Månedsarkiv: januar 2000

Rogens naturreservat

Rogens naturreservat er omkring 500 km2 og blev etableret i 1978 for at bevare et unikt lavfjeldsområde.


En af de mange lejrpladser i reservatet.

Området er beliggende i midtsverige i Härjedalen tæt ved den norske grænse. De nærmeste byer er Fünasdalen og Tännas, hvor der i førstnævnte findes et turistbureau med informationsmateriale omkring reservatet hvori der bl.a. er kort over områdets vandrestier og langrendsspor samt lejrpladser.


Kort over området.

Rogens naturreservat er et populært friluftsområde med mulighed for at fiske, sejle i kano, vandre og stå på langrend. Søerne er hjemsted for en række fiskearter som f.eks. ørred, aborre gedde og laks. Fiskekort kan købes i informationscenter ved indgangsvejen til naturreservatet. Dyrelivet i Rogens naturreservat er kendt for sine muskusokser men herudover findes også store rovdyr som bjørn, jærv og los.

Praktiske oplysninger.

Det er tilladt at overnatte i naturreservatet, det må dog anbefales at overnatte i telt da de opstillede læskure mere er beregnet til at side i.
Myg kan være en regulær plage i sommermånederne.

De sidste 13 km ud til Käringsjövallen foregår via en grusvej. Om sommeren er det envidere muligt at køre 5 km videre til Käringssjön men det koster ca. 40 SEK.

Der er mulighed for at overnatte i Stugaer i reservatet.

Fiskekort til området koster ca. 40 SEK pr. dag. 100 SEK for 3 dage.

Fly ved Livø

Lidt nord for Livø i Limfjorden ligger der et flyvrag. Efter samtale med de lokale fiskere, skulle det være engelsk fly. Jeg har ikke fundet det endelige bevis på det endnu, men det lyder sandsynligt at det skulle være et fly på vej hjem til England.

Man kan sejle ud fra Rønbjerg havn, hvor der også ligger et dykkercenter. Dybden er kun 7 til 8 meter, så det er et dyk for alle.

Jeg dykkede lidt rundt der og fandt nogle stumper som kunne stamme fra flyet, men der må være mere. Fiskerne har ødelagt meget, så det er svært at finde hoved eller hale på. Strøm har jeg ikke rigtig mødt der, men jeg har også kun været der i godt vejr. Jeg vil mene, at med en tur med paravane skulle man kunne støve mere op. God tur.

Færkervig på Fur i Limfjorden.

Et godt dyk på lavt vand med forskellig variationer af havbund. Når man svømmer ud møder man først en del tang. Her er der et rigt dyreliv med rejer, krabber og ål. Jeg så tre ål på turen ud, så de er der. Herefter kommer der et stykke med sandbund. Her var der nogle enkle fladfisk. Fiskebestanden i Limfjorden er dog blevet ringere de seneste årtier, så man skal nok ikke løbe an på at redde hele aftensmaden på bunden. Til sidst når man ud på en 8 – 10 meters dybde, hvor der er flere store sten. Her kan man så svømme lidt til en af siderne inden man begynder på hjemturen. Under hele turen kan man finde rester af den specielle lag på lag sten, der er så mange af på Fur. Er man heldig, og det sker jævnligt, kan man finde fossiler, når man deler stenene.

Dykkerstedet egner sig for alle dykkere på grund af den ringe dybde. Dog er det ikke helt så dårligt at kunne bruge et kompas. Flere steder ser bunden næsten jævn ud så det er godt at have sit kompas at støtte sig til. De gange jeg har været der, har der faktisk ingen strøm været, men det kan forekomme.

Hvis man ikke boer på Fur i sommerhus eller telt, må man tage færgen over. Den sejler hver kvarter i sommerperioden fra Branden og koster 60 kr. retur for en bil med personer + lidt for en trailer. Når man så er på øen, holder man bare til højre og sætte kursen mod Molerværket. Her går der en grusvej ned til badestanden. Badestranden ligger på den modsatte side af tangen, hvor man dykker ud fra. Her er en god stor parkeringsplads tæt ved vandet.

Adventuerguide giver det 4 ud af 10 finner. 

Rødvig

HVAD

Nemt dyk som kan klares uden båd. Bunden består primært af kridt og vegetation. Enkelte steder kan man støde på store sten, som står oven på kridtet, nærmest som på en piedestal. De er værd at tage et nærmere kig under, sommetider gemmer der sig en fisk eller 2 under dem. Bunden i sig selv har mange sjove former, som vandets Kræfter har formet igennem mange år. Sigten kan afhængigt af vejret byde på meget forskellige oplevelser. Fra absolut 0m. – 20m. Ja du læste rigtigt. Jeg har på et dyk med min bror en klar januar morgen oplevet sigt på 20m.
(det var efter 2 uger med mildt men koldt vejr, og svag vind fra vest)
Altså vind fra vest er bedst. Normal sigt er 3 – 7 m.

