Månedsarkiv: maj 2001

Alperne overrendes

Omkring 120 millioner turister besøger alperne hvert år. Dette er i stigende grad begyndt at påvirke miljøet i bjergene. FNs kommission for bæredygtig udvikling regner med, at de mange besøgende kører flere hundredtusinde kilometer i 50 millioner køretøjer, cykler på tre millioner mountainbikes, sover i 5 millioner senge, ligesom 1,5 millioner skiløbere i timen bruger skilifterne i højsæsonen. Kun 10 % af Alpe-området er beskyttet, og det er blot en procent af området, hvor der ikke må komme mennesker. WWF advarerer endvidere mod at Alperne trues af klimaændringer. Det varmere klima tvinger de arter der lever i de højeste alpine zoner til at søge højere op. Dette reducerer drastisk deres leveområder.