg, som nogle steder falder til 15 meter. Vil man have større dybde er der også rig mulighed for det. Der er ingen generel instruktion til dette dyk, det er bare at dykke mod vest, så skal væggen nok komme.. Få dog overblik over strømstyrke og retning inden I går i. Strømmen kan være ekstrem, så hvis I ikke er sikre på situationen, så drop dykket.

Faciliteter
Der er P-plads ved vandet. Parker venligst på den. Holdende biler er ofte et problem for feriekolonien, der ligger ved ammoniakhavnen. Der er endvidere også en skralddespand.

Rating
Dette er et af AdventureGuides yndlingsdyk i Danmark. Der er god dybde, en lækker væg og masser at se på også er det nemt at komme til. Et flot dyk, der får: 8 Finner (af 10).

Korsøre, Fyns Hoved

De kolde facts:

Hvad
Et rigtig godt begynder dyk. Et naturdyk med lav dybde, men alligevel mulighed for at se fladfisk, ålkvabber, ulke og meget andet liv i en af de mest variede tangskove AdventureGuide har set i danmark.

Hvem
Alle med et gyldigt certifikat.

Hvor
Korsøre på Fynshoved:

Hvordan


Der kan parkeres helt ned til vandet på tangen. Det bedste dykning ligger ud for sømærket og nordpå. Går man sydover er der kun sandbund. Der er lavt, også langt ude, så her er mulighed for masser af bundtid. Du bliver nok kold, før du løber tør for luft!!!

Rating
Adventureguide nød dette dyk.Her var ingen strøm, luften varede for evigt og der var masser at se på. Ekstrem afslapning i forhold til f.eks. lillebælt. Tangskove har man selvfølgelig set før, men AdventureGuide vil alligevel give dette nemme dyk: 7 Finner (ud af 10).

Søspejderne, Lillebælt

Søspejderne; De kolde facts:

Hvad
Dykket er et af de bedste naturdyk i DK. Dykket byder på en rigtig flot væg fra ca. 7 m. dybde ned til 14 meter med masser af søpunge og flot vegetation. Der er endda et mindre udhæng. Endvidere er der mulighed for dybdedyk til cirka 35 meter.Dykket kan klares uden båd. Hele området er endda markeret med bøjer og dykkerflag.

Hvem
I bør have strømdykket før og have rimelig erfaring.

Hvor
Søspejderhuset ved Lillebælt:


Hvordan

Lillebælt er et sted, hvor strømmen vender ofte. Endvidere er der ofte en overfladestrøm der går modsat bundstrømmen. Dette gør det vanskeligt at give en standard måde at dykke ved Søspejderne. Men det gør heller ikke noget: Lige meget hvor I går i, vil I møde væggen ude på 7-8 meters dybde. Men inden I går i, så kig på bøjerne og få en fornemmelse af, hvor stærk strømmen er. Strømmen kan være ekstrem, så hvis I ikke er sikre på situationen, så drop dykket.De lidt mere erfarne kan udnytte de to modsat rettede strømme: Gå i vandet i den retning overfladestrømmen går. Svøm ud til væggen og lad jer føre med af bundstrømmen. Gå op og fang overfladestrømmen på ca. 5 m og lad jer føre tilbage til udgangspunktet.

Faciliteter
Der er P-plads foran Søspejderne, der er toilet (husk selv toiletpapir), en redningspost og på campingpladsen kan man få ilt for 2 kr literen.

Rating
AdventureGuides udsendte er vild med dette dyk. Der er god dybde, en lækker væg og masser at se på også er det nemt at komme til.Et flot dyk, der får: 8 Finner (af 10).