HVEM

Alle kan deltage uanset hvilket certifikat, man er indehaver af.
(sågar let øvede snorkel dykkere , kan være med her)
Dybde 2 – 15 m.

HVOR

HVORDAN

Parker på p-pladsen der ligger til venstre lige før havnen. den kan kendes på det lille fyrtårn. Dykningen kan gøres på flere måder.
MEN! Når i går i vandet, brug  stenstranden  som går på langs af havnemolen. den der ligger nord for p-pladsen er meget lavvandet,
og man får sand på udstyret føj. Der står 3 sæt bundgarns pæle ud for stranden, ca. dybder ved pælene er  7-10-15m. Man kan enten svømme de første 20 – 30m ud og, gå ned der dybden vil være  omkring 3m.
(husk at tage pejling på pælene, og gå ikke for langt syd for dem da her mest er sand. Turen ud til pælene og tilbage kan gøres på en 10 – 12 liters. Og dekogrænse skal i ikke bekymre jer om,
da dybden på den tur kun er 3 – 7m. andre vælger blot at svømme helt ud til pælene, og derfra dykke ind. Personligt fortrækker jeg at bruge båd (gummibåd) da jeg har et stort kamera med. Et godt dyk med lidt at se på er fra pælesæt 2.mod nord (spidsen af Stevns klint) og tilbage igen. Er man mere til vragdykning er der  også
mulighed for det. I Rødvig er der p.t. 2 kuttere som sejler med lystfiskere og dykkere. (de har allerede vrag positionerne på GPS’en)
Der ligger flere store velbevarede vrag indenfor 4 timers kutter sejlads.
Bl.a. BALTIC-MINOS-SLÆBEBÅDEN.De ligger på dybder fra 22 – 27 m.

FACILITETER

Der er slæbested på havnen (nøglen fås hos havnefogeden det koster vist en 50’er) ydermere er der meget fine toilet/bade forhold.
der ligger også en købmand som har det meste (med undtagelse af reservedele til dykker udstyr) strøm til kompressor kan købes på havnen, og der kan tankes diesel på molen. Benzin kan man få
ved Brugsen. 150m. fra havnen. Udover det er der et ganske godt spisested under navnet “Havfruen” + en fiskehandler som også har servering. Indehaveren af fiskeforretningen er også
ham der har de 2 kuttere. Ca. 2km vest for Rødvig ligger Rødvig camping, som udover plads til telte og campingvogne, også råder over 4 hytter (snart 6 ) man kan Leje. De indeholder elkogeplader, vask/vand samt service. Lejen er rimelig og de er ganske komfortable
(har prøvet dem)

RATING

Tjae!!!!!   Hardcore dybhavs dykkere, som mener at det eneste rigtige er 100kg udstyr, 100liter trimix, og 100 meter vand over hovedet vil nok falde I søvn over det her dyk. Jeg mener dog. at et sted hvor
der er lidt at se på, mulighed for et ikke deco dyk på 45 min, med en 10 eller 12 liters, samt lys nok til at skyde en rulle af uden blitz.
Tjae. Det er ik’ så ringe endda.
5 – 6 finner (ud af 10)

  
Har du spørgsmål til dykkerstedet, kan du maile til: Kenneth Larsen.

PADI-vraget, Helsingør

Hvad
Et vragdyk, der kan dykkes fra stranden.
Vraget er ikke noget specielt, men er nemt at gå til og dykke på. Vraget er en lille fiskerbåd, der efter sigende skulle være sunket med vilje. På vraget er der et toilet og en motocross maskine, begge monteret efter skuden blev sunket. Navnet, PADI-vraget, hentyder til, at der er mange dykkerskoler, der bruger vraget som en del af deres kursus.

Hvem
Alle med et anerkendt certifikat. Godt begynderdyk.

Hvor
Parkeringsplads ved fiskerhuse i sydkanten af Helsingør:

Hvordan


Det nemmeste er at klæde om på P-pladsen. Herefter går I over vejen og går i vandet ved bådbroen. Dyk ud til 11 m og dyk så mod nord. Følg bunden, så I hele tiden er på 11 m. Efter ca. 8-10 minutters dykning møder I den lille fiskerbåd. Hav lygter med, så I kan lyse ind i vraget. Der er også mulighed for at fodre de fisk der næsten altid er på vraget. Hav styr på Jeres opdrift, da vandet hurtigt kan blive plumret.

Faciliteter
P-plads og hvad mere skal man egentlig mere bruge!?!?

Rating
AdventureGuides udsendte havde dette dyk som en del af sit første kursus. Der er liv på vraget og det er altid nemt at finde. Dykket kan kombineres med et naturdyk ved Kronborg og på den måde er man sikker på en god dykkerdag. Alt i alt et nemt dyk, der får 6 Finner (af 10)

Holmen IV

Holmen VI blev bygget som kulfyret bugserdamper i 1914, hos G.van Straaten & van der Brink i Haag, Holland. Skibet var kun 23,80 meter lang, 4,83 meter bred og på 90 brt.

Den 21. Marts 1967, var Holmen VI var på vej fra Göteborg til en bjærgnings-opgave, da skibet lidt nordvest for Kullen, kom i vanskeligheder i hårdt vejr. Skibet blev forladt af sine 3 besætningsmedlemmer og sank.

Holmen VI er et godt begyndervrag som ligger på 27 meter. Der endvidere en del liv på vraget, så det er et besøg værd.

Læs på vrag.dk Allan Jensens udførlige beskrivelse af dykning på vraget.

Original artikel af Allan Jensen
Redigeret til AdventureGuide af Klaus Dupont Iversen

S.Fi. Agnes

Svensk damptrawler på 125 brt. bygget under navnet Mastiff, hos Cook,Welton & Gemmell, Hull i 1891. Disse havets arbejdsheste blev bygget i tusindvis i England, omkring århundredeskiftet og efterhånden som trawlerne blev ældre blev de solgt, nærmest i “bundter”, til bl.a. Danmark og Sverige.

Agnes sejlede på en mine og sank omgående. 2 af de 10 besætningsmedlemmer blev reddet, 8 måtte desværre lade livet.

Læs mere om vraget, som Allan Jensen beskriver som en “svensk juleskinke”, på vrag.dk.

Original artikel af Allan Jensen
Redigeret til AdventureGuide af Klaus Dupont Iversen

U-251

Tysk ubåd af typen VII C, bygget i 1941 på Bremer Vulkan. Længden var 67,10 meter og bredden 6,20 meter, ubådens deplacement var 871 kubikmeter neddykket og 769 i overfladen.

Besætningen på U-251 dykkede for sidste gang den 19. April 1945, hjulpet på vej af maskinkanoner og raketter fra 8 Moskitojagere, fra Britiske og Norske enheder. Ved sænkningen satte 39 Tyske søfolk livet til, for en sag der allerede var tabt, kun 4 overlevede.

Læs en detaljeret dykkerbeskrivlse på vrag.dk. Her finder du også de historiske fakta om U – 251.

Original artikel af Allan Jensen
Redigeret til AdventureGuide af Klaus Dupont Iversen

S.S. Jacobus Fritzen

Tysk damper med exnavnene Dalemoor, Decade og Ruth, blev bygget hos W. Doxford & Sons Ltd. i året 1909. Skibet var på 4090 brt. og specielt ved at skroget er næsten 4 meter bredere under vandlinien, for at give større bæreevne. Jacobus Fritzen var på vej hjem med jernmalm fra en svensk havn, da Chefen på den russiske ubåd Narodovolets fik den glimrende ide – set fra en vragdykkers synspunkt – at omdanne skibet til vrag.

Dybden på vraget er 33-45 meter. Dykningen byder på meget interessant dykning. Læs en detaljeret beskrivelse på vrag.dk

Original artikel af Allan Jensen
Redigeret til AdventureGuide af Klaus Dupont Iversen

Fregat Birger Jarl

Svensk skærgårdsfregat som blev bygget i 1808, længden var 50 m og bredden 12. . Skibet var svært bevæbnet med 36 punds kanoner. Skibets kaptajn sejlede på vært bevæbnet idet der var tale om 36 punds kanoner.

Vraget er i dag meget ødelagt, svære planker ligger spredt i et stort område, dog står der et stykke af den ene skibsside op hvor man kan se kanonportene, selve vraget er således ikke den store oplevelse, men de 7-8 kanoner der stadig ligger på vraget er absolut værd at dykke efter, de er mere MEGET store. Lige udenfor vraget står der også to ankre i imponerende størrelse, dybden er 27-29 m.

Læs på vrag.dk hvordan skibets officerer lod 162 mand i stikken.

Original artikel af Allan Jensen
Redigeret til AdventureGuide af Klaus Dupont Iversen